Skip to main content

”Vi har sjusket med demokratiet de sidste mange år,” lød det fra Sigge Winther Nielsen som et af budskaberne til de mange offentlige indkøbere og leverandører, der deltog i den årlige konference, som blev afholdt af IKA i denne uge.Læs også: Krumtapperne i den komplekse offentlige sektors indkøbsmuskel

I et lyntempo udpeger Sigge Winther Nielsen en serie af de vilde problemer eller megatrends som Klima en øget demografi med markant flere børn og flere ældre inden for få år. 

Samtidig mangler vi arbejdskraft til at levere velfærdsservices, hvilket på mange måder står i skyggen af et voksende bureaukrati, hvor udgifterne til administration udgør cirka 16 procent af de kommunale udgifter til service ifølge indenrigsministeriets nøgletal.

I Sigge Winthers perspektiv har vi løst mange af de tamme problemer, som opstod på vejen, da vi skabte vores velfærdssamfund såsom at bygge folkeskoler og give en ret til uddannelse. Men nu står vi så tilbage med de vilde problemer og dem har politikerne (vi) ikke løst. 

I stedet tænker politikerne, ifølge Sigge Winter helst i kommunikation og kampagner på forsiden af demokratiets hus i form af door step-pressemøder og let fordøjelige talelinjer. Og den form for politik repræsenterer en ligegladhed, der glemmer, om nye annoncerede smarte initiativer overhovedet kan implementeres.

”Hovedbudskabet fra i dag, som også Sigge Winther var inden på, er, at vi skal have vendt strømmen fra den politiske fordør til den praktiske og komplekse bagdør, så vi kan få noget street credibility tilbage for den viden og indsats, som indkøberne hver dag leverer,” siger formanden for IKA Jesper Langkjær til OPS-Indsigt, da vi fanger ham efter Sigge Winters oplæg.

Det kræver mod at forstyrre festen ved fordøren

Sigge Winther kalder politik ved fordøren for pseudopolitik og peger på, at det belaster demokratihusets bagdør.

”Det er her, vi som indkøbere arbejder ved bagdøren, hvor vi hele tiden skal balancere krav som effektivitet, bæredygtighed, sociale klausuler, og innovation. Politisk har man en forventning om uanset, hvilken platform man står på, at offentlige indkøb kan være løftestang for nye løsninger, hvad enten vi skal løse tamme eller vilde problemer,” siger Jesper Langkjær.

Han peger på nødvendigheden af at embedsfolk har modet til at kunne række hånden op og sige: “Hov det er ikke i orden, at det er os, der prioriterer i de her ofte modsatrettede krav.”

”Der er en forestilling om, at når det er deklareret ved fordøren, så siver det ned til bagdøren og bliver til virkelighed, men man underkender ofte den kompleksitet indkøberen står med. Det hele klumper sammen ved bagdøren, og her skal vi så træffe nogle valg,” siger Jesper Langkjær.

For ham at se er det sjældent muligt på en og samme tid at lykkes med alle parametre, ”Og det er her, det kan kræve mod at række hånden op og sige, at vi bliver nødt til at nedjustere reduktionsmålsætningen. Eller afgrænse den – meget. Og forlænge tidshorisonten.  Fordi det jo forstyrrer festen ved fordøren.” siger Jesper Langkjær til OPS-Indsigt.

Tidsoptimismen bekymrer

Klimakrisen er et af de vilde problemer, fordi det at løse krisen kræver, at vi alle tager ejerskabet på os, mener Jesper Langkjær. 

”Og hvem er ansvarlig for, at det sker? – Samt at det sker på en måde, der respekterer at det levede arbejdsliv ved bagdøren, er komplekst og dilemmafyldt,” lyder det fra Jesper Langkjær.

Han hiver fat i vanskelighederne ved at prioriterer klimahensyn i en offentlig kontekst.

”De kortsigtede årlige budgetter kan spise klimahensyn til morgenmad,” forklare Jesper Langkjær og fortsætter:

”Lige nu står rigtig mange i den situation, at de skal spare. Det kan gøre det svært at prioritere klimahensynet, hvis det er forbundet med en merudgift. Eller hvis en indkøbsmerudgift først udligner sig efter flere år. Og er det en indkøbsmerudgift der prioriteres – selv ved mulighed for at overføre et merforbrug til næste år? Jeg kan godt have min tvivl. På trods af de ambitiøse målsætninger for at reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk,” siger Jesper Langkjær.

Han er bekymret for den ukuelige tidsoptimisme ved rigtig mange reduktionsmålsætningerne, hvor klimalovens 2030 fikspunkt har spredt sig til f.eks. kommunale og regionale klimamålsætninger. ”2030 – det er altså lige om lidt,” konstaterer Jesper Langkjær. 

Indkøbernes viden som supplement på socialområdet

En anden udfordring, som optager ham, er det tværgående samarbejde med fagforvaltningerne, som OPS-Indsigt drøftede med ham ved sidste års konference.Læs også: Bias-barriere mellem indkøbsfunktionen og socialområdet

”Vi bøvler fortsat lidt med, at den viden vores felt har, ikke sådan for alvor bliver anerkendt som relevant i forhold til eksempelvis det specialiserede område. Flere penge og flere tilbud er nødvendig. Og så vil jeg blot supplere med påstanden, at vores viden om offentligt privat samarbejde også kan bringes i spil som supplement. Fordi det bør være muligt at overføre viden og indsigter fra vores felt,” siger Jesper Langkjær

Hans pointe er ikke, at indkøbernes viden og indsigter er en mirakelkur, ”men jeg tror på, at vi kan forstærke det store arbejde, der allerede gøres på området.” siger Jesper Langkjær.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply