Mærkbart mindre CO2-udledning, færre sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald og ikke mindst støj, det er hvad man kan se frem til, hvis alle der var krav om at alle arbejdsmaskiner – store som små blev drevet af el frem for diesel.
Det viser en ny undersøgelse, som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har fået foretaget, og som OPS-Indsigt har set nærmere på.
Undersøgelsen er interessant, fordi den udspringer af et større skaleringsprojekt, som CO-PI etablerede for snart halvanden år siden sammen med Københavns Kommune, Metroselskabet og Aalborg Kommune. I dag er der 18 offentlige bygherrer med i projektet.
Læs også: Firkløver går sammen om udvikling og skalering af emissionsfrie arbejdsmaskiner
Perspektivet med skaleringsprojektet har været, at jo flere offentlige bygherrer, der gør emissionsfrie arbejdsmaskiner til et konkurrenceparameter ved udbud af nyt byggeri og anlæg, jo hurtigere vil entreprenørerne skabe den nødvendige innovation.
Undersøgelsen er enkel og tilgængelig opbygget med bl.a. et par cases og vi får nu via undersøgelsen, som er foretaget af Ernest & Young, tal på de gevinster der kan være ved omstilling af arbejdsmaskiner fra diesel til el i et samfundsperspektiv.
I analysen stiller man i udgangspunktet spørgsmålet: Hvordan ser det samfundsøkonomiske regnestykke ud, hvis vi gennemfører en hurtig, fuld omstilling, hvor alle arbejds – maskiner, små som store, er eldrevne allerede i 2028?
3,4 mio. ton mindre C02
Ser vi på de klimamæssige gevinster, så vil en omstilling af alle arbejdsmaskiner i 2028 medvirke til, at CO2-udledningen vil blive reduceret med 3,4 mio. ton og mindre luftforurening kan betyde 15 færre tilfælde af for tidlig død over ti år, viser den nye analyse.
“Vi vidste, at der var en klimagevinst. Men nu har vi også fået sat tal på de mange andre gevinster, vi kan høste ved at arbejdsmaskiner omstilles fra diesel til el. Og der er god samfundsøkonomi ved at skifte grønt gear og komme op i fart. Men det kommer ikke af sig selv. Ingen bygherre eller leverandør kan gøre det hver for sig. Det kræver fælles vilje og handling i alle dele af værdikæden,” siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI i en pressemeddelelse.
Det er en af grundene til at CO-PI sammen med de 18 partnere blandt Danmarks største offentlige bygherrer vil i dialog med branchen på konferencen Grønt Gearskifte den 23. november i Industriens Hus.
Sundhedsmæssige gevinster
Analysen viser desuden, at mindre luftforurening, som resultat af eldrevne arbejdsmaskiner, blandt andet kan bidrage til længere levetid, færre sygedage og færre behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet svarende til 1,9 mia. kroner.
Det hænger sammen med, at de eldrevne arbejdsmaskiner vil give færre tilfælde af kræft, hjerte-kar- og luftvejslidelser.
Endelig har man ifølge CO-PI for første gang nogensinde sat tal på værdien af, at den mindre støj fra de eldrevne maskiner kan bidrage mærkbart til mindre støj ved boliger, der ligger i nærheden af bygge- og anlægspladser. Her Gevinsten for hele samfundet beregnet til 2,3 mia. kr.
“Tallene viser med al tydelighed, at støjplagede naboer til offentlige byggepladser får en mere tålelig tilværelse, når larmende dieselmaskiner udskiftes med mere støjsvage elmaskiner. Det giver også et bedre arbejdsmiljø for bygningsarbejderne, at de ikke skal råbe til hinanden for at overdøve dielsel-larmen,” siger Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI.
Store byer og små maskiner størst gevinst
Undersøgelsen indeholder også en totalomkostningsberegning (TCO) og her får man besvaret det interessante spørgsmål om, hvorvidt det rent økonomisk kan betale sig.
Her viser det sig, at der er øgede omkostninger til anskaffelse og ladeinfrastruktur, men selvom der er besparelser på drift brændstof, afgifter og vedligehold, så koster det 3,8 milliarder kroner at foretage omstillingen totalt set.
Undersøgelsen viser også, at de samfundsøkonomiske gevinster er større i byer, hvor flere mennesker eksponeres for støj og luftforurening. Det afspejler sig i lavere skyggepriser. Omvendt er gevinsterne lavere på landet, hvor færre mennesker eksponeres direkte.
Man har i undersøgelsen også set på, hvilke størrelser af arbejdsmaskiner, der er samfundsmæssigt er mest rentable. Her viser det sig at størrelsen ‘mini’, ‘lille’ og ‘mega’ er samfundsøkonomisk rentabel.
For elmaskiner af størrelsen ‘mellem’ og ‘stor’ må meranskaffelsesprisen højest være henholdsvis 51% og 42%, for at de bliver samfundsøkonomisk rentable, skriver man i undersøgelsen. De lavere meranskaffelsesomkostninger for kategorien megamaskiner skyldes, at de ofte er på elkabel i stedet for batteri.
