Det er lige nøjagtig 25 år siden, at vi i Danmark fik konkurrenceloven med forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling
I Konkurrencerådet ser man ind i et rigtig travlt jubilæumsår. Rådet er bl.a. i gang med at efterforske et betydeligt antal sager om overtrædelser af konkurrenceloven, skriver rådet i forordet til konkurrencerådets beretning 2023.
De sager som aktuelt ligger på rådets bord omfatter både kartelsager og sager, hvor virksomheder misbruger deres dominerende stilling.
Her forventer rådets formand Christian Schultz, at man også i 2023 vil benytte de nye beføjelser til at udstede civile bødeforelæg til virksomheder.
”Det har vist sig som en effektiv metode til at afslutte konkurrencesager hurtigere og uden ressourcekrævende retssager, skriver han i forordet.
Halveret sagsbehandlingstid
Med ændringen af konkurrenceloven fra marts 2021 fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ansvaret for at behandle sager om bøder til virksomheder.
Tidligere varetog National enhed for Særlig Kriminalitet alle bødesager. Før lovændringen skulle en sag således først behandles i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og dernæst hos National enhed for Særlig Kriminalitet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var cirka 40 måneder for de to myndigheder tilsammen
Siden lovændringen er der vedtaget 36 bøder, som Konkurrencerådet har udstedt. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er mere end halveret og nu nede 18,5 måneder.
Konkurrence er drivkraft for vækst og velstand
Gevinsterne ved effektiv konkurrence er betydelige for både samfundet og den enkelte forbruger. Når virksomheder konkurrerer om at tilbyde de skarpeste priser og den bedste kvalitet, så presses de til at være innovative og have en effektiv drift, og det vil være de mest produktive virksomheder, der vinder markedsandele. Det betyder, at samfundets ressourcer i form af eksempelvis kapital og arbejdskraft bruges mere effektiv, er et af budskaberne i konkurrencerådets beretning.
Fra Dansk Erhverv tager man positivt mod illustrationen af konkurrencekræfterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men løfter samtidig en nødvendig faktor i forhold til konkurrence på det kommunale velfærdsområde.
”En forudsætning for at vi på velfærdsområdet, kan opnå de positive effekter ved konkurrence, er gennemsigtighed i kommunernes økonomi. Med økonomisk transparens, vil kommunale og ikke-kommunale leverandører af velfærd kunne konkurrere på lige vilkår om at levere den bedst tænkelige kvalitet til borgerne – what’s not to like?,” skriver markedschef Morten Jung i et opslag.
Et signal til Christiansborg
Det er værd at bemærke, at rådet har en stærk opmærksomhed på konkurrencebegrænsende regulering.
Allerede i forordet skriver man: ”Styrket konkurrence via bedre regulering. Det er en vigtig dagsorden, som vi fortsat gerne vil bidrage til at løfte.”
Men dette fokus stopper ikke i forordet. Under deloverskriften ”Mindre konkurrencebegrænsende regulering” (s.5) sender Konkurrencerådet noget, der ligner et vift med en vognstang til lovgiverne på Christiansborg om at tænke sig om, inden man regulerer.
”Konkurrencen i Danmark ser ud til at være blevet svækket. Siden årtusindskiftet er koncentrationen på markederne steget, og det samme er virksomhedernes avancer. Det er typiske tegn på svækket konkurrence. En del af forklaringen skal findes i regulering, der på mange områder begrænser konkurrencen,” skriver man i beretningen.
Konkurrencerådet har løbende i en række analyser påpeget konkurrencemæssige problemer på konkrete markeder, og analyserne er ofte blevet fulgt op med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan blive bedre.
”En forholdsvis stor del af de anbefalinger vedrører regulering. Det vil sige regulering, som kan indrettes mere hensigtsmæssigt i forhold til konkurrencen, samtidig med at de væsentlige samfundshensyn, som reguleringen ofte er begrundet i, varetages,” skriver man i beretningen.
Ved hjælp af en let tilgængelig figur illustrerer man i beretningen Konkurrencerådets resultater i 2022 (frem til maj 2023).
Læs hele beretningen her.
