Skip to main content

Vores forbrug af data går kun en vej og det er op, det sætter pres på datacentre, som derved øger deres betydning for så vel offentlige som private instanser, når den stigende digitalisering af forretningsprocesser, datalagring i skyen og big data brager igennem. 

For slet ikke at tale om kunstig intelligens i form af AI-applikationer, som tillader vores computere at bruge maskinlæringsalgoritmer til at skabe indhold. 

Dette stadigt øgede forbrug giver samtidig øgede indtægter og øget C02 udslip fra de store datacentre. En fremskrivning viser ifølge COWI, at datacenterbranchen på verdensplan vil have generet indtægter for 342,1 milliarder dollars i 2023 og 410,4 milliarder dollars i 2027. 

Samtidig med at indtægterne accelererer udleder branchen samme mængde CO₂ som den globale flybranche, hvad angår brændstof, ligesom de står for cirka fire procent af verdens samlede elforbrug, hvilket ifølge COWI svarer til en procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Lokalt forventer man at datacentre i Danmark omkring 2030, vil have øget Danmarks energiforbrug med 17 pct.

Der er med andre ord grund til, at den offentlige indkøber har fokus på leverandørernes klimaaftryk, hvis de skal forfølge de grønne målsætninger, spørgsmålet er bare, hvordan man navigere i dette felt uden at køre overfor rødt?

Nyt værktøj kan sænke forbruget

”Datacentrenes udledning repræsenterer en stor klimaudfordring, som kun ser ud til at vokse. Samtidig findes der et hav af anbefalinger til, hvordan vi løser den. Det er lidt af en jungle at navigere i – og en kæmpe opgave for den enkelte indkøber. Den opgave har vi taget på os i SKI, og efter et års arbejde er vi nu klar med forslag til helt konkrete krav, den enkelte offentlige indkøber kan stille for at modne markedet i en grønnere retning,” siger Adam Goslett, chefkonsulent i CSR og Bæredygtighed i SKI.

Det man har gjort er, at SKI på det dynamiske indkøbssystem 02.22 It-drift har udviklet et trafiklys, der med grøn, gul og rød fortæller indkøberen, hvilket krav man bør stille, kan stille og skal være varsom med at stille til leverandørerne.

Konkret oversætter trafiklyset EU’s GPP-kriterier (Green Public Procurement) og EU´s Code of Conduct for datacentre til krav, de offentlige organisationer kan stille til udbyderne af it-drift for at sænke udledningen.

Trafiklyset signalerer, altså at nogle krav er lette at leve op til og ikke hæver prisen, mens kun få virksomheder kan leve op til andre krav, som også kan have en fordyrende effekt. (se trafiklyset i bunden af artiklen)

Fem ud af syv

På SKI-aftalen 02.22 It-drift kan den offentlige indkøber vælge it-drift inden for syv ydelsesområder, der dækker alt fra en enkelt server til outsourcing af hele din organisations it-drift inklusive slutbrugerudstyr. Inden for fem af de syv ydelsesområder, fx clouddrift eller co-location, har SKI defineret en række krav, der fremmer den grønne dagsorden.

”Det er forskelligt, hvad man skal tage højde for, alt efter om man køber datacenterdrift eller clouddrift. Når man har valgt ydelsesområde i det dynamiske indkøbssystem, har vi sørget for, at det digitale flow automatisk tilpasses, så man kun bliver præsenteret for relevante krav på lige netop det, man skal købe,” siger Adam Goslett i nyhedsopslaget.

Det omvendte trafiklys

SKI`s guide til anvendelsen af 02.22 It-d har krav på fire niveauer, som illustrerer forskellige ambitionsniveauer

For overhovedet at komme ud i ”indkøbstrafikken”, har man sat et basiskrav, som alle virksomheder i dag kan leve op til, og som SKI derfor anbefaler, at man altid tilvælger, herefter kan indkøberen så navigere efter trafiklyset.

null

Det er i følge SKI både muligt at tilvælge alle krav eller udvælge enkelte i henholdsvis rødt, gult og grønt felt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort Log ind 4 ugers gratis prøveperiode

Leave a Reply