Syge ældre og svage borgere er ofte alene i mange timer, hvad enten de bor i eget hjem, befinder sig på et plejehjem eller opholder sig på et hospital. Det er en virkelighed, der ikke ser ud til at ændre sig, vi har nemlig ikke udsigt tilstrækkeligt med ansatte i plejesektoren, som vi kender den i dag.
Inden for de næste 8 år forlader varme hænder i titusindtal den danske velfærdssektor for at gå på pension, samtidig med, at vi får 160.000 flere mennesker over 80 år. Det skaber en potentiel efterspørgselsbølge på eksempelvis sygepleje.
Og hvis du tror det er noget, som først opstår i 2030, så tager du fejl. Efterspørgslen på sygepleje der hvor det offentliges hænder og ressourcer må suppleres med private er her allerede.
Det viser en markedsundersøgelse, som OPS-Indsigt har skrevet om i en anden artikel. Her fremgår det, at inden for de sidste fire år har der været en markant stigning af nyoprettede virksomheder, der tilbyder privat sygepleje. – Og det gør de jo, fordi der er et spirende marked.
Træder til i forlængelse af det offentlige
Men hvorfor opstår virksomheder der tilbyder privat sygepleje?
Når man uddanner sig til sygeplejerske, er det ikke for pengenes skyld. Det er heller ikke for prestigens skyld, for friheden eller de fleksible arbejdstiders skyld. Det er helt sikkert, fordi du gerne ville arbejde med mennesker, give omsorg og gøre en forskel.
”Men det kræver tid at yde værdig pleje og omsorg og den mulighed er der ikke altid til stede i det offentlige velfærdssystem,” siger Lone Bliksted, der sammen med en veninde har stiftet KeasCare, som leverer privat sygepleje i hele landet.
”Vi er dem, der træder til der, hvor det offentlige slipper opgaven. Det kan fx være når en pårørende skal have et pusterum i pasningen af en terminal hustru eller mand eller, hvis et travlt arbejdsliv ikke gør det muligt at nå ud til ens gamle mor eller far i den mængde man godt kunne ønske sig,” siger Lone Bliksted til OPS-Indsigt.
Lone Bliksted tror ikke på, at den offentlige hjælp vi kender i dag, vil fortsætte fremover, men samtidig er der et behov, som skal dækkes og det er her, at vi selv som borgere må træde til. Kan vi ikke det, står KeasCare parat.
”Når vi får en opgave, så ser vi på om vi har en medarbejder i området, der stabilt kan levere opgaven, herefter kontakter vi medarbejderen for sikre os, at der er et match. Vores kunder skal nemlig ikke udsættes for skiftende ansigter, de ikke kender,” siger Lone Bliksted.
Brænder for sygepleje med tid til omsorg
Men hvad er det egentlig KeasCare leverer og som er med til at tiltrække sygeplejerskerne?
KeasCare er stiftet i 2020 af Lone Bliksted, der er uddannet Ingeniør og Mette Albinus der er sygeplejerske. Virksomhedens kerneydelse er at hjælpe pårørende, syge og ældre i eget hjem, på sygehuset, plejebolig eller på plejehjem.
”Vi muliggør, at der i vores forløb er mest mulig tid til pleje og omsorg for borgeren, men det er ikke sådan, at man slipper for al kvalitetskontrol og dokumentation blot fordi man er ansat hos os,” siger Lone Bliksted.
Hun peger dermed på, at selvom virksomheden praktiserer sygepleje uden kontrakt med det offentlige, så er virksomheden og de ansatte sygeplejersker fortsat underlagt et sæt skarpe regler, som skal følges.
”Vi står som virksomhed på mål for den hjælp og omsorg vores kunder får,” siger Lone Bliksted med henvisning til, at der ikke er tale om løst koblede øer af sygeplejersker, der bare kører rundt i landet på må og få.
Virksomheden består af en kerne af sygeplejersker, der er ansat, som geografisk er placeret i hele landet. Samtidig har KeasCare en hel række af sygeplejersker, der er tilmeldt virksomheden, som de kan trække på.Det vil sige mange af sygeplejerskerne er også engagerede andre steder, hvad enten de er offentligt eller privatansatte.
”På den led gør det os muligt at nå ud i hele landet, men fælles får vores sygeplejersker er, at de brænder for at praktiserer sygepleje med tid til opgaver og omsorg,” siger Lone Bliksted.
Det er her værd at bemærke, at en del af kritikken under sygeplejestrejken i sommeren 2021 handlede om tid til opgaven. Der var sådan set meget lidt kritik af opgaverne i det offentlige sundhedsvæsen, men det var måden, de skulle afvikles på og så naturligvis lønnen.
Ikke en vikarvirksomhed men forløbsfokuseret
Men er det ikke bare en anden form for vikarvirksomhed?
”Vi kommer ikke til at være en vikarvirksomhed, der har en aftale med kommunen om, at udøve hjemmepleje, som er styret på minutter og ydelser, som nærmest skal afleveres efter et afkrydsningsskema,” siger Lone Bliksted.
Hendes kunder er med andre ord borgerne og ikke kommunerne. Hendes og andre tilsvarende virksomheder er dermed et eksempel på, at der findes et tilkøbsmarked for plejeydelser. Noget flere frit-valgs-virksomheder jævnligt har udtrykt var en mindre tillægsforretning, nærmest ikke eksisterende, men altså ikke for KeasCare, her er det hovedforretningen.
Men hvad er det egentlig KeasCare sælger til deres kunder?
”Vi arbejder med forløb. Det vil sige vi taler med kunder om, hvad det er for et perspektiv de har på opgaven, når de henvender sig. Hvis det handler om, at vi skal sidde ved en seng på sygehuset medens familien er et andet sted eller vi skal bistå med, at navigere i sundhedsvæsnet, så gør vi det,” forklare Lone Bliksted.
Kunderne eller borgerne som henvender sig, er altså ikke sat ind i et kommunalt tidsskema eller underlagt det regionale sundhedsvæsens driftsprioritering. Man anlægger ganske enkelt individuelle holistiske forløb for den enkelte borger og det er det der betales for og laves aftaler omkring – mellem borger og virksomhed – og nok så værd at bemærke, det ser ud til at tiltrække sygeplejerskerne.
Fremtiden er forsikringer
Når man kigger på regnskabet for KeasCare, er der ikke overskud til at trække profit ud til de to stiftere, så er der ikke bare tale om en døgnflue?
Det mener Lone Bliksted ikke. ”Det er klart, at når du ser på vores regnskab for 2020, som var vores første år, så ser det ikke godt ud, men allerede i 2021 kunne jeg gå på fuld til, så rent forretningsmæssigt så tror jeg, vi har en fremtid. – Efterspørgslen er der jo,” siger hun.
Er I ikke med til at skabe et A og et B hold?
”Det er en helt forkert vinkel. Der er jo noget galt med tænkningen, når det er tydeligt, at systemet ikke kan matche det som efterspørges og selv medvirker til den situation. I stedet skulle man se på, hvad vi selv kan og det er her man kan tale om, at forsikringer og pensionsordninger bør træde til, for de næste generationer, finder sig ikke i at blive placeret på plejehjem, sådan som i dag,” siger Lone Bliksted.
På den led sætter hun spørgsmål ved om vores hidtidige forståelse, af hvad det er vi kan få betalt gennem den offentlige velfærd.
