Leverandørerne af friplejeboliger har de seneste fem år udvidet sektoren med 1000 plejeboliger, det er godt 88 pct. af den samlede udvidelse for plejeboligsektoren, viser tal fra Danmarks Statistik, men hvordan ser situationen ud set fra direktionsgangen hos den leverandør, der ubetinget har vokset mest de seneste fem år?Læs også: Friplejehjem står for størstedelen af den vækst, der er i plejeboligsektorenOPS-Indsigt har talt med Christiane Dahlerup, der er administrerende direktør i Danske Diakonhjem, som driver plejehjem i 26 kommuner.Hun fortæller, at hun bruger mellem en fjerdedel til halvdelen af hendes tid på at være i dialog med kommunerne både ift. drift, men også når det drejer sig om prisregulering.”Fra den højeste til den laveste takst er der næsten 100 procents forskel,” siger hun.
På spørgsmålet om der så er 100 procents forskel i serviceniveauet er svaret et klart nej. ”der er lidt forskel, men ikke så stor forskel,” siger Christiane Dahlerup.
Hun tror ikke på den påstand, man ofte hører fra kommunal side, at når taksterne i nogle kommuner er helt nede omkring de 1000 kr. i døgnet, så er det fordi kommunerne kan gøre det meget billigere.
Mindre omkostningsfyldt med national takst
Christiane Dahlerup oplever, at der er store udfordringer med transparens i de kommunale regnskaber og måden at udregne taksterne på.”I min verden er den største fejl, man har gjort på det her område at lægge beregningerne ud til de enkelte kommuner og samtidig skabe en situation, hvor parterne kommer til at forhandle en takst. Det ville være lettere og mindre omkostningsfyldt for alle med en national pris med muligvis nogle regionale forskelle i form af stedtillæg,” siger Christiane Dahlerup.
På det netop afviklede Folkemøde i Allinge kom der en tilsvarende melding fra den administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise Eising von Christierson:
”En anden måde at undgå de her urimelige diskussioner om takster, er ved at indføre nationale takster,” sagde hun på et event afholdt af OPS-Indsigt.
Hun mener ikke det bringer noget med sig for det videre samarbejde med kommunen, at de private møder op hos kommunerne og peger på fejlene i deres beregninger, ”så hellere nationale takster,” lyder det.
Takstforhandlingerne er ressourcekrævende
Men det handler ikke kun om, hvordan man skal fastsætte taksterne for Christiane Dahlerup.
Hun peger på, at man hos Danske Diakonhjem vil kunne spare en hel person administrativt ved ikke at skulle forhandle med kommunerne hvert år. ”Hertil kommer det, det kræver af ledelsen på de enkelte hjem,” forklarer hun.
”Når vi siger forhandling, så er det inklusiv det efterkalkulationsarbejde, vi skal lave – påpege de steder, hvor det ser ud til ikke at være retvisende og udfordre kommunen herpå. Udfordringen er, at der bruges fordelingsnøgler, som vi reelt set ikke kan vurdere rigtigheden af. Forhandling er i øvrigt ikke korrekt i ordets forstand, for i henhold til friplejeboligloven skal vi tilbyde kommunen en pris, som skal forhandles, men i realiteten udstikker kommunen prisen, da den ikke må være højere end kommunens egen takst,” siger Christiane Dahlerup.
Men betyder variationen i takster så, at Danske Diakonhjem så at sige bærer penge fra de plejehjem med den dyreste til dem med den billigste takst?
“Nej, det gør vi ikke. Det vi forsøger, er at opbygge en individuel robusthed hos det enkelte friplejehjem. Vi er non-profit, så vi skal ikke have et stort afkast, men det er nødvendigt med et mindre afkast, så det enkelte plejehjem kan opbygge den nødvendige robusthed til en periode med mindre søgning, tomgangshusleje eller lignende, siger Christiane Dahlerup. Selvom vi er non-profit, er vi nødt til at se hver enkelt plejehjem, som en forretning der skal kunne stå for sig selv,” siger Christiane Dahlerup.
Hun peger på, at det som gør det svært for en aktør, når det kommer til takstfastsættelse, at hver gang man starter et nyt plejehjem op, så skal Danske Diakonhjem ind og forhandle med kommunen om hvad er det for en service der skal leveres og hvilke ydelser man kan trække på hos kommunens – f.eks. i forhold til akutteam. Disse takster er ofte slet ikke tilgængelige, når et plejehjem er i planlægningsfasen.
Har åbnet 14 plejehjem på fem år
Danske Diakonhjem er ubestridt den største spiller på friplejemarkedet og har bidraget solidt til væksten af friplejeboliger over de sidste fem år. Kommer I til at vækste det samme de næste fem år?
”Vi kommer ikke til at vækste i samme takt. Vi har åbnet 14 nye hjem på fem år. Det er lige at spænde buen alt det den kan. Her skal du tænke på, at man samtidig har skullet udvikle 14 individuelle virksomheder inden for rammerne af Danske Diakonhjem. Det er voldsomt mange mennesker, du skal have om bord,” siger Christiane Dahlerup.
Hun fortæller, at lige nu tager Danske Diakonhjem et konsolideringsår, men det er ikke sådan at alt bare står stille.
“Vi åbner et plejehjem i år og så et i januar til næste år. Det bliver til gengæld det eneste vi åbner i 2024, for vi skal lige have vores ledelsessystemer og organisation til at følge med. I 2024 vil vi og bestyrelsen lægge en strategi frem mod 2030. Så vores fremtidige vækstplaner kan jeg først sige noget om til den tid,” siger Christiane Dahlerup.
Huslejen er en udfordring
Christiane Dahlerup fortæller desuden, at der ikke går en uge, hvor Danske Diakonhjem ikke bliver kontaktet af en kommune eller nogle frivillige, der gerne vil vide mere om friplejehjem.
”Der er masser af potentiale, men det koster at starte et friplejehjem, selv når man har en lejeaftale med en bygningsejer, men den største udfordring for forretningsmodellen er de stigende byggeomkostninger, der smitter af på huslejen,” siger Christiane Dahlerup.
Hun mener, at lejeomkostningerne er ved at nå et niveau, hvor det bliver svært at finde tilstrækkeligt med lejere.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at huslejen på en plejebolig sjældent betales 100 procent af beboeren og det gælder også når der er tale om et friplejehjem,
Resten af udgifterne dækkes af andre ”kasser” i kommunen på kommunens socialområde i form af boligtilskud. Det vil sige store dele af udgifterne til den forhøjede husleje, som følge af dyrere plejehjemsbyggerier (fripleje eller kommunale) ligger andre steder end hos beboerne.
Vi har tidligere på OPS-Indsigt undersøgt, at den rene husleje for en nybygget plejebolig flere steder rammer mellem 10.000 kroner eller mere om måneden før diverse boligtilskud, som så bringer den ned i nærheden af 4000 kr. for borgeren. Det giver i snit de offentlige kasser et sted mellem 6000 plus i tilskudsudgifter pr borger på nye plejehjem pr måned.
Og det er bl.a. denne udfordring, der så at sige sender en regning ind i de offentlige kasser, som kan blive en udfordring, hvad enten kommunerne ønsker et traditionelt plejehjem eller sælger en grund, hvorpå en leverandør bygger et friplejehjem.
