I 2022 indgik SKI på vegne af 87 kommuner og tre forsyningsselskaber en milliardstor aftale med Atea om den såkaldte Microsoft-aftale også kendte som 50.49.
Da SKI lancerede 50.49 omkring 2014 var det en samarbejdsaftale for under 30 små kommuner, som fik noget ud af at gå sammen og skabe mere volumen, men med en dækningsgrad på næsten 90 pct. af kommunerne spøger monopolmekanismerne.
Aftalen fra 2022 resulterede ifølge udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding i nogle fordelagtige priser til kommunerne, som i stort omfang blev friholdt fra de globale prisstigninger, Microsoft havde varslet i efteråret 2021.
Læs også: 87 kommuner er sikret bedre vilkår og gode priser på software
Her lød varslet fra Tech-giganten på prisstigninger på over 30 pct for eksempelvis office-365 licenser, men nu to år efter ser de kommunale it-chefer med gru, at prisstigningerne fortsat presser den kommunale økonomi. Det fremgår af en artikel i DigiTech.
”Vi har været nødt til at sætte væsentlig flere penge af til Microsoft-licenser år for år. Prisstigningerne har langt oversteget den almindelige inflation,” siger Steen Vinderslev, der er kommunaldirektør i Middelfart Kommune.
Over 2,5 milliarder kroner på seks år
Nichemediet Version2 har via en aktindsigt set på kommunernes udgifter til Microsoft-licenser fra 2018 – 2023.
Men kan man ud af de tal se om SKI-aftalen har haft effekt og ikke medført en kæmpe udgiftsstigning?
Vi har set på de tal som Version2 har indhentet og kan her udlede, at der de sidste to år har været en stigning i udgifterne siden aftalen trådte i kraft i 2022 på små 65 millioner kroner (kurven i nedenstående graf), mod en stigning på 80 millioner kroner i 2020-2021(årene op til aftale indgåelse.
Kommunerne har samlet set brugt 2.630.831.250 kroner over de seneste seks år. Mediet gør i deres artikel opmærksom på, at der kan være kommuner, der for eksempel ikke har oplyst tal for serverlicenser, men kun for brugerlicenser, og derfor er tallene et udtryk for det man kalder minimumsudgifter.
Ligger som man har redt
I 2025 skal SKI igen forhandle ny aftale og ingen i kommunerne forventer at skulle betale mindre for Microsoft og samtidig ser det ikke ud til at være en del af planen at skifte Microsoft ud.
Det betyder med andre ord, at kommunerne har gjort sig afhængige af Microsoft produkter og indirekte er med til at give giganten en monopolstatus.
”Det offentlige Danmark har de sidste mange år haft Microsoft som den foretrukne kontor-platform. Det har vi selv valgt,” lyder det fra Nikolaj Kolte, der er it-chef i Holstebro Kommune.
Han peger på, at kommunerne helt bevidst i deres tværkommunale samarbejde har sørget for at det, som de har udviklet kan integreres med Microsoft. Så reelt set har kommunerne ikke mange andre valg end at vælge den kontorpakke, som Microsoft tilbyder, alt andet vil skabe nogle uoverskuelige udfordringer, lyder det fra de kommunale it-chefer.
Minister kalder det problematisk
Spørgsmålet er her, om man overhovedet kan tale om konkurrence, når kommunerne ved deres fælles valg, af alle mulige andre årsager vælger fortrinsvis at anvende Microsoft produkter?
Ifølge Danmarks Radio digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) afhængigheden for “grundlæggende problematisk”.
”Når techgiganterne bruger deres dominerende position til at hæve priserne, uden at vi har nogen mulighed for at fravælge dem, skal vi bruge endnu flere skattekroner, uden at vi får mere for pengene, siger hun.”
Derfor vil regeringens ekspertgruppe om techgiganter senere på året komme med anbefalinger i forhold til techgiganternes betydning for den digitale infrastruktur, lyder det.
