De seneste år er vi druknet i dommedagsstatistikker. Der kommer flere ældre, flere børn og færre hænder, men det fordeles ofte skævt mellem land og by.
Således bliver Hovedstaden en meget ung kommune sammenlignet med Odsherred, hvor omtrent en tredjedel af befolkningen i 2030 være 67 år eller derover, mens det kun vil gøre sig gældende for 10 procent af befolkningen i Københavns Kommune, hvis man ser på seneste tal fra Danmarks Statistik.
Samlet set står politikere, embedsmænd og leverandører med en hel stribe af udfordringer, som vil materialisere sig i fantomtempo frem mod 2030. Her vil vi stå med 160.000 flere ældre over 80 år og ca. 50.000 flere børn mellem 0 – 5 år og en arbejdskraftsmangel på over 40.000 par hænder alene inden for sundhedssektoren.
Det er den slags vilde problemer vi næsten dagligt konfronteres med i medierne og de imødegås i tilsvarende tempo fra mange sider af et hav af løsningsforslag.
Små teams, hjemtagning, frisættelse, privatisering, Buurtzorg, servicebesparelser, friplejehjem, øget produktivitet, bedre ledelse, mindre bureaukrati, men hvordan ser det egentligt ud i 2030?
Hvordan er det at være borger i 2030 og have behov for velfærdsydelser?
Nyt koncept med spåkoner
I Norden har vi haft tradition for Vølver og spåkoner og i det gamle demokratiske Grækenland havde man orakler. Kloge kvinder der både kunne se ind i fremtiden, men også formåede at give en form for anvisninger.
På OPS-Indsigt har vi inviteret en række skarpe kvinder til at give deres bud på fremtidens velfærd og være vores ”orakler ” eller ”Vølver” på folkemødet 2023.
Gennem oplæg (spådom), faktatjek og handlingsanvisninger ser vi syv år ud i fremtiden og tegner en række mulige billeder på velfærdsservice anno 2030.
Dette event afprøver samtidig et helt nyt koncept, hvor vi går fra at have mellem 2 og 4 oplægsholdere, med hver deres perspektiv og ping-pong til i højt og skarpt tempo at have det dobbelte antal ”talere” i form af skarpe spåkoner, der ved hvad de vil og som har mod til at se ud i fremtiden.
Mød dem og se ind i fremtiden på en ny måde. Her møder du både en borgmester, en byrådspolitiker, en professor, en fagforeningskvinde og topchefer blandt velfærdsaktørerne. (se hvem det er i bunden af artiklen.)
Hvornår:
- Torsdag den 15. juni
- ·Kl. 13 – 13.50
Hvor: Skipperhuset i Allinge (G1) Link til Folkemødets opslag: Oraklernes tid | Folkemødet (folkemoedet.dk)
Orakler – spåkoner og Vølver:
– Pernille Beckmann borgmester i Greve Kommune
– Lene Holm Pedersen, professor på Institut for Statskundskab hos Københavns Universitet
– Pernille Søndergaard, byrådsmedlem i Gribskov Kommune
– Tanja Nielsen – Sektorformand FOA
– Katrina Feilberg markedschef i Dansk Erhverv
– Katrine Ellesgaard Branchedirektør i Dansk Industri
– Stine Louise von Christiansson Adm direktør Forenede Care Danmark
– Christina Grøntved direktør for IncitaModerator: Redaktør Steen Houmark