“Måden som mange kommuner udbyder hjælpemidler på, hvad enten de benytter en prisindhentning eller en leverandøraftale, medfører ofte, at man ender med et resultat hvor en del af de tilbudte hjælpemidler faktisk er dyrere end markedsprisen, fordi man går efter den samlet set billigste pris på hele sortimentet i stedet for at vurdere hvert enkelt produkts pris. Det giver udfordringer ift. borgerens frie valg af hjælpemidler,” konstaterer advokat og udbudsekspert Anja Piening fra advokathuset NP advokater.
Hun peger på, at hvis borgeren skal kunne udøve sit frie valg på hjælpemiddelområdet, så er kommunen forpligtet til at oplyse prisen på det hjælpemiddel, som borgeren har behov for, og som efter kommunens udbud er vurderet som det bedst egnede og billigste. For uden prisen kan borgeren jo ikke vide, hvad kommunen giver i tilskud til det hjælpemiddel borgeren måtte ønske at vælge som et alternativ til kommunens tilbud.
Læs også: Udbredt kommunal tvivl om brug af leverandøraftaler og prisindhentninger
En af de største problemer, når kommunerne udbyder en hjælpemiddelaftale eller indhenter priser er, at man sammenligner pærer og bananer, lyder det blandt flere af de leverandører, vi har talt med.
En af dem er Lise-Lotte Ettrup der er direktør for Specialbandager.dk, der jævnligt byder ind med deres sortiment, men fordi området er så specialiseret, er det praktisk talt umuligt at lave de sammenligninger som kommunerne foretager, når de vælger leverandør.
”Det der sker, når kommunerne sammenligner produkter inden for kompressionshjælpemidler, svarer til, at du ville sammenligne Kodimagnyl med Panodil. De er begge beregnet til smertelindring, men de har forskellige indholdsstoffer og de virker også forskelligt,” siger Lise-Lotte Ettrup til OPS-Indsigt.
De store dumper priserne
Hun peger på, at de her sammenligningsmodeller har vidtrækkende konsekvenser for borgerne, fordi den billigste pris hersker på det her marked og danner grundlag for kommunernes tilskud til borgernes mulighed for at bruge det frie valg.
”De store leverandører som vil ind på markedet, har ganske enkelt dumpet priserne med nogle produkter som er billigere. De har samme formål, men deres opbygning og virkningsgrad er forskellig og det betyder, at vi ofte står i den situation, at vi må sige til borgerne, at de enten må betale ekstra eller vælge kommunens produkt,” siger Lise-Lotte Ettrup.
For hende betyder udbuds- og prisindhentningsmodellerne, at kommunerne og borgerne ikke får det bedste produkt, fordi pris betyder så meget.
Uens prisberegninger et brud på ligebehandling
En af de andre problemer der følger med, når borgerne ønsker at benytte sig af det frie valg, er ifølge Lise-Lotte Ettrup, at man jævnligt oplever, at kommuner, som er omfattet af et fælles kommunalt udbud, uafhængigt af hinanden oplyser forskellige priser på det samme hjælpemiddel.
Det matcher oplysninger som OPS-Indsigt har adgang til via en række dokumenter, der omhandler korrespondance i forhold til et fælleskommunalt udbud af hjælpemidler blandt 16 kommuner på Sjælland (FUS-Udbuddet). Her anerkender kommunerne, at der sker fejl i beregningerne af tilskuddene til borgerne.
“Det har den konsekvens, at tilskuddene, som bliver ydet til borgerne, ikke er ens på tværs af kommunerne. Det er et brud på det generelle EU-retlige princip om ligebehandling, at kommunerne ikke ensarter deres beregning af tilskud, da borgerne på tværs af kommunerne på den måde ikke behandles lige,” siger Anja Piening til OPS-Indsigt.
Hun understreger, at der ikke må være forskel på størrelsen på de tilskud, der bliver bevilliget på det samme hjælpemiddel, når tilskuddene beregnes på baggrund af en pris, som stammer fra samme leverandør.
“Den kommunale praksis vedrørende beregning af tilskud er på den baggrund mangelfuld og medfører en uacceptabel forskelsbehandling blandt borgerne i de forskellige kommuner,” lyder det fra Anja Piening.
Erkender at der er sket fejl
OPS-Indsigt har talt med formanden for FUS-Udbuddet Lars Engell, der er leder af Udbud og Indkøb i Solrød Kommune.
“Det er rigtigt, at der har været enkelte kommuner, som har fejllæst den tilbudsliste, som har ligget i udbuddet og derfor kan have oplyst en forkert pris. Her skal man blot være opmærksom på, at selve tilbudslisten på kompressionsprodukter er på lidt over 1000 varer og i den sammenhæng, kan der godt være læst forkert,” siger Lars Engell til OPS-Indsigt.
Han understreger, at det ikke er en undskyldning men en forklaring på, hvor svært det kan være for sagsbehandlerne i en travl hverdag, at overskue det her.
I en anden artikel kommer han tættere ind på den kompleksitet som hjælpemiddelområdet udgør, når kommunerne udbyder opgaven og samtidig skal opretholde borgernes frie valg.
I næste uge – Kompressionsmarked under pres
Vi har i forbindelse med denne artikel haft et større antal samtaler med personer i branchen og her oplyser flere, vi har talt med, at der er et pænt marked blandt borgerne for selv at betale ekstra, hvad enten hjælpemidlerne dækkes af kommunernes tilskud og det med det frie valg, men også ift produkter der ikke er omfattet af frit valg.
Læs også: Frit valg af hjælpemidler – et marked i en bermudatrekant af undtagelser
Det har ikke været muligt, at kvantificere markedsstørelsen af denne selvbetalergrad, men i den kommende tid dykker vi ned i kompressionsmarked, som er en del af hjælpemiddelområdet, der de seneste par år har stået på gloende pæle efter en principmeddelelse i Ankestyrelsen, der sender rigtig mange borgere ud, hvor de selv skal betale for hjælpemidler, de tidligere fik dækket af kommunerne.
