Behandling behandling og ikke særligt meget om forebyggelse og hjælpemidler, sådan er oplevelsen blandt nogle af aktørerne i en af velfærdsområdets brancher, når vi ringer ud og spørger til den rapport som Sundhedsstrukturkommissionen barslede med lige op til Folkemødet.
Her viste vores gennemgang af rapporten, at den ikke peger på omorganisering af samarbejdet med den private sektor.
Et er samarbejde, noget andet er hvad man samarbejder om, for i betragtning af, at velfærdsteknologi ofte bliver nævnt som en af løsningerne, der kan hægte enderne sammen i fremtiden, er det bemærkelsesværdigt, at velfærdsteknologi kun nævnes et sted i de godt 420 siders rapport.
Tilsvarende gør sig gældende for hjælpemidler og kompressionsbehandling, hvor der også er private leverandører ind over leverancen. Det område nævnes kun nævnes et par gange, til trods for, at minister efter minister i et helt årti har påpeget, at der er et problem med myndighed og finansiering netop ift kompressionshjælpemidler, som tilmed er blevet forværret af Ankestyrelsens principmeddelelser fra 2022 og frem.
Læs også: Afgørelse i Ankestyrelsen driver et gratis frit valg mod et selvbetalingskrav
”Jeg synes det er ærgerligt, at man er så lidt løsningsorienteret set i lyset, at hver gang vi har rejst udfordringerne, er de blevet skudt til hjørnet det sidste år med henvisning til, at man afventer Strukturkommissionens udspil, og nu står vi så i en situation, hvor vi skal afvente en yderligere behandling fra ministeriernes side,” siger Morten Rasmussen, direktør i Danish Care.
Rapporten indehold med andre ord ikke den forløsning, som minister og ministerier har sat i udsigt også, når vi på OPS-Indsigt har henvendt os.
Uklare regler og borger i klemme
Når vi zoomer ind på de få steder, hvor kommisionsrapporten skriver om behandlingsredskaber og hjælpemidler, så er vi nede på noget som minder om en god sides penge fra side 330 og frem.
Her noterer kommissionen, at regeringen ifølge regeringsgrundlaget ønsker at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og mere smidig visitation.
I selve rapporten skriver kommissionen, at området for behandlingsredskaber og hjælpemidler ofte opleves uklart og kendetegnet, ved at syge borgere eller borgere med handicap kommer i klemme på grund af uklarhed om, hvorvidt myndigheds- og finansieringsansvaret er regionalt eller kommunalt.
Ikke et eneste sted nævner man den aktuelle situation, hvor ca. en tredjedel af de uafsluttede sager, som Ankestyrelsen har liggende ifølge en mail til OPS-Indsigt, handler om kompressionshjælpemidler.
Potentiale for national procedure
Kommissionen ser til gengæld et potentiale i, at der fastlægges en national procedure for, at der indenfor udvalgte sygdomsområder eller i forhold til specifikke produkter kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar. ”Det gælder fx for produkter, der kan have et samtidigt behandlende formål efter sundhedsloven og et afhjælpende formål efter serviceloven, fx kompressionsstrømper, ortoser, sensorbaserede glukosemålere m.v.,” står i rapporten
”På den led anerkender, at der er et problem, men det ville også være mærkeligt andet, for det er der enighed om hele vejen rundt ift alle aktører, men det som er mest bemærkelsesværdigt, er, at man heller ikke peger på en løsning,” siger Morten Rasmussen til OPS-Indsigt.
Hos patientforeningen Dalyfo, der repræsenterer patienter med bl.a. lymfødem, er formanden Helle Petersen optimistisk, når hun ser ind i rapporten.
“Jeg ser en løsningsorienteret tilgang i kommissionens rapport. Men vi står fortsat tilbage med, hvordan udfaldet bliver og ikke mindst hvornår der kommer en afklaring på den fremtidige struktur. Min opfordring er klart, at politikere og embedsfolk skal se at komme hen over stepperne, så vi kan lande på en organisering, hvor patienterne ikke fortsat falder ned imellem to stole,” siger hun til OPS-Indsigt.
Skal først udvikle en løsning
I rapporten skriver kommissionen, at man kan belyse en løsning. Det betyder på godt dansk, at ministerier, embedsfolk og politikere nu skal til at undersøge en mulig løsning.
Kommissionen peger dog i retningen af, at en løsning kunne være en model, hvor finansieringsansvaret for behandlingsredskaber og hjælpemidler i højere grad samles hos kommunerne, men hvor tildeling finder sted på baggrund af en lægefaglig vurdering, herunder på sygehus og i praksissektoren. Dette for at understøtte både bedre sammenhæng borgerne og samtidig styrbarhed i forhold til kommunernes finansieringsansvar, skriver man.
En sådan løsning vil have ligheder med organiseringen af genoptræning, hvor kommunen er ansvarlig for opgaven, men skal følge en genoptræningsplan fra sygehuset.
Noget i baghånden
Men hvor lang tid kan patienterne vente, set i perspektiv af, at mange kommuner allerede følger Ankestyrelsens principmeddelelse og en løsning nok kan tage et par år?
Ikke særligt lang tid forstår vi på Helle Petersen, men hun er optimistisk og har noget i baghånden.
“Der er heldigvis en lang række kommuner, hvor man endnu ikke har ændret praksis og fulgt Ankestyrelsens principmeddelelse. Men i de kommuner, hvor vi oplever, at man har brugt afgørelsen som en løftestang til at sende patienter og udgifter videre til regionerne, der vil vi nu i højere grad gå aktivt ind og støtte vores medlemmer,” siger Helle Petersen.
I Dalyfo arbejder man helt konkret på muligheden for at tilknytte en socialrådgiver, der kan hjælpe de medlemmer, som får afslag ude i kommunerne.
“Det her tjener to formål, dels vil vi hjælpe vores medlemmer, hvis funktionsniveau er truet pga. afslag på kompression, dels vil vi samle noget data ift. den faglige og forvaltningsmæssige argumentation for et afslag i de problematiske kommuner. Og så vil vi række ud og i dialog, så flere overholder princippet om at instansen tættest på borgeren skal betale hvis der er tvivl om det økonomiske ansvar – jf. afgrænsningscirkulærets afsnit 4,” siger Helle Petersen til OPS-Indsigt.
