I Slagelse Kommune bygger to konkurrerende friplejeoperatører, hver deres friplejehjem stort set lige op og ned ad hinanden.
Det drejer sig om Danske Diakonhjem og OK-Fonden, som bygger henholdsvis 63 og 75 plejeboliger, som bliver klar til indflytning med under et halvt års mellemrum, således som det ser ud lige nu. Ser man på kommunens aktuelle venteliste er den ikke stor. 43 personer venter pt. på en plejehjemsplads, oplyser kommunen til OPS-Indsigt.
Da vi første gang hører om historien, ringer vi på OPS-Indsigt rundt til kommuner og private aktører for at få et perspektiv på denne case. I den sammenhæng dukker en række spørgsmål op om hvorvidt kommunen og friplejeoperatørerne alene eller i fællesskab har begået ikke blot en men flere fejl, ved at placerer to friplejehjem lige op og ned ad hinanden og så lade dem åbne med under et halvt års mellemrum.
I artiklen: To nye friplejehjem skyder op i samme kommune – et stenkast fra hinanden kan du læse, hvad der er op og ned om de to friplejehjem
Men et spørgsmål fra vores research bliver ved at dukke op: Hvorfor har kommunen ikke forhindret, at to konkurrenter bygger klos op og ned ad hinanden?
Det er jo ganske simpelt og i mange kommuner oplever ejendomsudviklere jo netop, at kommunerne bare stopper et påtænkt byggeri i kommunens planudvalg.
Læs også: Byrødder: Planloven fastholder kommunalt monopol
Niclas Thorsbrenner mener ikke Slagelse Kommune har begået en fejl. Han er direktør og partner i SPD (Scandinavian Property Development A/S) og bygger med Sampension som investor det friplejehjem, som Danske Diakonhjem skal drive fra begyndelsen af 2024.
”Slagelse Kommune er en af de få kommuner, der har gjort det rigtige og sat markedet frit og ikke forsøgt at gøre det alle andre gør, nemlig at gøre planudvalget til en værdipolitisk kampplads, hvor man forsinker den fri etableringsret af friplejehjem,” siger han til OPS-Indsigt.
Det handler om attraktion og perspektiv
For Niclas Thorsbrenner at se er fortællingen om de to nye friplejehjem den gamle casehistorie fra økonomistudiet, hvor to iskiosker har placeret sig lige op og ned ad hinanden på byens torv.
”Hvorfor gør de det? Det gør de, fordi det er det mest attraktive sted i forhold til forbrugerne og i tilfældet med de to friplejehjem, så ligger de både attraktivt i byen og tæt på jernbane og indfaldsveje. Det giver de pårørende gode muligheder for at komme hen og besøge de ældre, samt medarbejderne gode transportmuligheder,” siger Niclas Thorsbrenner.
Han forklarer, at man i hans branche har to perspektiver:
”For det første er det et attraktivt sted for borgerne at flytte hen og for det andet er der i et langsigtet perspektiv behov i kommunen for et plejehjem. Og de to ting er til stede i Slagelse Kommune, når vi har set på tallene, så derfor bygger vi nu,” siger Niclas Thorsbrenner.
Friplejeloven og den fri etableringsret
Men kunne kommunen ikke godt have fortalt de to aktører, at der også var en anden part, der ønskede at bygge et friplejehjem i det nabolag?
”Jeg synes det er ganske fint, at kommunen har overholdt sin tavshedspligt over for os og OK-Fonden, i den dialog de har haft parallelt med os og OK-Fonden,” siger Niclas Thorsbrenner.
Han har altså ikke et behov for, at kommunen gør konkurrenterne opmærksomme på hinandens intentioner om at bygge friplejehjem inden for samme nabolag. For ham at se, svarer det til, at nogen ønsker at bygge en Superbrugs og andre er i gang med en Føtex.
”Da vi henvendte os til kommunen, var området lagt ud til blandt andet institutionsbebyggelse i en rammelokalplan, så man kan sige kommunen har bare vedtaget en byggeretsgivende lokalplan, som de tidligere har besluttet sig for på kommuneplannivea. Man havde jo heller ikke forhindret, at der kunne bygges en Menu og en Netto, hvis området var udlagt til detailhandel,” siger Niclas Thorsbrenner.
Han mener grundlæggende, at Friplejehjemsloven har virket efter hensigten, så man rent faktisk har oplevet fri etableringsret i Slagelse Kommune.Læs også: Pensionsselskaber bygger to friplejehjem i Slagelse Kommune
