Nedslag på offentligt-privat samarbejde i løbet af vinterferien byder tre interessante pointer, som man desværre nemt kan komme til at overse i diverse mediers nyhedsflow.
Den første starter på Midtsjælland og sidste handler om det kommunale lønløft, der fyldte lørdag, da parterne blev enige om det forudsigelige, nemlig et overenskomstresultat, hvor parterne blev enig om et lønløft på 8.8 pct til de bl.a. de kommunalt ansatte ansatte.
Her glemte man tilsyneladende de virksomheder der befinder sig i den private sektor, men er under en offentlig overenskomst. – Det vender vi tilbage til.
Hjælp Bedste
Midt i en aftenvagt stod det klart for en social- og sundhedsassistent, at hun måtte begynde for sig selv. Den manglede sammenhæng i plejen af borgerne, hvor hun mødte problemer, hun reelt ikke kunne løse, fordi forarbejdet ikke var til stede.
Et kort opslag på Facebook, hvor hun reklamerede for sin nye forretning ”Hjælp Bedste”, resulterede i, at hun siden er blevet kimet ned, fremgår det af en artikel i Sjællandske.
Lilje Steinmeyer Röser er ikke i direkte konkurrence med den kommunale hjemmepleje og har ingen kontrakt med Sorø Kommune, som er en af de 24 kommuner i Danmark, der ikke har en kontrakt med en privat plejeleverandør.
Læs også: Omkring hver fjerde kommune har ikke frit valg af personlig pleje – OPS Indsigt
”Det er nærværet, der er vigtig. Jeg gør de ting, som hjemmeplejen ikke må, og slet ikke har tid til på 5 og 10 minutters besøg. Nu kan jeg også sørge for hjemmelavet mad til borgerne,” siger Lilje Steinmeyer Röser.
Og Lilje Steinmeyer Röser er ikke den eneste fagperson, der de seneste år er trådt ud af den offentlige velfærdssektor.
Vi har tidligere på OPS-Indsigt beskrevet, hvorledes KEA Care træder til i forlængelse af den offentlige plejesektor for, at levere pleje direkte til borgerne uden det offentliges mellemkomst.
For Lilje Steinmeyer Röser giver den nye rolle som selvstændig et andet kick, end dengang hun var offentligt ansat.
”Behovet har vist sig at være stort, og det er noget helt andet end mit gamle arbejde, hvor energien til at nå alle borgere var dagens kick. Men det var som om ingen fik noget ud af det,” siger hun.
I dag har hun tid til en hyggesnak og en kop kaffe i forbindelse med hendes ydelser til en timepris på 450 kroner, hvor udgiften kan opgives som servicefradrag.
Eksportfremstød på standby
Om under seks uger var det oprindeligt planen, at Ældreminister Mette Kierkgaard skulle lede et dansk eksportfremstød i Sverige.
En nation, hvor vi i årtier har hentet inspiration til mere offentligt-privat samarbejde på ældreområdet, har nu åbnet døren for at lytte til danskerne, men den danske konges besøg har sat en foreløbig kæp i hjulet på det fremstød, så det først afvikles til efteråret, fremgår det af et opslag på LinkedIn.
Fremstødet der er arrangeret af Dansk Erhverv, Healthcare Denmark og Danmarks Ambassade i Sverige var planlagt til april.
Her skulle Ældreministeren sammen med en række virksomheder formidle de danske erfaringer med at håndtere presset på det danske velfærdssystem som følge af et voksende antal borgere med kroniske sygdomme. (Artiklen fortsætter efter billedet)
Herunder brugen af velfærdsteknologi, som har en central rolle i den svenske regerings målsætninger på sundheds- og ældreområdet, særligt ift udkantsområderne særligt i det omfangsrige Nordsverige og i perspektiv af udfordringerne ved regionernes selvbestemmelse og mulighederne for at skabe et sammenhængende journalsystem, som følger patienten, uanset hvor patienten befinder sig.
”Men grundet kongehusets nyligt annoncerede statsbesøg i Stockholm til maj, er vi af kapacitetshensyn nødt til at rykke fremstødet til september,” skriver Dansk Erhverv på et opslag.
Du kan læse mere om fremstødet her.
For stort eller forkert fokus
”Vi spilder i virkeligheden alt for meget tid på den offentlige lønvækst,” lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen i en artikel.
Flere medier har i weekenden brugt megen spalteplads på at skrive om det forlig der er indgået mellem de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerne, men det mener han er, at give det et for stort fokus, fordi der faktisk ikke er meget på spil.
”Overenskomsten for kommunerne er fuldstændig som forventet. De 8,8 procent i lønstigning flugter fuldstændig med aftalen for staten,” siger han og peger på, at det jo blot handler om at få lagt et budget.
Men muligvis har både Thomas Bernt Henriksen og de øvrige medier overset noget væsentligt i deres dækning af det nye overenskomstresultat. På LinkedIn rejser branchedirektør for SelvejeDanmark Jon Krog nemlig spørgsmålet:
”Hvor skal pengene komme fra, når arbejdsgiveren ikke er den offentlige sektor?”
De selvejende plejehjem, daginstitutioner og sociale tilbud er i vid udstrækning nødt til at følge den samme offentlige overenskomst, fordi det er en del af deres aftalegrundlag med kommunerne og her taler vi flere hundrede virksomheder.
Velfærdsvirksomheder hvor deres afregning og dermed deres økonomiske grundlag for aflønning efter en overenskomst, som man ikke har haft indflydelse på, afhænger af kommunernes beregninger af egne omkostninger, baseret på regnskabet for det foregående år – Altså før man fik en overenskomst.
Han peger dermed på den ubalance, der ligger for en del velfærdsvirksomheder i deres aftale grundlag og som tydeligt kommer i spil, når KL indgår en overenskomst med de offentlige lønmodtagerorganisationer.
”Så må der også ligge et krav til de selvsamme kommuner om en genberegning af takster og tilskud. Hvis ikke så risikerer resultatet af lønstigningerne blot at blive hjemsendelsen af ellers dygtige kollegaer på området,” skriver Jon Krog.
