Godt 40 procent af alle borgere der er visiteret til praktisk hjælp eller personlig pleje vælger en privat leverandør. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, men hvis man alene ser på, hvor mange kommuner der har en kontrakt med en privat leverandør om at yde personlig pleje, så får man et andet billede.
Her viser en ny undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen KA Pleje, at den mulighed ikke er til stede hos rigtig mange kommuner.Det betyder alt andet lige, at mange borgere, der visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje får besøg af flere forskellige hjælpere fra både en kommunale og privat leverandører i løbet af dagen eller ugen, alene fordi kommunen ikke har en aftale med en privat leverandør om at yde personlig pleje.
Netop det er interessant, hvis man lytter til signalerne fra regeringen.Senest sagde Statsminister Mette Frederiksen i hendes nytårstale, at dem der kommer hos de ældre, skal være kendte ansigter. Forhenværende ældreminister Astrid Krag lagde i den tidligere socialdemokratiske regering vægt på, at de ældres hjem ikke skal være en banegård af fagprofessionelle. Det har hos den nuværende socialdemokratisk ledede regering udviklet sig til et mantra om nærhed og faste teams.
Forventes at blive en central del
Men det kan blive svært med faste teams omkring borgerne, for de private leverandører, hvis de ikke kan indgå en aftale om leverancen af personlig pleje i de kommuner, hvor de i forvejen har den praktiske hjælp.
Netop derfor har KA Pleje undersøgt, hvor mange kommuner, der rent faktisk har en aftale med en privat leverandør om at levere personlig pleje.
”Vi forventer, at plejen bliver en central del af den nye ældrelov. Derfor er det vigtigt at undersøge om der er tillid til, at de private aktører kan mere end at levere praktisk hjælp og at de får mulighed for at indgå i kommunernes samlede tilbud om hjemmepleje,” siger politisk chefkonsulent Rene Nord Hansen til OPS-Indsigt.
Læs også: KL: Private aktører er en vigtig del af løsningen på ældreområdet
Noget af det der har fyldt meget i arbejdet med den nye ældrelov, har været behovet for at nedbringe antallet af fagpersoner i borgernes hjem for at levere en samlet hjemmepleje.
Men hvad viser undersøgelsen som KA Pleje har foretaget?
Udbudsmodellen giver større mulighed for frit valg
Undersøgelsen bygger på svar fra 94 kommuner. OPS-Indsigt har i denne artikel bl.a. tilført data fra de sidste fire kommuner og det giver et billede af, at omkring hver fjerde kommune (23) ikke har en aftale med en privat leverandør om at levere personlig pleje.Herudover har vi på basis af den samlede datamængde kunnet afdække, at der er meget større sandsynlighed for, at en kommune laver en kontrakt med en privat leverandør, hvis kommunen anvender en udbudsmodel frem for en godkendelsesmodel.
Læs også: I disse kommuner har leverandørerne sat prisen på frit valg
Faktisk er det således at kun 2 ud af de 23 kommuner, der ikke har en kontrakt med en privat leverandør om leverancen af personlig pleje, er kommuner, der har haft opgaven i udbud. Hos KA Pleje er man stærkt bekymret over, at så mange kommuner ikke har en aftale med de private leverandører.”Lige om lidt skal politikerne til at forhandle en ny ældrelov på plads. Vi ved, at mange politikere ønsker at styrke valgfriheden, så det bør være en hovedprioritet at lave en lov, der sikrer de rammer, der kan styrke valgfriheden,” siger Renè Nord Hansen til OPS-Indsigt.
KL peger på konkursskrækken
Men hvad kan være årsagen til, at det ikke er lykkedes for de 23 kommuner at få et samarbejde op, at stå?
Til Berlingske peger cheføkonom i KL Morten Mandøe på, hvorfor nogle af kommunerne ikke lever op til forpligtelsen om at sikre flere valgmuligheder til borgerne.”Jeg kan se på det kort, der er tilsendt, at mange af de kommuner, der ikke har et privat samarbejde, ligger i yderområderne. Det er generelt sværere for kommuner at få private leverandører i ydreområder, og der er også nogle af de kommuner, hvor deres leverandører er gået konkurs,” siger Morten Mandøe. (se kort i bunden af artiklen)
Det skal her bemærkes, at hvis man ser på konkursindex.dk, der bestyreres af FOA, så har der de sidste tre år været fem konkurser i hjemmeplejen. Her har to ud af fem kommuner i dag ikke en leverandør ifølge de data, der fremgår af undersøgelsen fra KA Pleje. De fire af konkurserne er forankrede i Jylland i 2021.
Pris og antal leverandører
Hos KA Pleje peger man på, at der også kan være en sammenhæng mellem kommunernes prisberegning og antallet af leverandører.
Ser vi alene på timepriserne og fordeler dem på et kort (se næste kort) så får man et patchwork-agtigt billede hen over landet, hvor variationen mellem den højeste (Viborg) og den laveste timepris (Ringkøbing-Skjern) er på 259 kr., hvilket er en stigning på over 17 pct. siden 2021 ifølge KA Pleje. (Artiklen fortsætter efter kortet)
Vi har på OPS-Indsigt set på om, der kunne være en sammenhæng mellem pris og antallet af leverandører hos de 54 kommuner der har oplyst timeprisen for personlig pleje.
Her viser vores graf, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem høj timepris (th i grafik) og antal leverandører (tv). Eksempelvis så er der 200 kr. til forskel på Viborg Kommunes timepris og nabokommunen Herning. Her kan man bare iagttage, at Viborg Kommune kun har en leverandør medens der i Herning findes tre ifølge undersøgelsen fra KA Pleje. (se kort i bunden af artiklen)
Geografiske og politiske tendenser
En anden tese om årsagen til, at nogle kommuner ikke kan skaffe en privat leverandør er, at det handler om geografi.
Ser vi på kortet i bunden af artiklen, kan vi heller ikke uddrage nogle stærke tendenser mht geografi. Den tydeligste tendens er, at økommunerne ikke har en leverandør. En anden og mindre tendens, som fremgår af det første kort er, at kommunerne med lave henholdsvis høje timepriser ligger i forlængelse af hinanden. Eksempelvis er der et ubrudt bælte hen over Sjælland fra Køge til Kalundborg kommuner, som fortsætter hen over Fyn.
Endelig har KA Pleje set på, om der kunne være en politisk sammenhæng ift., om en kommune havde indgået en aftale med en privat leverandør.Her kan det blot konstateres, at langt over halvdelen, nemlig 15 kommuner har en borgerlig profil. 14 er kommuner med en borgmester fra Venstre.
