Skip to main content

Den svenske plejekoncern Attendo, som er en af de seks store friplejeleverandører i Danmark, er i færd med at søge en regionschef for Danmark, det fremgår af et jobopslag på Jobbank.dk.

Der har ifølge flere aktører været nærmest radiotavshed fra Attendo, der driver fire plejelokationer i Danmark, siden den tidligere regionschef og direktør for Danmark blev opsagt i sommers.

Her fik vi på OPS-Indsigt flere henvendelser fra markedet, da man savnede information om, hvordan organiseringen for den store børsnoterede svenske plejekoncern så kom til at se ud.

Læs også: Endnu en chef har forladt stor plejevirksomhed i utide 

Den nye jobopslag er interessant, fordi Attendo er en af de seks store friplejeleverandører, der har erfaring med byggeri af plejehjem. En kompetence der i stadigt øget omfang bliver efterspurgt i kommunerne, men manglende synligheden med det strategiske brohoved i form af en chef eller direktør, har skabt utryghed, melder flere kommuner.Læs også: Ældrebølgen: Demografien stikker af og plejehjemsbyggerierne halter bagefter

Lige så interessant er det, at den tidligere regionschef Søren Andersen i forbindelse med sin fratrædelse under overskriften Jobnyt, skrev følgende på skrev på LinkedIn:

”Attendo gennemfører en organisationsændring, der medfører at mit job bliver nedlagt.”

Det job ser nu ud til at være genopslået og af opslaget fremgår det, at der ikke er nogen sidste frist for ansøgning.

Behov for opsøgende kommunikation

I Hørsholm Kommune er velfærdsdirektør Jan Dehn godt tilfreds med, at Attendo har opslået en stilling som regionschef.

”Vi er glade for, at Attendo er i gang med at skabe en organisation rettet mod det danske marked, som er dem vi kan samarbejde med,” siger han, da OPS-Indsigt henvender sig.

Han har tidligere efterspurgt kommunikation fra Attendos side og fortæller, at kommunen lige har haft et godt møde med den midlertidige ledelse i Attendos danske afdeling, hvor man blev betrygget i de fremtidsplaner, Attendo har.

”Vi har sagt til Attendo, at det er klart, vi kigger på dem med interesse, dels fordi de skal åbne et friplejehjem i kommunen, men også fordi vi kan se, at de har haft forskellige problemer og det interesserer både os i administrationen, men lige så meget det politiske niveau og her er det væsentligt, at vi som kommune blive betrygget i, hvad har Attendo tænkt sig?

Der forestår altså et fodarbejde for den nye chef i form af opsøgende kommunikation til markedet.

FOA ser frem til at få et navn

Jan Dehn ligger på linje med en serie andre aktører – offentlige som private – der overfor OPS-Indsigt har undret sig over, at Attendo ikke har kommunikeret om deres intentioner, andet end det vi har refereret på OPS-Indsigt.

Hos fagforbundet FOA er blandt dem der har undret sig over tavsheden, for her sidder man med en masse af opgaver, man gerne vil drøfte med Attendo.

”Vi ser frem til at få et navn på, hvem der repræsenterer Attendo i Danmark og ser frem til samarbejdet på området. Der er masser, af opgaver, at drøfte med Attendo om vores velfærd,” siger forbundsnæstformand Thomas Enghausen til OPS-Indsigt.Læs også: Mystik om svensk plejeleverandørOpdateringDet nævnte jobopslag i denne artikel er taget ned kort efter første udgivelse af denne artikel.Vi har kontaktet Attendo og følger op på sagen. Potentielt kan det jo handle om, at der er en ny chef på vej. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply