Man kan ikke være specialister i alt, men det er lidt sådan, at mange kommuner og regioner har det. De insisterer på at kunne alt selv, hvis man spørger branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff.Denne indstilling koster ifølge en ny og endnu ikke offentliggjort analyse fra Dansk Industri én milliard kroner.
Det er interessant, fordi vi befinder os i en tid med omfattende rekrutteringsudfordringer, prisstigninger og et tiltagende udgiftspres på de større velfærdsområder, bl.a. fordi der kommer flere ældre.
Ud over at se sig selv som specialister i borgernær velfærd, så betragter mange kommuner sig også som specialister i at gøre rent, vaske tøj, håndtere affaldsindsamlingen og slå græsset. Dermed fastholder man en kommunal organisation uden at høre private virksomheder, om de kunne løse de opgaver på en smartere og mere specialiseret måde. Det fremgår af analysen fra Dansk Industri.
”Vi mener, at det er på tiden, at man får gjort med ‘den offentlige altmuligmand.’ Forestillingen om, at kommuner skal være verdensmestre i alt – også tekniske opgaver og serviceopgaver som rengøring, kantine m.v., der ikke kan kaldes borgernære opgaver – holder ikke. – For når vi kigger ned i tallene, kan vi se, at der er et enormt potentiale for et styrket samarbejde med den private sektor,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
To håndgreb kan frigøre en milliard
Jakob Scharff peger samtidig på to interessante håndtag, der kan drejes på, og som vil frigøre et milliardpotentiale for regioner og kommuner.
Det ene håndtag er indførelsen af en pligt til at konkurrenceudsætte udbudsegnede opgaver i kommuner og regioner.
Det andet håndtag drejer sig om gevinsten, hvis regionerne og kommunerne alene løfter udbudsniveauet til det, man kunne beskrive som ’best practice’ inden for de oplagt udbudsegnede opgaveområder. Her har man ifølge analysen fra Dansk Industri, defineret ’best practice’ som gennemsnittet af de ti kommuner, der inden for et konkret felt (hovedkonto) har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde.
”Det er i den sammenhæng, at vi peger på, at kommuner og regioner har oplagte udbudsopgaver for ca. syv milliarder kroner, hvor vi kan øge samarbejdet, og når vi så ser de generelle erfaringer med konkurrenceudsættelse inden for de opgaver, så vurderer vi, at man kan frigøre en milliard kroner til den borgernære velfærd,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Det andet håndtag, hvor regioner og kommuner via lovgivningen kunne forpligtes til at konkurrenceudsætte udbudsegnede tekniske opgaver og støttefunktioner som f.eks. rengøring, vasketøj og kantinedrift, er ikke et ukendt fænomen, selvom man skulle tro det.
Staten og dens institutioner har nemlig siden 1992 via lovgivningen været forpligte til at konkurrenceudsætte præcis sådanne udbudsegnede opgaver. Så det er her, at Jakob Scharff peger på en ulighed i den offentlige sektor, som han mener burde udbredes til også at omfatte kommuner og regioner for blandt andet at frigøre de mange skattekroner.
Brug ressourcer og kompetencer rigtigt
Men et er jo at frigøre en milliard kroner gennem mere konkurrenceudsættelse, hvis hænderne ikke er til stede.
For Jakob Scharff handler de udfordringer, Danmark står i, ikke alene om bare om at spare. Det handler også om kvalitet og effektivitet.
”Det her er i høj grad en snak om, at vi skal bruge kompetencer og ressourcer rigtigt. Vi har en privat sektor med specialiserede dygtige virksomheder, for hvem det for eksempel er en specialiseret kerneopgave at lave mad, eller vaske tøj,” siger han.
Han slår altså på tromme for, at kommuner og regioner får et opgør med den offentlige ‘alt-mulig-mand’ og udsættes for samme krav som staten, nemlig at der kommer en løbende konkurrenceudsættelse af denne type opgaver.
Som situationen er nu, får man ikke systematisk afprøvet, om virksomhederne kan løse opgaverne mere effektivt end det offentlige via ny teknologi eller specialiserede kompetencer.
Flere eksempler fra regionerne
Jakob Scharff peger på flere eksempler bl.a. i Region Sjælland, hvor man har valgt at bruge over 270 mio. kr. på at opbygge eget vaskeri frem for at lade et veletableret privat marked komme til. Det også selvom den danske vaskeribranche kan levere billige løsninger efter højeste miljø- og klimastandarder.
”Tilsvarende valgte Region Midtjylland at hjemtage rengøringsopgaver, selvom de selv vurderede, at det gav en dyrere løsning for borgerne,” siger Jakob Scharff.
Ifølge Jakob Scharff er det nemlig hverken grønt eller god brug af skattekroner, hvis man ikke prioriterer vores ressourcer rigtigt, hvad enten det er hænder, specialviden eller økonomi.
”Hvis du for eksempel tager vaskeriopgaven i Region Sjælland, så har vi jo allerede de hænder, der skal til i den private sektor, som sagtens kan fortsætte med at løse den her opgave,” siger Jakob Scharff.
Det offentlige ville ikke klare sig i løvernes hule
Det er her, man ifølge Jakob Scharff skal forestille sig et afsnit i DR-programmet ‘Løvens Hule’, hvor en håbefuld iværksætter træder frem foran investorerne og fortæller om projektet.
En virksomhed, der kan tilbyde alt fra affaldsindsamling, snerydning og rengøring til ældrepleje, undervisning og børnepasning – til skarpe priser og høj kvalitet over hele linjen.
”Hvordan ville løverne reagere? Mit bud er, at de ville lade pengepungen blive i lommen og i stedet råde iværksætterspiren til at begrænse menukortet ganske betydeligt. Man kan nemlig ikke være ekspert i det hele,” siger Jakob Scharff.
