Grøn recept er betegnelsen for en tilskudsmulighed som gives en række patienter, der for eksempel lider af synkebesvær og problemer med kostoptagelsen for eksempel som følge af kræft i munden, svælget, halsen, spiserøret eller maven eller neurologiske lidelser.
Ifølge Danske Regioner er der ofte tale om patienter, der er svækkede efter en langvarig sygdomsforløb.
Inden for servicelovens område har borgerne frit leverandørvalg, når det kommer til sondeernæring og ernæringspræparater (servicelovens §§ 122), ligesom borgerne også har frit leverandørvalg af hjælpemidler som f.eks. diabetesprodukter, urologiprodukter og stomiprodukter (servicelovens § 112).
Borgere, der har behov for ernæringspræparater, og som opfylder betingelserne herfor, har mulighed for at få dækket omkostningerne til ernæringspræparater enten helt eller delvist af enten kommunen og/eller regionen efter tilskudsordningerne i servicelovens § 122 og sundhedslovens § 159. Læs også: Frit valg af leverandør begrænses af kommunal praksis
Frit valg og et muligt tilskud på mindst 40 pct.
Terminale borgere har mulighed for at få dækket 40 % af udgifterne til ernæringspræparater af kommunen, når borgerens udgifter ikke dækkes på anden vis efter servicelovens § 122.
Borgere, der i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse får ordineret ernæringspræparater af lægen, kan få tilskud på 60 % af regionen til at dække udgifterne til ernæringspræparaterne efter sundhedslovens § 159.
Opfylder en borger betingelserne for tilskud efter både servicelovens § 122 og sundhedslovens § 159, vil borgeren kunne opnå 100 % tilskud og dermed ikke have en egenbetaling til ernæringspræparaterne.
Efter både servicelovens § 122 og sundhedslovens § 159 har borgerne frit leverandørvalg, hvilket betyder at borgerne frit kan vælge hvilken leverandør af ernæringspræparater, borgeren ønsker at benytte. Kommunen og regionen er forpligtet til at yde økonomisk tilskud til købet.
Frit valg af leverandør af madservice
Efter servicelovens § 83 skal kommunen tilbyde madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre denne opgave.
Madservice efter servicelovens § 83 skal tilbydes til borgere efter en individuel og konkret behovsvurdering.
Madservice er et tilbud, hvor måltidet produceres udenfor borgerens hjem. Måltidet bringes enten ud til borgerens hjem (uanset om dette er på plejehjem, i et botilbud eller i eget hjem) eller tilbydes på f.eks. et plejecenter. Ordningen kaldes oftest kostpakker. Borgere, der bor i eget hjem, har frit leverandørvalg af madservice.
Såfremt kommunens krav til madservice indbefatter muligheden for borgeren at vælge ernæringspræparater som del af denne service, kan borgere, der tildeles madservice efter servicelovens § 83 få dette leveret som del af den tilbudte madservice.
Borgere, der tilbydes madservice efter servicelovens § 83 betaler en vis egenbetaling for denne service. I 2023 er loftet for egenbetaling af madservice for borgere i plejebolig og plejehjem 3.985 kr., mens borgere i eget hjem maksimalt skal betale 59 kr. (2023 niveau) for et hovedmåltid pr. dag.
Borgere, der får ernæringspræparater som en del af madservice efter servicelovens § 83, har ikke nødvendigvis ret til tilskud til ernæringspræparaterne efter enten servicelovens § 122 eller sundhedslovens § 159. Dette afhænger af, om de lever op til betingelserne for at opnå tilskud efter disse bestemmelser som beskrevet ovenfor. Læs også: Innovation af specialkost – Fra kedelig grød til indbydende retter med 3D-print
