Dansk Erhverv nedsatte i januar 2022 Velfærdsrådet med 33 aktører på tværs af den offentlige og private sektor. Rådet består blandt andet af politikere fra kommuner og regioner, civilsamfundsaktører, offentlige ledere, pensions- og forsikringsselskaber samt private velfærdsleverandører.
Vi bringer her en kort ekstrakt af anbefalingerne. Se desuden listen over rådets medlemmer nederst i artiklen.
1. Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Velfærdsrådet anbefaler, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for mennesker med komplekse problemer styrkes på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet med de rette økonomiske incitamenter og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer mere fokus på at finde den rette hjælp til rette tid med inddragelse af borgerens egne perspektiver og medarbejdernes faglighed.
2. Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer
Velfærdsrådet anbefaler, at der skabes gode rammer for, at civilsamfundet kan bidrage til at løse velfærdsudfordringerne. Det gælder organisatorisk i form af bedre samarbejde med fx kommuner og regioner. Der skal desuden findes en finansieringsmodel, der sikrer en langsigtet finansiering af civilsamfundet på social- og sundhedsområdet, hvor en transparent proces underbygger en varig og stabil drift og indsats med rum til udvikling – i modsætning til kortsigtet, usikker puljefinansiering fra hus til hus.
3. Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov
Velfærdsrådet anbefaler en revision af velfærdsuddannelserne med det formål at sikre en tæt sammenhæng mellem uddannelserne og det, som arbejdsgiverne – fra alle sektorer – efterspørger af kompetencer gennem en tæt kobling til praksis. Desuden bør revisionen tage højde for, hvordan uddannelserne kan blive mere attraktive for kommende studerende at vælge. Endelig bør revisionen forholde sig til, hvordan videreuddannelse ikke fører medarbejderne væk fra borgernære opgaver, men lader specialisten forblive i kontakt med borgerne/patienterne.
4. Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne
Velfærdsrådet anbefaler, at arbejdspladserne bør kunne tilbyde både fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne og ikke mindst understøtte, at medarbejdere med de rette kompetencer løser de rette opgaver. Det kan ske med større fleksibilitet, frihed og indflydelse på vagtplanlægningen og arbejdsvilkår gennem hele arbejdslivet.
5. Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer
Velfærdsrådet ønsker en lettere vej for medarbejdere, der ikke nødvendigvis har formelle papirer på deres kompetencer, ved i højere grad at anerkende praksiserfaring i stil med mesterlære, når der skal laves uddannelsesforløb. Der skal foretages et eftersyn af, i hvilken grad og på hvilke faglige områder praksiserfaring og anciennitet kan kvalificere til formelle kompetencer med merit. Velfærdsrådet har noteret sig Reformkommissionens anbefalinger om samme problemkompleks og bakker op om disse.
6. Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne – rette kompetencer til rette opgaver
Velfærdsrådet anbefaler, at der mere systematisk arbejdes med samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, så ledere og medarbejdere drøfter faggrænserne og opgavedeling fordomsfrit og med udgangspunkt i at skabe løbende revision af de eksisterende faggrænser til gavn for en mere effektiv opgaveløsning. Samtidig skal det sikres, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne.
7. Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne
Der skal foretages et servicetjek af velfærdsinstitutioners rammer for at tilbyde skræddersyede velfærdsløsninger til borgerne – inden for rammerne af kvalitets-, tilsyns- og ledelsesmodellerne. Kan plejehjemmet levere mad til lokalområdet, eller kan der leveres praktisk hjælp udenfor plejehjemmet – uden at det skal ske til hele kommunen? Kan flere offentlige velfærdsinstitutioner få en klar profil, så borgerne kan vælge mellem flere forskellige offentlige og private tilbud?
8. Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer
Kommunernes og regionernes incitamenter skal i højere grad benytte sig af logikkerne fra sociale investeringer, så det kan betale sig at investere i forebyggelse og den enkelte borgers sundhed og trivsel. Det skal være muligt at tænke mere helhedsorienteret – også på tværs af forvaltninger og budgetår.
9. Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører
Der skal skabes flere partnerskabsmodeller samt klare rammer og incitamenter for, at de ikke-offentlige samfundsaktører bedre kan bidrage til velfærd, forebyggelse og sundhed blandt danskerne. Herunder skal de forebyggelses- og sundhedsindsatser, der allerede i dag leveres af en stor række samfundsaktører, kortlægges og indgå i arbejdet.
10. Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse
Der skal iværksættes effektiv datadeling og anvendelse af data på social- og ældreområdet til gavn for borgerne, særligt i forhold til at styrke rådgivningen af den enkelte og til mere effektiv forebyggelse på sundhedsområdet. Al data bør samles i en stor fælles database, hvorfra relevante aktører skal kunne trække den nødvendige information og dermed blive i stand til at levere den bedst tænkelige service til borgerne. Realisering af denne anbefaling forudsætter digitaliseringsparat lovgivning og fælles kvalitetsmål.
11. Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi
Styrke incitamenter til, at den helt nødvendige velfærdsteknologi implementeres og udbredes ved at identificere begrænsningerne for udbredelse og fjerne begrænsningerne– hvad enten det er budgetmæssige, administrative eller organisatoriske hindringer. Indledningsvist bør fokus være på teknologi, der hjælper medarbejderne og på implementering af løsningerne i en skala, så der kan foretages en reel efterprøvning af effekten.
12. Digital velfærd til gavn for borgerne
Borgerne skal ud over den analoge velfærd, de i forvejen tilbydes, have ret til en digital løsning, i de tilfælde en sådan kan tilbydes. Det kan eksempelvis være muligheden for at tage sin medicin fra en pilledispenser, hjemmetræne via skærm eller på et onlinekald i stedet for at have besøg fra en hjemmehjælper. Digitale tilbud skal gøres mere attraktive ved at supplere med muligheden for at kontakte en (i visse tilfælde døgnåben) enhed som en del af det digitale tilbud.
Velfærdsrådet består af følgende personer:
• Jens Kramer Mikkelsen, formand for rådet
• Benedikte Kiær, Konservative, Helsingør Kommune, formand for rådet
• Adam Wolf, Danske Regioner
• Alfred Josefsen, selvstændig rådgiver og bestyrelsesmedlem
• Brian Rosenberg, Carelink
• Camilla Holm, PFA
• Christian Harsløf, KL
• Christina Grøntved, Incita
• Eik Møller, Ballerup Kommune
• Eva Zeuthen, Zeuthen Storm
• Henrik Appel, Memox
• Ida Balling, Fobu og KFUM
• Jakob Hougaard, Dansk Råstof
• Jakob Riis, Falck
• Jens Elmelund, KAB
• Jytte Adelmark, Tryg
• Katrine Lester, Danske Seniorer
• Kira West, Hjem til Alle
• Klaus Lunding, Danske Patienter
• Mia Nyegaard, Radikale Venstre, Københavns Kommune
• Michael Hansen, SUF
• Miriam Toft, bestyrelsesmedlem og tidl. adm. direktør
• Ninna Thomsen, Mødrehjælpen
• Olav Hesseldahl, Det politiske Akademi og Grundlovsfesten
• Solveig Råbjerg Tingey, BL- Danmarks Almene Boliger
• Stephanie Lose, Venstre
• Søren Andersen, Attendo
• Thomas Gyldal Petersen, Socialdemokratiet, Herlev Kommune
• Thomas Wallin, DUOS
• Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer
• Torben Hollmann, Næstved Kommune
• Torben Möger Pedersen, PensionDanmark
• Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden