Et enkelt år med tilbageholdenhed på kommunernes anlægsramme får behovet for at bygge og renoverer bygninger, veje med videre til at stige med 6.5 milliarder til godt 25 milliarder kroner i 2024.
Springet fra de 18,5 milliarder kroner, der er afsat i 2023 til de 25 milliarder kroner i 2024, fremgår af en undersøgelse foretaget af Momentum.
Det samlede kommunale anlægsbudget for 2023 er ganske vist rekordlavt og knapt 2 milliarder kroner lavere end gennemsnittet siden kommunalreformen i 2007. Det skyldes dels Ruslands invasion af Ukraine, der skabte behov for at frigive byggekapacitet til den grønne omstilling, dels den højeste inflation i 35 år.
Det har resulteret i, at der ikke siden kommunalreformen har været så få kommunale anlægsmidler pr. borger som i 2023 og det ser ud til at hævne sig, for den demografiske udvikling er ikke skruet tilsvarende ned.
Undersøgelsen dokumenterer nemlig, at kommunernes behov på anlægsområdet skyldes både demografi og et betydeligt efterslæb hos seks ud af ti kommuner.
Max presset af anlægsbehov
I Skanderborg Kommune sidder borgmester Frands Fischer (S) og han fortæller, at kommunen er ude i en vild vækst både i forhold til børn og ældre.
”Vi er max presset og hvis vi ikke får igangsat de 70 plejehjemspladser, vi har planlagt, så løber det hele fra os,” siger han til OPS-Indsigt.
Han ser ligesom mange andre kommuner ind i en voldsom vækst i ældrebefolkningen over 80 år.
”Vi har ikke haft så mange 80-årige indtil nu, men ser vi frem til 2033, så viser vores prognose en stigning på omkring 90 procent i forhold til over 80-årige. Det betyder, at vi skal næsten have fordoblet vores plejehjemskapacitet inden 2033, og derfor er det supervigtigt, at vi får udvidet den anlægsramme” siger Frands Fischer.
Det er som sagt ikke kun på ældreområdet, at Skanderborg Kommune mærker væksten. Ifølge Danmarks Statistik kommer kommunen til at have en stigning på 2000 børn i alderen 0-7 år frem mod 2033 og man ser først et mindre fald omkring 2039.
Der er med andre ord et stærkt behov for investering i velfærdsinstitutioner i Skanderborg Kommune. Blandt andet derfor har kommunen lagt en plan, hvor man lige nu sigter mod at få bygget 70 plejehjemspladser efter almenboligloven.
”På den lidt længere bane skal vi jo op på 205 nye plejehjemspladser,” siger Frands Fischer og illustrerer dermed behovet for at få udvidet anlægsrammen, så man kan imødekomme behovet.
Borgmester: Vi skal ud over stepperne
Sidste år reddede Skanderborg Kommune, deres udfordringer med at overholde anlægsrammen ved at få noget fra de andre kommuner, som Frands Fischer udtrykker det, men hvad er så grunden til, at man ikke får plejehjemspladserne bygget af en friplejehjemsleverandør? – Det kunne jo aflaste kommunens anlægsramme.
Skanderborg Kommune er nemlig en af de kommuner, som ikke har et friplejehjem.
”En friplejeleverandør kan være et godt alternativ og det arbejder de også med i vores sundheds- og omsorgsudvalg, men vi kan ikke sidde og vente på, at der kommer en friplejeleverandør forbi. Vi skal ud over stepperne med den plan vi har lagt, men kommer der nogen, så kan vi sagtens justere i vores byggeprogram, ” siger Frands Fischer til OPS-Indsigt.
Han udtrykker dermed det pres kommunen er under for at imødekomme den efterspørgsel man ved kommer. I 2024 er anlægsbehovet 250 millioner kroner.
“Vi har travlt med at få bygget to nye skoler, syv nye børnehaver og etableret 70 nye plejehjemsboliger. Det kan godt bringe os i problemer rent tidsmæssigt, hvis ikke regeringen via anlægsrammen vil give os i kommunerne mulighed for at indfri de forventninger til velfærd, som den jo ikke selv tøver med at stille borgerne i udsigt,” siger Frands Fischer.
Alle de strategiske grunde er revet væk
Men er det ikke lidt smart bare at give regeringen skylden og komme med et halvt løfte til friplejeleverandørerne om, at hvis de bare kommer forbi, så kan man godt tale om det?
”Hvis du spørger leverandørerne. Så vil nogen af dem nok sige, at kommuner er nogle langsomme størrelser og det er også rigtigt, at ting tager tid, men vi følger blot reglerne i forhold til byggesagsbehandlingen. Når det er sagt, så har vi et andet problem og det er, at den strategiske jord er stort set revet ned fra hylderne,” siger Frands Fischer.
Det betyder i praksis, at kommunen ikke selv har meget jord der kan sælges og dermed danne grundlag for et friplejehjem. Skal der bygges et friplejehjem i Skanderborg, skal en friplejeleverandør købe den af en privat jordejer og det giver ikke kommunen den sammen mulighed for at være offensiv styrende for at reducerer presset på anlægsrammen.
”Men jeg ved, at en af plejeleverandørerne har gang i noget med et privat stykke jord og hvis de og ejeren finder hinanden, så er vi her naturligvis,” fortæller Frands Fischer.
