Der bør føres en stram finanspolitik, sådan som dansk økonomi ser ud på nuværende tidspunkt, mener cheføkonom fra Danske Bank. En stram anlægsramme vil være én type af værktøj for at nå det mål. “Der er jo stadigvæk behov for en relativ stram finanspolitik, sådan som det ser ud lige i øjeblikket,” slår Las Olsen, der er Cheføkonom i Danske Bank, fast. Det skriver NB-Økonomi. Det betyder i praksis, at hvis regeringen følger det råd, så kan der blive færre penge til offentlige investeringer. Herunder endnu en stram anlægsramme i 2024 for kommunerne. SVM-regeringens retorik lægger indtil videre også op til, at riget fattes penge, hvilket kan indikere, at kommunerne godt kan vænne sig til en endnu en stram økonomiaftale.
DI Byggeri tror heller ikke på, at regeringen lægger op til ligefrem at lempe anlægsrammen. “Det er jeg desværre bange for, at den ikke gør,” siger Anders Stouge, der er vicedirektør i DI Byggeri.
Hvad får dig til at tro det?
“Man vil bruge det her (anlægsrammen, red.) som aktivitetsdæmpende i forhold til inflationen. Men omvendt så er det argument ikke lige så validt som tidligere,” siger han med henvisning til, at inflationen falder i øjeblikket. Dansk økonomi er i bedring, men ikke i målInflationen er rigtigt nok på vej ned. Men det skyldes primært, at energipriserne styrtdykker igen. Men den samlede inflation bør man holde lidt øje med lidt endnu. “Vi har jo stadigvæk en meget lav ledighed og en for høj inflation. Det i sig selv giver ikke rigtig plads til aktivt at lempe finanspolitikken. Inflationen er jo selvfølgelig faldet. Men det er jo kun på grund af energiprisen. Den underliggende inflation er jo ikke rigtigt faldet på nuværende tidspunkt,” understreger Las Olsen. DI Byggeri mener omvendt, at der er færre og færre argumenter for at holde en lige så stram finanspolitik som sidste år. “I forhold til materialepriser har vi set en bedring. Der er ikke den samme grad af tilbagemelding på mangel af materialer. Vi ser også, at priserne på materialer faldt tilbage på for eksempel stål og træ. Det eneste sted, vi stadigvæk ser, at det ikke er gået tilbage endnu, det er på beton- og cementområdet,” siger Anders Stouge, som dog er enig med Danske Bank i, at priserne stadigvæk er høje.
“Priserne ligger stadigvæk højt, men der har været en tilbagegang fra et højt niveau.” DI Byggeri har selvfølgelig en interesse i at bygge mere, og Stouge mener da også, at der er mange ting, der peger i en god retning, som derfor eliminerer de argumenter, der er for at køre en alt for stram anlægsramme. “Det vi ser nu er, at inflationen er på tilbagegang. Vi forventer også, at den kommer endnu længere ned, end det vi ser nu. Vi står i en situation, hvor energipriser og materialepriser går tilbage, det skal jo sætte sig i en lavere inflation,” siger Stouge og tilføjer. “Det skal jo også sætte sig i en lavere rente.”I Danske Bank er man enig i, at meget kan se anderledes ud, når man nærmer sig økonomiaftalerne. Men det er endnu for tidligt at spå om. “Det er klart, at det godt kan se anderledes ud, når vi når senere hen på året. Men hvis det går, som prognoserne siger, så vil der ikke være særlig meget plads til at lempe finanspolitikken næste år,” siger Las Olsen. “Hvordan man så fordeler finanspolitikken er en anden ting. Man kan jo sagtens prioritere anlæg, hvis man så nedprioriterer nogle andre ting.”
