Økonomiaftalen for 2024 mellem staten og kommunerne indeholder et håndgreb, der skal gøre det muligt for kommuner, at udvide deres botilbudskapacitet uden at de ryger igennem det kommunale anlægsloft.
Men der er ikke tale om et ta selvbord for kommunerne, derfor har interesserede kommuner skulle søge om at få andel i en samlet lånepulje på 1,5 milliarder kroner fordelt over tre år. 13 kommuner fik allerede i 2023 en låneadgang på 200 mio. kr. for projekter i 2024.
Nu viser tal fra Social- og Boligministeriet, som OPS-Indsigt har fået tilsendt fordelingen blandt 20 kommuner for de resterende 1,3 milliarder kroner. (Se tabel længere nede i artiklen)
Ordningen kaldes lidt misvisende for en lånepulje, men ifølge Social- og Boligministeriet er der mere tale om en slags låneoptioner. Staten sender med andre ord ikke penge ud til kommunerne, men giver dem mulighed for at låne hos fx. Kommunekredit.
Et håndgreb der skal afhjælpe kludremor
Ideen om en lånepulje går tilbage til Tranæs-udvalgets første delrapport 2023, hvor eksperterne kom med denne anbefaling for bl.a. at kunne imødegå, det underudbud af botilbudspladser, som man har på markedet.
I et interview med OPS-Indsigt siger Mads Roke, der er direktør for LOS, at de her ekstra boliger ikke kommer til at rykke meget ved markedssituationen. (Læs hele interviewet her)
Men da regeringen og KL i foråret 2023 forhandler økonomiaftalen for 2024, har man nok tænkt, at det var en god ide, for man tager ganske enkelt forslaget ned fra rapporten.
Tanken er, at puljen som et andet håndgreb kan løfte nogle kommuner ud af anlægsloftets begrænsninger i håb om, at kommunerne kan vikle sig ud af den ”kludremor”, man befinder sig. Bestående af bl.a. budgetloven, svag incitamentsstruktur og indviklet bolig- og lejelovgivning.
Puljen har været utrolig populær i kommunerne, men har fået en del kritik blandt flere aktører.
Læs også: SelvejeDanmark: Staten favoriserer offentlige tilbud med puljeordning
Klik her og få kort beskrivelse af baggrunden for lånepuljen
I Tranæsrapporten fastslår ekspertudvalget, at der er for få botilbudspladser på socialområdet og at den faktor medvirker til et kronisk underudbud på socialområdet.
Det øger risikoen for stigende priser, derfor bør kommunerne, som de største aktører gå foran og øge udbuddet, men her løber de ind i nogle snubletråde.
Torben Tranæs peger i et tidligere interview med OPS-Indsigt på, at kommunerne har tabt grundlæggende styringsrammer, som er en forudsætning for det kommunale selvstyre ved at indføre budgetloven og med den et anlægsloft.
Anlægsloftet medvirker til, at kommunerne ikke får bygget tilstrækkeligt til, at de kan modvirke det kroniske udbud af botilbud. ”Og det bør man gøre noget ved,” mener Torben Tranæs.
Men anlægsloftet er ikke den eneste faktor, for kommunerne har svage incitamenter for at etablere botilbud. Et nyt botilbud belaster nemlig kommunen med driftsherreansvaret og til trods for rammeaftalernes forskellige støtte paragraffer, så er det mere attraktivt for en kommune at lurepasse og lade en anden kommune påtager sig opgaven med at etablere og drive botilbud. Udfordringer er, hvis alle kommuner gør det, følger kapaciteten ikke med og vi får underudbud med risiko for, at priserne stiger uforholdsmæssigt.
Endelig er der den udfordring, at når borgeren først er flyttet ind i et botilbud, så bliver det borgerens bolig, særligt hvis det er bygget efter lov om almene boliger og derfor kan borgeren ikke kan flyttes af kommunen, selvom man måtte vurdere, at et andet tilbud var bedre.
Baggrunden for, at en del botilbud er bygget efter almenboligloven, hænger bl.a. sammen med, at når en kommune bygger efter almenloven, er den ikke underlagt anlægsloftet i samme omfang, da medfinansieringen foregår igennem et alment boligselskab.
Den løsning har på den ene side givet kommunerne et økonomisk incitament til at bygge efter almenloven, men på den anden side er det sket på bekostning af de kommunale styringsmuligheder i forhold til, at kunne rykke borgeren derhen, hvor man måtte mene det var bedst.
Det er bl.a. denne kludremor som, man med lånepuljen forsøger at løfte nogle kommuner ud af. Det skal dog afslutningsvis bemærkes, det er mere komplekst end lige her skitseret.
