Skip to main content

Regeringen og partierne bag klimaplanen fra 2020 havde en forventning om, at kommunerne frivilligt likviderede et antal kommunalt ejede varmeanlæg via en såkaldt ”dødsliste”, så kapaciteten for afbrænding af affald blev begrænset til det behov vi har i Danmark, men det skete ikke.

KL afleverede ganske vist en ”dødsliste”, men den hældte Energistyrelsen ned ad brættet. Det er baggrunden for at Klimaminister Lars Aagaard (M) har kørt en plan B i stilling, som i sin enkelhed går ud på at gennemtvinge en liberalisering af området, der kan medføre, at et antal forbrændingsanlæg ganske enkelt går konkurs eller lukkes frivilligt med tab for de kommunale ejere.

Den kommunale frustration over lovforslaget om at konkurrenceudsætte de kommunale affaldsforbrændingsanlæg har kurs mod en konflikt, som ikke tidligere er observeret i samspil mellem kommuner og stat.

Læs også artiklen: To år efter ‘dødsliste’ vil lovforslag liberalisere forbrændingsanlæg

Undersøger mulighederne for at sagsøge staten

I begyndelsen af maj truede Birgit S. Hansen i Jyllands-Posten regeringen med et sagsanlæg. 

Som borgmester i Frederikshavn og formand for Kommunernes Landsforenings klima- og miljøudvalg, pegede hun på, at enten dropper regeringen sit lovforslag; eller kompenserer kommunerne for deres tab; eller også må staten regne med et sagsanlæg for ekspropriation.

“Regeringens lovforslag medfører kæmpe tab for kommunerne, og det er regeringen nødt til at dække. Vil den ikke det, er vi nødt til at overveje, hvilke juridiske muligheder kommunerne så har. Det er vi nu ved at undersøge, og det er flere kommuner også,” sagde Birgit S. Hansen til Jyllands-Posten.

Truslen om sagsanlæg kommer ikke ud af ingenting, for Dansk Affaldsforening, der er modstandere af at nedlægge ellers velfungerende forbrændingsanlæg, har fået udarbejdet et notat om, hvorvidt der er tale om ekspropriation eller ej. Ifølge Jyllands-Posten konkluderes det i notatet, at hvis det nuværende lovforslag vedtages, så kan der være tale om “ekspropriation efter reglen i grundlovens § 73 i forhold til de kommunale ejere af berørte affaldsforbrændingsanlæg.”

Birgit S. Hansen er ikke alene med at ville gå rettens vej. I sidste uge meldte ejerkommunerne bag det nordsjællandske affaldsselskab Norfors ud, at de vil rejse en ekspropriationssag mod staten, da de vurderer, at det vil gå særligt hårdt udover deres anlæg.

”Kort fortalt står vi med håret i postkassen og en gæld på 750 millioner kroner. Det er også derfor, at jeg er så vred over det, de har gang i,” udtaler borgmester i Hørsholm og bestyrelsesformand for Norfors Morten Slotved til WasteTech.

Baggrunden er, at Norfors blev opgraderet i 2017, hvor man lukkede tre gamle ovnlinjer og åbnede en ny. Det vil sige, anlægget har ikke har udvidet kapaciteten, men moderniseret det og det efterlader en meget stor gæld.

Overkapacitet og dårlig økonomi

I denne uge fortæller Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) til WasteTech, at han er parat til at gøre det samme.

”Den linje deler jeg fuldstændig,” siger Michael Vindfeldt kort og kontant, inden han fortsætter:

”Det er klart, at det ikke er vores foretrukne aktivitet at skulle sagsøge staten, men min indstilling er, at det her bliver så smerteligt og potentielt livstruende for vores økonomi, at vi bliver nødt til at forfølge det hele vejen.”

Baggrunden for hans reaktion ligger indbygget i forbrændingsanlægget Amager Bakke og affaldsselskabet ARC. 

Det arkitektoniske forbrændingsanlæg, som også er kendt for at have sin egen skibakke, har kostet ejerkommunerne over fire milliarder kroner at bygge. Samtidig har anlægget haft en skrantende økonomi, da det bl.a. er bygget med en betragtelig overkapacitet, som gør det svært at skaffe affald nok til ovnene.

Det betyder, at hvis regeringens lovforslag vedtages, så vil ejerkommunerne ikke længere af egen kraft kunne sende borgernes affald til forbrænding på Amager Bakke. Affald betragtes nemlig i EU som en vare og derfor skal det i udbud. 

Anlægget vil altså skulle byde på retten til at brænde det affald, det tidligere fik leveret uden konkurrence.

Kan slå bunden ud af kassen på Frederiksberg

Det er præcis her, at nye anlæg kan få svært ved at konkurrere med ældre anlæg, der har afskrevet deres gæld og derfor potentielt i en fri konkurrence kan sætte en lavere pris. Hermed er der risiko for, at de nyere anlæg går konkurs.

Det sætter landet i den situation, at man på den ene side har en politisk vedtaget ambition om, at der er de mindst miljørigtige værker, der skal lukke (gå konkurs), men der er en risiko for, at det er de nyeste og mest miljørigtige anlæg, som typisk er dyrest i drift, da de ikke er afskrevet endnu.

Det efterlader den situation, at de nyeste anlæg måske taber udbuddene, men så kan de fremover leve af importaffald, fordi resten af EU-har en underkapacitet på forbrænding.

På Frederiksberg oplyser borgmesteren, at kommunen hæfter for 500 millioner kroner, hvis Amager Bakke går konkurs og det vil ifølge ham slå kommunekassen i stykker og der er risiko for, at kommunen kommer under administration (reel konkurs).

Michael Vindfeldt ser derfor kun tre muligheder. Enten går han til de andre kommuner og beder dem betale, gennemfører kæmpe besparelser på velfærden eller en hæver kommuneskatten.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply