Skip to main content

DGI skal have nye næstformand og to nye hovedbestyrelsesmedlemmer. Hvem det bliver afgøres lørdag den 4. november, men DGI har gjort noget helt nyt.

Organisationen, som er mere end 150 år, tæller 6.600 foreninger, 100.000 frivillige ildsjæle og omkring 1.7 millioner medlemmer, har haft et ønske om at øge mangfoldigheden på bestyrelsesniveau, derfor har man søgt efter kandidater uden for egne rækker. 

”Vi har gjort det her for at få en større bredde i hovedbestyrelsen, i forhold til dem der normalt stiller op. Det med at skabe mangfoldighed i organisationen er noget, vi har arbejdet rigtig meget med de seneste år, så hovedbestyrelsen tager så at sige sin egen medicin nu. Det vil sige, vi har søgt efter andre, end den der normalt stiller op,” siger Pia Allerslev, der er hovedbestyrelsesmedlem i DGI.

Hun har sammen med formanden for DGI Nordsjælland Per Frost Henriksen stået for rekrutteringen af de kandidater som skal vælges på årsmødet.

DGI er ikke den eneste civilsamfundsorganisation, der det seneste år har søgt bestyrelseskandidater uden for egne rækker i erhvervslivet. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes både Danske Diakonhjem og Fonden Mariehjemmene har opgraderet deres bestyrelser med bestyrelsesmedlemmer fra den private sektor.

Casen er interessant, fordi regeringen i sit regeringsgrundlag bejler kraftigt til civilsamfundet og de kompetencer som ligger gemt her. Det skal bl.a. ske ved man får professionelle bestyrelser på de kommunale plejehjem, som bygger på repræsentanter fra lokale virksomheder og aktører fra civilsamfundet.

Her har både borgmesteren i Greve Kommune Pernille Beckmann og direktør i Randers Kommune Thomas Krarup rejst deres tvivl.

Fik et par håndfulde via sociale medier

Men hvor let er det egentligt at aktivere nye bestyrelsesmedlemmer i civilsamfund og erhvervsliv, særligt når man er en stor organisation som DGI?

”Jeg synes egentlig, at det er gået rigtig godt. Vi lavede opslag på LinkedIn, Facebooke og DGI’s hjemmeside og så har vi på god gammeldags DGI-facon delt og opfordret vores medlemmer til, at prikke til personer de måske kunne se som enten næstformand eller hovedbestyrelsesmedlem,” siger Pia Allerslev til OPS-Indsigt

DGI har altså ikke haft store konsulenthuse, men anvendt nogle helt lavpraktiske rekrutteringsmetoder. Spørgsmålet er hvad fik man ud af det?

”Vi fik et par håndfulde rigtig seriøse henvendelser, som vi har talt med efterfølgende. Resultatet er, at vi har en ekstern kandidat og to interne kandidater til næstformandsposten og det synes jeg er rigtig flot, siger Pia Allerslev.

Brugt tid på kandidatsamtaler

Men er det tilfredsstillende?

”Det mener jeg, det er, for det har for os været vigtigere, at vi fik de rigtige. I den sammenhæng har vi fra start været bevidste om, at det at komme ude fra og stille op som ekstern kandidat, kan være en overvældende oplevelse, derfor har vi haft nogle indgående samtaler og fundet nogle virkelige erfarne folk, som har mod på at stille op,” siger Pia Allerslev til OPS-Indsigt.

Samlet set stiller ni kandidater op til henholdsvis DGI`s hovedbestyrelse og næstformandspost. De seks kandidere til hovedbestyrelsen, heraf er to at betragte som eksterne og i forhold til næstformandsposten har man som sagt tre kandidater, hvor den ene er ekstern.

Organisationen overrasker

Freddy Hejgaard er ekstern kandidat til både hovedbestyrelsen og næstformandsposten. Han opdagede muligheden for at stille op, da en ven gjorde ham opmærksom på opslaget. Det vil sige DGI`s strategi med at anvende de sociale medier virkede.

I kandidatudvalget har man blandt andet lagt vægt på, at kandidaterne har stor erfaring med strategisk ledelse, kendskab til interessevaretagelse og gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Men hvordan har det så været at komme tæt på DGI?

”Det som overrasker mig, er den størrelse og udstrækning som DGI har. Det går fra den helt store strategiske klinge til detaljer helt ud i de små lokale samfund. Det vil sige, at når Brugsen og skolen er lukket, så er der foreningerne tilbage, ” siger Freddy Hejgaard til OPS-Indsigt.

Har været på besøg og sat sig ind i DGI

Freddy Hejgaard kommer fra det private erhvervsliv, hvor han bl.a. er ejerleder af et træningscenter i Frederiksværk og bestyrelsesformand i en privat plejevirksomhed. Han synes det er imponerende, hvor stor en forebyggende indsats DGI gør for det danske velfærdssamfund.

”Det var DGI`s værdisæt og den forebyggende indsats, der ligger i organisationen, der fik mig til at søge i første omgang. Jeg brænder jo for at kunne medvirke til, at der gøres en forskel og det mener jeg virkelig, der er mulighed for i DGI som næstformand eller hovedbestyrelsesmedlem,” siger Freddy Hejgaard.

Det der fascinerer og som derudover har drevet ham til at søge kandidatur i DGI, er kombinationen af det strategiske arbejde og forbindelsen til lokalsamfundet via foreningerne.

I valgkampen op til på lørdag har Freddy Hejgaard sat sig grundigt ind i DGI som organisation og været på besøg hos de 12 ud af de 14 landsdelsformænd og derudover har han deltaget i et debatmøde den 24. oktober. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply