Skip to main content

Hele efteråret har der med jævne mellemrum været små pop-ups i medier og debatindlæg, hvor omdrejningspunktet har været den såkaldte Herlev-model og her onsdag vil den givet blive nævnt i Herlev Kommunes kommunalbestyrelse.

Det vender vi tilbage til.

Modellen er ikke lovlig, men alligevel bliver den ved med at spøge i medierne og i branchen. Den kreative løsningsmodel vedbliver ganske enkelt at pirre aktørerne, selvom det tog medierne lang tid at opfatte, hvad det var modellen gik ud på.

Der skulle nemlig gå over et halvt år, fra den blev beskrevet første gang i et interview med OPS-Indsigt før den i 2022 fik de store mediers bevågenhed. Modellen er den bl.a. blevet kaldt et rødt forsøg på at omgå friplejemodellens krav om en privat plejeleverandør, hvor kommunen samtidig scorerede alle friplejemodellens fordele.

Kommunaldirektør Jesper Zwisler har beskrevet modellen som et velfærdspolitisk kinderæg, hvor Pension Danmark for det første investerer i en efterspurgt kommunal velfærdsopgave, dernæst beholder kommunen plejedriften inden for kommunens plejeorganisation og endelig medvirker modellen til, at give nogle sikre langsigtede afkast til pensionsopsparer hos Pension Danmark.

Herlev-modellen som eksempel på nye samarbejder

I begyndelsen af oktober forstærker Altinget det spøgeri der er i branchen omkring Herlev-modellen, hvor man i en artikel skriver, at den omdiskuterede model fortsat er på regeringens tegnebord. 

Det er muligvis rigtig. Den meddelelse glæder i altfald borgmester Thomas Gyldal Petersen, som i en sms skriver til Altinget:

”Vi fortsætter arbejdet for modellen, der jo indgår i deres overvejelser, og ser frem til, at overvejelserne bliver til konkret lovarbejde.”

Til OPS-Indsigt har Social-, Bolig- og Ældreministeriet skrevet, at ministeriet – og ikke regeringen – generelt overvejer organiseringen af plejeboligområdet som led i frisættelsen af den offentlige sektor, herunder samarbejde med pensionskasser og andre private. 

”I disse overvejelser indgår Herlev-modellen som et konkret eksempel på nye samarbejder med private aktører om plejeboliger. Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder dog ikke konkret med et lovforslag om lovliggørelse af Herlev-modellen,” skriver ministeriet til OPS-Indsigt.

Vil undergrave markedet for friplejehjem

Men artiklen om regeringens fortsatte arbejde med Herlev-modellen bringer ikke glæde hos Dansk Erhverv. 

I november retter markedsdirektør i Dansk Erhverv Mette Feifer i et debatoplæg sit skyts mod Herlev-modellen. Hun skriver bl.a. at modellen på sigt vil gøre mere skade end gavn, fordi den ikke alene åbner for en ny kommunal mulighed for at etablere plejeboliger.

”Den kommer samtidig til at undergrave den eksisterende friplejehjemsmodel,” skriver hun, ligesom hun peger på, at alene debatten om Herlev-modellen har aktuelle konsekvenser i en situation, hvor vi mangler plejeboliger.  

”Investeringerne i nye friplejehjem er sat på pause, blandt andet på grund af usikkerhed om en ny kommunal plejeboligmodel.”

Læs også: En cocktail af tre kendte elementer kan oversvømme plejeboligmarkedet

Mette Feifers argument er, at hvis landets kommuner kan få bygget plejehjem af private investorer, hvor kommunen efterfølgende overtager plejedrifte, hvad skulle så få de samme investorer til at satse på de selvejende eller private leverandører, hvor risikoen er større?

Friplejesektorens monopol

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) har efterfølgende i et debatindlæg i Altinget beskyldt Dansk Erhverv for at blokerer for en god fremtidig ældrepleje

”Dansk Erhverv melder sig ud af arbejdet for fornyelse af den offentlige sektor i et samspil mellem offentlig og privat, alene for at forsvare friplejesektorens privilegerede monopol på samarbejde med privat kapital.”

Thomas Gyldal Petersen mener, at Herlev-modellen er et konstruktivt supplement til de eksisterende modeller, som vi for længst burde have sat i gang.

Både Dansk Erhverv og Herlev-borgmesteren argumenterer for, at vi skal have gang i det plejeboligbyggeri, der helt tydeligt er inde i et dødvande med en meget lav boligvækst, der ikke modsvarer den enorme demografiske udvikling, vi kan se ind i, men de er langt fra enige om modellen.

Lukket dagsorden om grundsalg

Nu er spørgsmålet så, hvad der er på dagsordenen i kommunalbestyrelsen ude i Herlev onsdag den 13. december.

Det fremgår nemlig af et lukket dagsordenspunkt til kommunalbestyrelsen, at man skal drøfte Hammergården, som er navnet på det plejecenter, det er planen, at Pension Danmarks skal bygge.

Overskriften for dagsordenspunktet er ganske enkelt Hammergården – Grundsalg og den videre proces.

Det er som sagt ikke lovligt, at kommunen driver et plejecenter, der er bygget af private, herunder Pension Danmark, men det har hele tiden været planen, at man skulle åbne et nyt plejecenter med 192 pladser i 2025.

Og den udfordring står Herlev Kommune stadigvæk med over et år efter, at sagen om Herlev-modellen flyd ud i de store medier.

Er et friplejehjem en mulighed?

I og med, at der er tale om et lukket dagsordenspunkt, er der ikke adgang for offentligheden til ordlyd og indstilling, der kan derfor kun gisnes om, hvad dagsordenspunktet kan omhandle.

Et bud kunne være, at Herlev Kommune er træt af at vente på, at regeringen får gjort modellen lovlig, således som Altinget har skrevet, at man arbejder med.

Udfaldet af det kan potentielt være, at man skifter spor og er i færd med at se på muligheden for et friplejehjem. 

Sker det, er det ikke utænkeligt, at friplejeleverandøren hedder Diakonissestiftelsen.

Pension Danmark og Diakonissestiftelsen har nemlig tilbage i 2020 indgået et partnerskab. Hvor de netop agter at bygge friplejehjem sammen. Det har blot ikke båret frugt endnu.

Læs også: Her er dem, der vil bygge og driver nye friplejehjem 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply