I næste uge starter skolerne efter sommerferien, men allerede i denne uge er mange ledere – offentlige som private – tilbage på pinden, det viser henvendelserne til redaktionen på OPS-Indsigt.
Langt de fleste ledere vender tilbage med friske og gode intentioner om, at gøre det bedre for virksomheden og dens samarbejdspartnere, men det der skete, før sommerferien kan ligge og lure.
Her skal lederne være klar til at følge op og tage tyren ved hornene, også selvom det kan være ubehageligt, for ellers er der risiko for, at det lederen betragter som en mindre ting, ender i pressen.
De prædikater og begreber som efterfølgende havner i mediernes overskrifter kan virke voldsomme. Eksempelvis hed det sig i en overskrift hos Kristelig Dagblad, at Moderaternes tidligere kulturordfører Jon Steffensen var dobbeltmoralsk og manglede dømmekraft.
Nogle gange kan man undre sig over, hvorfor det overhovedet skulle komme helt derud, før nogen sagde stop. Det er ofte den oplevelse man har, når man læser sagerne set igennem journalisternes vinkler.
Læs også: Trods genopretning af botilbud hænger fortidens dårlige sager ved i medierne
MeToo-bølgen har skabt et stemningsskift
”Når de her sager ender i pressen, er det ofte sidste udvej for en gruppe medarbejdere, der er i desperation og frustration over, at der ikke sker noget, selv om de gentagne gange har råbt og sagt fra over for ledelsen,” siger Mette Villemoes Ponty til Ritzau Monitor.
Hun er forfatter til bogen “Den blinde vinkel – lederens største udfordring”, der har fokus på, hvad lederne selv kan gøre og ikke mindst, hvordan lederen selv aflæser egne aktier i arbejdspladsens konflikter.
Hun kan ikke sætte tal på, om vi har fået flere af den slags sager i medierne eller om det blot drejer sig om, at lederne er blevet dårligere. I hendes perspektiv er vejen fra interne uenigheder til avisernes forside blevet kortere og hun iagttager et stemningsskift i kølvandet på MeToo-bølgen.
”Som har betydet, at folk ikke vil finde sig i lige så meget, som de måske stiltiende gjorde før. Heller ikke dårlige og tyranniserende ledere, siger Mette Villemoes Ponty til Ritzau Monitor.
Manglende lydhørhed
Historierne om dårlig ledelsesstil er godt stof og de fylder godt i medierne, ikke mindst, fordi man ofte får udpeget en skurk.
I foråret var det som sagt tidligere teaterdirektør Jon Stephensen, der af 30 tidligere kolleger blev anklaget for magtmisbrug og manipulation.
Tidligere har den radikale kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard, måtte undskylde efter anklager om “hård, humørsyg og utilregnelig ledelsesstil”.
Mette Villemoes Ponty mener, at når man ser den type af historier fylde i pressen, så er det et udtryk for, at man har håndteret det dårligt på de indre linjer i organisationen.
Hun peger overfor Ritzau Monitor på, at det i de fleste tilfælde skyldes det, at de pågældende ledere hverken har været lydhøre eller gode til at tage imod negativ feedback.
Det gode råd er her – lyt til dine medarbejdere. Personligt har jeg den erfaring, som leder og rådgiver igennem mere end 25 år, at det godt kan lade sig gøre at genetablere tilliden mellem ledelse og medarbejdere internt i organisationen, men det kræver hårdt arbejde og vilje til at arbejde med sig selv som leder. Trækker sig før sagen er slut
Steen Hildebrandt, der er ph.d. og professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, siger til Ritzau Monitor:
”Faren ved at rejse sager i offentligheden er, at den anklagede ofte bliver dømt i det øjeblik, kritikken rammer medierne. Du kan som kritiseret eller anklaget efterfølgende sige, hvad du vil – men skaden er sket, og ens ry er blevet blakket. Det er blandt andet derfor, man skal forsøge at undgå, at konflikter og sager som disse, der sætter spørgsmålstegn ved ens ledelsesstil, overhovedet ender i medierne som offentlige slagsmål,” siger han.
I mange sager ser vi lederen trække sig fra sin stilling, også selvom udfaldet af en pressesag potentielt kan falde ud til lederens fordel. Det handler ofte om det indre pres i organisationen, hvis brand nu også kommer i spil.
Det så man bl.a. med sagen om Lizette Risgaard, der trak sig længe før, man havde en uvildig undersøgelse af forholdene og hvor HK-formand Anja C. Jensen var den første i i FH`s top til at trække støtten til FH-formand Lizette Risgaard.
”Nogle har travlt med at pege på os og sige, at alt det her var, fordi HK trak tilliden. Jeg har bare lyst til at sige, at det ikke er os, der har gjort noget. Vi har tjekket op på vores moralske kompas og handlet derefter, sagde hun til DR-nyheder.
Begrundelsen var dengang, at man i HK har nultolerance over for seksuel chikane. Fagforbundet ville ganske enkelt ikke stå ved siden af den anklagede formand og krævede samtidig den daglige ledelse undersøgt.
Fagbevægelsens omdømme var så at sige på spil, hvis man ikke handlede hurtigt, lød det dengang fra flere sider i fagbevægelsen.
Et wakeupcall
Der er naturligvis også dem der tager til genmæle
”Det er en helt naturlig og menneskelig følelse at ville svare igen, når kritikken rammer. Alle rammes af kæmp, flygt eller spil død, men man skal godt nok også trække vejret dybt, før man sætter sig til tasterne eller står frem, og selv der er det ikke en god idé. Det er klart, at det kan føles døduretfærdigt ikke at give sin version af sagen, men det kan blæse det hele op igen,” siger Mette Villemoes Ponty.
Senest har vi set, at FH`s tidligere formand Lizette Risgaard har været i offensiven, og lige op til den længe ventede advokatundersøgelse overfor Børsen nægtede, at have gramset på nogle.
Om den offensiv viser sig at være klog, vil tiden vise. Foreløbigt viser advokatundersøgelsen, at der er fundet bevis for tre tilfælde af `uønsket berøring´.
Uanset hvordan man vender og drejer de seneste sager, må det at finde sig selv på en avisforside være det største wakeupcall, man kan få som leder. En nødvendig anledning til at kigge dybt indad og selvom det i situationen føles dybt uretfærdigt, bør man hæve sig op over situationen og findes læring af den.
Blot fordi man en gang er havnet på forsiden, så er det nemlig ikke nødvendigvis enden på en karriere. I den sammenhæng, ville det naturligvis være rigtig godt, om man i ny stilling tager læringen med sig fra fortiden og imødegår eventuelle nye signaler og er åben overfor den feedback, man får og ikke mindst agerer på det, før medarbejderne bliver så desperate, at de går til pressen.Artiklen er justeret den 07.08.2023 /sho/