FAKTA: Her er økonomiaftalen 2024

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024, som indebærer et løft af både service- og anlægsrammen, og hvor regeringen i tekstdelen giver indrømmelser om, at kommunerne må prioritere i udgifterne til det specialiserede socialområde og skal træffe “svære beslutninger” på grund af den høje inflation.  Det skriver NB-Økonomi torsdag aften.Samlet set løftes servicerammen med 1,4 milliarder kroner i forhold til 2023. I aftalen hedder det, at rammen løftes med 2,4 milliarder kroner, men heraf skal kommunerne selv finde 1 milliard, hvoraf 700 millioner kommer fra besparelse på administrationen. De resterende 300 millioner kommer fra besparelser på jobcentrene, som skal finansiere Arne-pensionen. Dermed er det reelle løft på 1,4 milliarder kroner, hvoraf stigende demografiske udgifter udgør 1,25 milliarder kroner. Samarbejdet skal gå på to ben over flere årRegeringen og KL er enige om, at der er behov for nytænkning, prioritering og administrativ forenkling for at fremtidssikre og udvikle den borgernære velfærd. De to parterne vil derfor indgå i et tættere og formaliseret flerårigt samarbejde, som skal gå på to ben.- Et politisk partnerskab og – Et flerårigt samarbejdsprogram om administration.  Regeringen og KL er nemlig enige om at etablere en styrket politisk dialog mellem parterne, hvor parterne løbende kan drøfte udfordringer og muligheder for den kommunale velfærdssektor. Den dialog skal forankres i et politisk partnerskab, som skal danne platform for udveksling af ideer og input til udviklingen af fremtidens velfærd. Partnerskabet vil i udgangspunktet mødes på halvårlig basis. For at hjælpe kommunerne med at nedbringe administrationsudgifterne vil regeringen og KL indgå et flerårigt samarbejdsprogram, der blandt andet skal “understøtte kommunernes arbejde med at reducere udgifterne til administrative opgaver,” hedder det i aftalen. Samarbejdsprogrammet har tre spor, hvor det ene handler om indkøb.Her er regeringen og KL er enige om, at man skal afdække mulighederne for et stærkere indkøbssamarbejde inden for og på tværs af den offentlige sektor, herunder bl.a. med henblik på bl.a. at lave flere forpligtende fællesoffentlige aftaler og afdække mulige veje til at forenkle samarbejde med private aktører.  Endelig løftes anlægsrammen med 0,6 milliarder kroner til en samlet ramme på 19,1 milliarder kroner. For 2023 er rammen på 18,5 milliarder kroner, men her skal kommunerne selv finansiere én milliard. For 2024 finansierer regeringen hele anlægsrammen. Dermed er løftet af anlægsrammen rent finansieringsmæssigt på 1,6 milliarder kroner. Både penge og nye retningslinjer på socialområdetEt af de store stridspunkter har været spørgsmålet om det specialiserede socialområde. Her får kommunerne blandt andet et større løft af servicerammen end ventet, som blandt andet kan være med til at finansiere de stigende udgifter på området. Her har man aftalt en særlig flerårig anlægsramme til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, i lighed med anbefaling 9 fra Tranæs-rapporten om en lånepulje. Lånepuljen udgør 200 millioner kroner i 2024, 600 millioner i 2025 og 700 millioner i 2026. Dermed får kommunerne i alt 1,5 milliarder kroner over de næste tre år til at udvide kapaciteten på de kommunale botilbud.Inklusiv rammen til udvidelse af botilbudskapaciteten er anlægsrammen for 2024 dermed 19,3 milliarder kroner. Desuden hedder det i aftalens tekststykke, at “regeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes mulighed for at prioritere” på det specialiserede socialområde, ligesom regeringen anerkender kommunernes udfordringer med de stærkt stigende udfordringer. Dertil kommer, at regeringen og KL har aftalt at arbejde med en række af de initiativer, som ekspertudvalget på det specialiserede socialområde (Tranæsudvalget) har foreslået, som giver kommunerne mulighed for i højere grad at prioritere de økonomiske hensyn på området. I alt vil man arbejde videre med seks ud af de i alt 11 anbefalinger fra udvalget, hvoraf forøgelsen af kapaciteten på botilbud er en af anbefalingerne.  Penge til overførsler og vanskeligt stillede kommunerKommunerne har desuden fået en væsentligt højere midtvejsregulering end forventet, hvor den samlede midtvejsregulering er 5 milliarder kroner. Heraf går 1,7 milliarder kroner til at kompensere kommunerne for det højere inflationsskøn for 2023 i den seneste økonomiske redegørelse sammenlignet med den økonomiske redegørelse, der lå til grund for økonomiaftalen for 2023. Dermed er det de 1,7 milliarder kroner, der løfter kommunernes serviceramme i år. De resterende 3,3 milliarder kroner er alene øget finansiering til kommunerne. For at hjælpe de vanskeligst stillede kommuner er aftaleparterne desuden enige om, at den såkaldte paragraf 16-pulje, som yder støtte til de “særligt vanskeligt stillede kommuner”, hæves med 100 millioner kroner i forhold til i år. Dermed vil puljen i alt udgøre 734,4 millioner kroner i 2024, som kommunerne kan ansøge om at få del i. Aftalen kan læses i sin fulde længde her. OPS-Indsigt vil løbende følge op med reaktioner, kommentarer og analyser af aftalen. /sho/