To principmeddelelser fra Ankestyrelsen inden for servicelovens §112 om brug af kompressionsstrømper og kompressionspumper har givet anledning til en del frustration hos både borgere, kommuner og leverandører.
Borgerne havner ifølge leverandørerne imellem to stole, fordi kommunerne har ændret praksis efter, at Ankestyrelsen i 2022 kom med en ny fortolkning af området. Tidligere var det sådan, at de kommunale myndigheder i runde termer ikke skulle tage stilling til om kompressionsstrømper var et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel, men det skal de nu.
Læs også: Afgørelse i Ankestyrelsen driver et gratis frit valg mod et selvbetalingskrav
Det betyder, at tusindvis af borger sendes ud mellem to stole, fordi hvis det betragtes som et behandlingsredskab, er det regionernes opgave, derfor skal mange borgere nu i stedet henvende sig til regionerne og her er man ikke klar til at modtage borgerne.
Den situation kender Lise-Lotte Ettrup, der er direktør i Specialbandager kun alt for godt. Hendes medarbejder oplever ofte borgere med eksempelvis følgeskade i lymfesystemet efter en operation for kræft blive kastebold mellem kommuner og regioner, hvor Specialbandager står i midten.
”Det har aldrig været let at få det hjælpemiddel, som borgeren har behov for, men lige siden vi fik Principmeddelelse 20-22 har det været sådan,” har Lise-Lotte Ettrup tidligere sagt til OPS-Indsigt.
Vil du vide mere om lymfødem? – klik her
Lymfødem er en kronisk lidelse, der opstår fordi funktionen i lymfesystemet er nedsat. Det kan skyldes at lymfeknuder er blevet fjernet, at lymfekarrene er beskadigede eller at lymfesystemet ikke er tilstrækkeligt udviklet fra starten.
Et dårligt lymfesystem kan resultere i populært sagt i “vand i kroppen”. Det estimeres, at der findes mellem 55.000 – 60.000 der lider af lymøfdem
Hos nogle kommuner får 90% afslag
Men hvor omfattende er denne udfordring og er det ikke blot belejligt for kommunerne, at Ankestyrelsen er kommet med denne principmeddelelse, så de bare kan sende opgaven videre til regionerne og spare nogle af alle de millioner, man altid hører om mangler ude i kommunerne?
Et referat fra sundhedsklyngen Slagelse giver et fingerpeg i forhold til omfanget. Her fremgår det, at klyngens fem kommuner og Region Sjælland er ved at behandle en sag omkring bevilling af kompressionshjælpemidler, hvor man har iagttaget, at mange borgere lander mellem to stole i kraft af Ankestyrelsens principmeddelelser.
Der er her tale om et betragteligt antal borgere. For nogle kommuners vedkommende, er det helt op til 90% af borgere der får afslag i forlængelse af kompressionshjælpemidler. ”Afslagene er uden undtagelse blevet bekræftet af efterfølgende ankesager,” skriver man i referatet.
Kommunerne deler sig i tre
OPS-Indsigt har den sidste måned talt med 15 kommuner hen over landet om Ankestyrelsens to principmeddelelser og hvorledes de forholder sig, for at få et tættere indtryk af sagens dybde.
Her deler kommunerne sig i tre kategorier, hvor de to kan betragtes som på grænsen til civilt ulydige
Kategori (1) er der de kommuner der fortsat forholder sig afventende, 2) er dem der har forholdt sig afventende til engang i 2023 og nu er i gang med at følge Ankestyrelsens vejledning. Endelig er der den tredje kategori. Det er de kommuner der har fulgt Ankestyrelsens vejledning fra start og som angiveligt har været årsag til den første store bølge af klager der i et vist omfang har lagt Ankestyrelsen ned.
Læs også: Borgere med behov for hjælpemidler falder fortsat mellem to offentlige stole
Fælles for alle kommunerne vi har talt med, er, at de oplever, at principmeddelelserne stiller kommunerne i en svær position, fordi en række borgere der tidligere har fået kompressionshjælpemidler via kommunerne, lige pludselig ikke kan få det og der er ingen andre myndigheder der griber de her borgere.
Genbehandling på standby
Slagelse Kommune tilhører kategori 1. Her har man sat genbehandlingen af borgersager om kompressionshjælpemidler på standby, medens man har afventet den anden principmeddelelse fra Ankestyrelsen.
“Vi er opmærksomme på de to principmeddelelser som Ankestyrelsen har udsendt, men vi har ikke ændret praksis, “siger Therese Gjerde Corfix der er centerchef i Slagelse Kommune.
I Haderslev Kommune har man lige nu omkring 52* klagesager, som ligger i Ankestyrelsen. Kommunen kommer ind i kategori 2 i den kategorisering, som er fremkommet ved den undersøgelse vi har foretaget.
Kommunen begyndte nemlig først i eftersommeren 2023, at behandle sagerne og den første klagesag blev sendt ind november, men endnu har de ikke fået svar på de 52 sager de har liggende.
“Vi er derfor spændte på, hvad Ankestyrelsen træffer af afgørelser ikke blot i de enkelte sager, men også i et bredere perspektiv, for vi synes det her er svært.” siger Sundhedschef Louise Vestring.
Ingen vej uden om, men….
I Slagelse kommune er man fortsat undersøgende på udfordringen.
”Vi tolker principmeddelelserne således, at det i de fleste tilfælde ikke er en kommunal forpligtigelse at udlevere kompressionshjælpemidler. Når vi så samtidig, endnu ikke har gjort noget for at revurdere vores borgere, er det ud fra en betragtning om, at vi som kommune har en forpligtigelse til ikke at efterlade borgeren et sted, hvor de ikke får den nødvendige hjælp, som det er oplagt, at de skal have,” siger Therese Gjerde Corfix.
Men til trods for langmodighed er man Slagelse Kommune ved at være samme sted som Haderslev, særligt efter den sidste principmeddelelse.
“Den siger for mig at se det samme som den første, så nu er der i princippet ingen vej uden om. Dog afventer vi lige resultatet af den sag der er rejst i klyngesamarbejdet. Så det vi arbejder på er, at der bliver et sikkerhedsnet uden for kommunalt regi, for de her borgere, når vi går i gang med at revurderer deres sager,” siger Therese Gjerde Corfix.
Det er ikke en spareøvelse
I Haderslev understreger Louise Vestring, ligesom de fleste af dem vi taler med i kommunerne at selvom der naturligvis bruges mange penge på indkøb af kompressionsstrømper, så har kommunens fortolkning af Ankestyrelsens principafgørelser ikke været en del af en spareøvelse.
“I denne situation jagter vi ikke pengene men den rigtige fortolkning af Ankestyrelsens principmeddelelse, derfor har vi til en start forsøgt os med at træffe afgørelser på “nyhenvendere”, og det er først på det seneste at vi har opstartet revurdering af borgere der tidligere har fået bevilliget kompressionsstrømper,” siger Louise Vestring.
Hun peger på, at kommunerne som myndighed er forpligtede til, at følge loven og Ankestyrelsens afgørelser, men det gør det svært, når principafgørelserne rummer mulighed for så store fortolkningsgrader, derfor ser hun frem til, at få nogle afgørelser på de omkring 25 sager, hun har i Ankestyrelsen, så hendes medarbejdere kan få en form for kort at navigerer efter.
“Det giver en del arbejde, fordi borger, læger, sygehus og samarbejdspartnere mfl. ofte er uforstående, ift vores afgørelse, hvad vi godt kan forstå, og netop derfor er vi enorm nysgerrig på om Ankestyrelsens afgørelser af vores og de øvrige kommuners sager på det her felt, viser om, vi har fået skåret kagen rigtig,” siger Louise Vestring.
Hun peger endnu engang på, at når principafgørelserne ikke er tydeligere end de er, så er det de enkelte afgørelser der skal medvirke til, at sagsbehandlerne fremover kan træffe de helt rigtige individuelle afgørelser på det her felt.
Hun er derfor ligesom alle andre, vi taler med spændt på, hvad status er hos Ankestyrelsen.
*Opdatering
Ved en fejl har vi tidligere skrevet, at Haderslev Kommune har 25 klagesager i Ankestyrelsen. Det rigtige tal var 52 – Sætternissen havde byttet om på tallene.
Siden vi har talt med Haderslev Kommune er antallet af sager i Ankestyrelsen steget til omkring 75, oplyser Kommunen.
