Mange oplever ganske enkelt, at der bare er blevet snakket en hel generation og at det kun går fremad i museskridt, men hvordan ser det egentlig ud og hvorfor er det tilsyneladende så svært?
Det er nogle af de spørgsmål OPS-Indsigt har stillet kommunaldirektør Henrik Nielsen i Stevns Kommune, forud for hans oplæg på et gå-hjem-møde onsdag, som var arrangeret af OPS-Indsigt og blev afholdt hos Horten advokatselskab.
Læs også: Stort fremmøde ved OPS-arrangement om grønne offentlige indkøb
Stevns kommune er interessant, fordi kommunen de seneste ti år har ligget i midten af top-tyve med en indikator for konkurrenceudsættelse. I 2022 havde kommunen en IKU på 32,9 pct., hvilket skal holdes op imod et landsgennemsnit på 26,9 pct.
Tre elementer
Henrik Nielsen understreger i sit oplæg til en fyldt sal af indkøbs- og bæredygtighedsinteresserede, at det er uomtvisteligt, at kommunerne har et stort ansvar for at rulle den grønne omstilling ud, via det der er blevet beskrevet som den store offentlige indkøbsmuskel.
”Det er der ingen tvivl om, man skal bare være klar over, at grønne og bæredygtige indkøb er en væsentlig dagsorden, men den er samtidig kun én blandt rigtig mange dagsordener, som en kommune skal opfylde og i visse tilfælde er disse dagsordner modsætningsfyldte,” siger han med henvisning til den kompleksitet af ”Vilde problemer” som kommunerne står med.
Han peger på tre elementer, man i den sammenhæng bør have sig for øje: Det er økonomi, ressourcer og kompetencer.
”Der er en forventning om, at vi indkøber omkostningseffektivt, men det er billigere at købe ”sort”, siger han med et smil til en sal, der bryder ud i latter.
Kulturændring i det decentral indkøbsled
For Henrik Nielsen at se kræver flere grønne indkøb, at der er tydelig og politisk og ledelsesmæssig opbakning ikke kun lokalt men også på samfundsniveau.
”Men den største udfordring ligger nok i den kulturændring, vi skal arbejde med hos vores mange decentrale indkøbere,” siger han og fortæller, hvordan kommunens indkøb for over 600 millioner kroner om året er spredt ud over et utal af decentrale indkøbere i kommunens institutioner og funktioner.
Han stiller desuden spørgsmålet, om man ligefrem skal tænke i et fælles nationalt offentligt indkøbssystem, for bl.a at lette opgaven og gøre den mere transparant for de mange decentrale.
Lægge indkøbskompetencerne sammen
I forhold til selve indkøbsfunktionen i kommunerne mener han, at der er behov for at tænke større rent organisatorisk.
”Vi i kommunerne bør måske pulje vores indkøbsressourcer i større omfang end vi allerede gør, så vi kan få et styrket fokus på potentialer ved øget anvendelse af samarbejder på tværs,” siger Henrik Nielsen.
Han illustrerer, hvordan Stevns Kommune, selvom kommunen allerede indgår i fællesskaber som FUS, kunne nå kvalificeret mere, hvis man puljede kommunens to indkøbskompetencer med andre kommuner.
”I den sammenhæng er det væsentligt at stille sig spørgsmålet, hvad er det vi taler om? Indkøbsjunglen er nemlig beboet af mange ”dyr” og hvem skal indkøberen holde sig til?” siger Henrik Nielsen.
Tålmodighed og fremdrift
Henrik Nielsen mener, at vi skal arbejde meget mere med standardisering af begreber, ”Så vi og ikke mindst indkøberne ved, hvad det i virkeligheden er vi taler om og hertil knytte en stærkere organisering af de bæredygtige indkøb fra udbud til måling,” siger Henrik Nielsen.
Han forstår opråbet fra Dansk Industri og Dansk Erhverv om, at man skal anvende den offentlige indkøbsmuskel i langt højere grad i den i den grønne omstilling.
”Men jeg vil opfordre til tålmodighed og se på den fremdrift der allerede er i gang, ” siger Henrik Nielsen.
Han er nemlig fortrøstningsfuld og mener, at man også bør se fremdriften i den kontekst kommunerne befinder sig i, og så anerkende at kommuner er komplekse størrelser præget af mange dagsordner, der ikke nødvendigvis altid spiller sammen, frem for alene at fokuserer på det, som man vil have mere af.
Læs også: Erhvervsorganisationer: Vi råber til politikerne ikke ad de offentlige indkøbere
