Skip to main content

Kommunernes beregning af tilskud til private dagtilbud svinger med mellem 50.000 og 90.000 kroner afhængigt af om der er tale om en børnehaveplads eller en vuggestueplads. Det fremgår af en analyse foretaget af Dansk Industri.

”Vores læsning af analysen er, at der er så store forskelle mellem kommunernes beregninger, at det ikke kan begrundes i lokale forskelle, som løn, effektivitet i kommunen eller beliggenhed. Vi er ganske enkelt ikke overbevist om at alt bliver regnet med i alle kommuner, ” siger Tanja Krabbe der er sekretariatschef for Danske Daginstitutioners Landsorganisation (DLO).

Hun mener, at analyseresultatet er et udtryk for, at vi har behov for en transparant regnemetode, som gør det muligt for forældrene, at tjekke om pengene rent faktisk følger barnet i deres kommune.

Ikke overbevist om at alt regnes med

Rent lovgivningsmæssigt hænger det nemlig således sammen, at forældre der vælger et privat dagtilbud ifølge Dagtilbudslovens §36-38, skal have det samme økonomiske tilskud, som forældre der vælger et kommunalt tilbud. 

Og det er her, at Tanja Krabbe ser en bekymrende variation i kommunernes takster, der gør at hun ikke er overbevist om, at alle kommuner trækker alle udgifter med i deres regnestykke.

Hun bakkes op af branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff.

”Der er tale om massive forskelle i tilskud, som tyder på at kommunerne ikke altid har styr på at få indregnet alle de relevante omkostninger. Og det undergraver jo i sidste ende forældrenes ret til selvbestemmelse, hvis man kun får en delmængde af det offentlige tilskud med over i en privat børnehave eller vuggestue,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.

Forskel på over 7.000 kr. pr. måned

Analysen fra Dansk Industri bygger på et svar fra Børne- og Undervisningsministeren til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, hvor man har bedt ministeren oversende en oversigt, der for hver enkelt kommune viser det månedlige hhv. driftstilskud, bygningstilskud og administrationstilskud i 2022.

Det er de tre typer af tilskud som giver en variation på mellem 50.000 og 90.000 kroner pr år, afhængigt af om der er tale om én børnehaveplads eller én vuggestueplads.

Figuren viser her en variation på op til 7.434 kr. per måned for et vuggestuebarn og 4.140 kr. pr. måned for et børnehavebarn.

Vægtet gennemsnit giver skævhed

Men hvor er det lige det går galt?

I analysen fremgår det, at variationen er forskellig inden for de tre typer ”deltilskud” (driftstilskud, bygningstilskud og administrationstilskud). Den største variation finder man i bygningstilskuddet Mens nogle kommuner har fastsat tilskud på mindre end 50 kr. pr. barn pr. måned, ligger andre på mere end 1.000 kr. 

”Den kraftige variation rejser spørgsmålstegn ved, om tilskuddene i de ekstreme tilfælde er fastsat korrekt, således at de dækker alle relevante ejendomsrelaterede udgifter, herunder til forsikringer, visse former for vedligeholdelser samt om- og nybygninger,” skriver Dansk Industri.

Men der findes også andre potentielle årsager til de store prisberegningsforskelle. Det fremgår nemlig af et andet notat fra Dansk Industri, som organisationen tidligere er fremsendt til kommunerne, at private dagtilbud får tilskud baseret på et vægtet gennemsnit mellem kommunens gennemsnitlige udgifter pr. barn til henholdsvis daginstitutioner og dagpleje.

Da dagpleje typisk er billigere end daginstitutioner, betyder det i praksis, at tilskuddet til en privat daginstitution bliver lavere end kommunens udgift til en tilsvarende kommunal dagtilbudstype. Det skal dog her bemærkes, at kommunen har lovhjemmel til at øge driftstilskuddet til de private dagtilbud, hvis tilskuddet pr. barn som følge heraf ikke vurderes at være tilstrækkeligt sammenholdt med driftsudgifterne hos et alderssvarende tilbud i kommunen. i kommunen.

Jakob Scharff mener, at der klart er behov for at man får styr på uligheder som denne.

”Hvis vi skal rykke på regeringens ambitioner om et styrket frit valg og reel ligestilling mellem offentlig og privat, er der brug for en samlet indsats på tværs af velfærdsområder. Nu må vi simpelthen få styr på de her takster,” siger han.

Tilsvarende beregningsudfordringer på andre områder 

Jakob Scharff peger desuden på, at den store variation i kommunernes takstberegninger ikke udelukkende er noget som præger dagtilbudsområdet

”Nu er der i årevis blevet råbt op om udfordringerne med manglende gennemsigtighed og fejl i kommunernes prisberegninger på ældreområdet, men vi ser præcis de samme problemer, når det gælder daginstitutionerne,” siger han til OPS-Indsigt. 

Leave a Reply