Det lyder næsten som Peter Plys: ”begge dele tak, men jeg behøver ikke brød til,” når vi indimellem har hørt politikere og chefer i det kommunale landskab give udtryk for, at det er svært at navigere med en bufferkapacitet på plejeboligområdet i form af friplejeboliger.
Allerhelst vil mange kommuner både have gevinsten ved, at et friplejehjem ikke belaster anlægsrammen samtidig med, at de kan anvise til friplejehjemmene. Det kan man også godt i teorien, hvis kommunen indgår en anvisningsaftale, men så rammer deponeringsreglerne kommunerne.
Ønsket om anvisningsret til friplejehjem bunder i, så vidt vi forstår på OPS-Indsigt, at kommunerne reelt ikke ved om borgerne vil benytte sig af et lokalt friplejehjem. For gør borgerne ikke det, står kommunerne med en plejeboliggaranti, de måske ikke kan opfylde.
Der er derfor et indbygget usikkerhedselement for kommunerne ved at lukke et friplejehjem ind over kommunegrænsen, som ikke ser ud til at kunne løses, men måske er der hjælp på vej. Det vender vi tilbage til.
Politikerne har bedt om, at der kommer fart på
Køge Kommune er en af det stigende antal kommuner, der lige nu ser i retningen af at få et samarbejde med et friplejehjem. Kommunen har en befolkningen, der vokser i form af flere tilflyttere og samtidig får man flere ældre. Forvaltningen har i foråret 2023 fået til opgave, at arbejde mod etablering af et friplejehjem og her i efteråret er kommunen på vej ind i en markedsdialog, fremgår det af et referat fra det politiske fagudvalg..
”I Køge Kommune har man haft en længere forudgående politisk drøftelse, og det er herefter, at politikerne i deres budgeterklæringer har bedt forvaltningen sætte fart på arbejdet med et friplejehjem,” fortæller velfærdsdirektør Bjarne Andersen der er velfærdsdirektør.
For politikerne i Køge Kommune handler det bl.a., at man gerne ville bruge anlægsrammen på noget andet end plejeboliger. Eksempelvis dagtilbud.
”Det som kunne blive interessant for os ved et friplejehjem, er muligheden for både at kunne visitere og anvise boliger i en opstart uden at blive ramt af deponeringsreglerne. Vi kan bl.a. se, at vi om nogle år står med et større behov og på det tidspunkt skulle vi gerne have et plejehjem klart, som til en start kunne dække behovet,” siger Bjarne Andersen til OPS-Indsigt.
En anvisningsret er ikke kun til gavn for kommunen
Men det er ikke kun på kommunesiden, at man kunne have et ønske om, at deponeringsreglerne var mere lempelige.
”En anvisningsret uden deponering koblet med sikkerhed for takst vil give et kæmpe boost til etableringen af friplejehjem, da det vil minimere operatørens risici, som altid er store ved opstart,” siger direktør i Mariehjemmene, Malene Størup.
Så hun ser gerne, at man lemper på reglerne, særligt i opstarten. Her forklarer Malene Størup, at når Mariehjemmene åbner nye friplejehjem, så skal de enkelte virksomheders omsætning hurtigt sikre, at der skabes overskud, for bl.a. at kunne modstå tomgangsleje. For hende er det derfor vigtigt om kommuner kan får en anvisningsret i opstarten uden at kommunen belastes. En slags garanti, der sikrede, at der flyttede borgere ind med det samme.
En kryptisk undtagelsesbestemmelse
Spørgsmålet er om der findes en vej, hvor kommunen både kan få en anvisningsret og samtidig slippe uden om deponeringsreglerne?
Af et notat fra advokatvirksomheden Horten til Allerød Kommune fremgår det på side 15, at der dog ikke er krav om deponering, hvis kommunerne opretter en anvisningsaftale, der maksimalt løber i 3 år.
Lovhjemlen fremgår ikke helt tydeligt af notatet, men af lånebekendtgørelsen for kommunerne kan man læse, at det med de 3 års ”deponeringsfritagelse” relaterer sig til en bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 6 om sådanne aftaler og en undtagelse i stk. 4, hvor der bl.a. står:
”De aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, der er omfattet af stk. 1, nr. 6, 7 og 8, henregnes dog ikke til kommunens låntagning, såfremt revisionen har påset, at aftalen maksimalt løber i tre år og ikke giver mulighed for forlængelse. for 3 års varighed.”
Men hvad siger ministeriet?
Lånebekendtgørelsens paragraffer kan virke kryptisk for ikke-jurister, men da vi spørger et par kommunale jurister, får vi hurtigt det svar, at den bestemmelse kender man skam godt og det er også sådan, at den kan fortolkes, men man er usikker på, hvordan eksempelvis ministeriet vil fortolke det, hvis en kommune skulle benytte sig af muligheden.
Vi har derfor stillet Indenrigs- og sundhedsministeriet om undtagelsesbestemmelsen i lånebekendtgørelsen kan bruges i forbindelse med byggeriet af et friplejehjem, således at der ikke er krav om deponering, hvis en kommune opretter en anvisningsaftale med friplejeleverandøren, der maksimalt løber i 3 år?
Hertil svarer ministeriet:
”Såfremt en kommune indgår en aftale, der falder inden for de ovenstående bestemmelser vedr. en anvisningsret med en friplejeboligleverandør, der maksimalt løber i op til tre år, og ikke giver mulighed for forlængelse, skal aftalen således ikke henregnes til kommunens låntagning, hvorfor der heller ikke er krav om deponering.” (Se kopi af samlet mailsvar i bunden af artiklen)
I Køge tager Bjarne Andersen godt imod ministeriets svar, da vi præsenterer det for ham
”Vi har det sådan, at enhver hjælpelighed i de her regler vil hjælpe på vores kapacitetsudfordring. Så det er derfor interessant, hvis det skulle være muligt. For i det øjeblik, at vi har mulighed for at styre noget, også selv om det kun er for en mindre periode, så vil det være os til gavn,” siger han.
Ekspert: Vær opmærksom på udbudsreglerne
I Køge har man godt været bekendt med lånebekendtgørelsens regler om deponeringsfritagelse, men også set nogle udfordringer ved for eksempel at anvende lånebekendtgørelsens undtagelsesparagraf og indgå en midlertidig aftale om anvisning til et fremtidigt friplejehjem.
OPS-Indsigt har derfor spurgt advokat og partner hos advokatvirksomheden Poul Schmith/Kammeradvokaten Vibeke Fabricius Nordlander om hendes umiddelbare syn på en sådan aftale.
”Kommunen skal også være opmærksom på, at en aftale om anvisningsret med en friplejeleverandør kan blive omfattet af de udbudsretlige regler, fordi friplejeleverandører dermed vælges af kommunen til at levere plejeydelser, når kommunen benytter anvisningsretten,” siger hun til OPS-Indsigt.
Det handler om, at der er en forskel på om borgerne benytter sig af deres frie valg og selv vælger et friplejehjem, eller om borgerne flytter ind efter anvisning fra kommunen og ikke har andre valgmuligheder. Når borgerne benytter det frie valg, er der som udgangspunkt ikke tale om en såkaldt gensidigt bebyrdende aftale mellem friplejeleverandøren og kommunen, og herved fanges parterne ikke af de udbudsretlige regler.
”Hvis et friplejehjem etableres i forbindelse med et udbud af en kommunal grund, er det for mig at se derfor vigtigt, at kommunen tænker en eventuel aftale om anvisningsret ind i forbindelse med salget af grunden og får tilrettelagt den rigtige proces for det,” siger Vibeke Fabricius Nordlander.
