Skip to main content

Udgifterne til Kammeradvokaten i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem ligger lige nu på lidt under 5 pct. af den samlede regning, der indtil nu er opgjort.

Casen er interessant bl.a. fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lige har opdateret deres vurdering af markedet i advokatbranchen, hvor man bl.a. har peget på behovet for at øge konkurrence om statens køb af juridisk bistand.

Læs også: Konkurrencerådet: Konkurrencesituationen i advokatbranchen kalder på handling 

Men hvor meget fylder udgifterne til Kammeradvokaten i det samlede udgiftsbillede?

I oktober skrev TV2 på basis af en aktindsigt om, hvordan udgifterne til det nye ejendomsvurderingssystem for længe siden havde passeret over fire milliarder kroner, heraf ca. to milliarder til eksterne konsulenter.

Lidt populært opgjort viste udgifterne, at Skatteministeriet havde brugt 600.000 kroner om dagen til eksterne konsulenter, siden 2015. I mandags kunne man så af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), på et spørgsmål stillet af formanden for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, se at udgifterne til Kammeradvokaten de seneste 8 – 9 år kan opgøres til godt 189,6 millioner kroner.

Eller små 5 pct. af de samlede omkostninger eller ca. 10 pct. af regningen til eksterne konsulenter. I alt har Kammeradvokaten lagt omkring 90.000 timer.

De øvrige 90 pct af regningen til konsulenter er gået til virksomhederne Deloitte Consulting, Visma Consulting (der nu hedder: Twoday) og Systematic. Det fremgår af en afdækning, som Danmarks Radio lavede i sommers.

Nødvendigt med eksterne kompetencer

I sit svar skriver Jeppe Bruus til Folketingets skatteudvalg, at Skatteministeriet har et stort fokus på at nedbringe forbruget af konsulenter, herunder ekstern juridisk bistand. 

”Udviklingen af det nye ejendomssystem og transformationen af ejendomsbeskatningen er en stor og kompleks opgave, og derfor har det været nødvendigt at trække på ekstern juridisk bistand for at sikre lovmedholdelighed samt borgernes retssikkerhed,” skriver han.

Det matcher et svar som fagdirektør Mette Ring Rossing i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tidligere har svaret TV2.

”Det er helt almindeligt i it-udvikling at benytte sig af et mix af interne medarbejdere og leverandører. Dette fordi der ofte er tale om specialiserede opgaver, hvor man får en mere effektiv opgaveløsning ved at bruge markedet,” skrev hun.

Og det svar understøtter professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh ud fra en betragtning om, at i store, komplicerede it-projekter er det ofte nødvendigt at hyre ekstern hjælp, fordi det offentlige sjældent har alle de nødvendige kompetencer.Det er ikke konsulenternes skyld

Erik Frøkjær, der er lektor emeritus ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, mener, at de høje konsulentudgifter først og fremmest siger noget om ledelsen i de berørte styrelser.

”Man kan ikke skyde skylden på konsulenterne, når man har en ledelse, der ikke forstår sig på it-udvikling. Uden sådan viden kan organisationen ikke gøre effektiv brug af konsulenterne,” siger Erik Frøkjær til TV2.

Han frygter, at styrelserne vil løbe ind i flere udfordringer, når systemet i starten af det nye år skal samkøres med de eksisterende systemer til indkrævning af skat.

Med andre ord. Udgifterne vil fortsætte.

Forbruget af Kammeradvokaten er reduceret

Erik Frøkjærs forudsigelse af, at udgifterne til eksterne konsulenter (herunder Kammeradvokaten) vil stige i 2024, svarer ikke helt til den melding, der kommer fra Skatteministeren i hans brev til skatteudvalget.

”I takt med transformationen af ejendomsområdet er Skatteministeriet lykkedes med at reducere anvendelsen af Kammeradvokaten væsentligt. Størstedelen af de planlagte opgaver er på nuværende tidspunkt hjemtaget,” skriver han.

Det matcher i et vist omfang den opgørelse, der følger med svaret til skatteudvalget. Heraf kan man se, at udgifterne til Kammeradvokaten er faldet drastisk i både 2022 og 2023.

Leave a Reply