Når der mangler folk i velfærdsinstitutionerne, må kommuner og regioner ty til vikarer, og det sætter sit præg på udgifterne.
En række østjyske kommuner har markant større udgifter nu end for fem år siden. Eksempelvis er udgifterne i Aarhus steget fra ca. 60 millioner kroner til godt 80 millioner kroner i perioden, Det fremgår af en artikel hos TV2Østjylland.
Norddjurs Kommune er den kommune hvor vikarudgifterne er steget procentvis mest i løbet af de fem år er udgifterne steget med 215 pct. fra 7 til godt 22 millioner kroner.
Kigger man ind i regionerne, så udgav man i efteråret 2022 en delrapport der viste, at regionernes udgifter til eksterne sygeplejerske-vikarer har ligget nogenlunde stabilt på omkring 250 millioner kroner om året mellem 2017 og 2021. Altså en god milliard kroner til vikarer.
Det har senere medført, at Danske Regioner har vedtaget en handleplan for brugen af dyre private vikarbureauer med en målsætning om at sænke udgifterne med 50 pct.
Ikke en konkurrent men en støttefunktion
CareLink, der er Danmarks største velfærdsvirksomhed målt på omsætning og som har over 13.000 vikarer tilknyttet stod for 20 ud af de 22 millioner kroner, som Norddjurs Kommune brugte på vikarer i 2022.
Her mener direktør Brian Rosenberg, at det ikke er et sundhedstegn, at Norddjurs Kommune har brugt så mange millioner på vikarer, selvom Carelinks omsætning vokser
”I sidste ende kommer det til at ramme vores ældre medborgere, hvis der mangler medarbejdere. Vi kommer også til at mangle medarbejdere i længden, så vi kan ikke løse alle problemer,” siger han til TV2 Østjylland.
Han betragter ikke vikarvirksomhed som en konkurrent til det offentlige, men som en støttefunktion, hvor hvis det går godt for det offentlige, går det godt for vikarvirksomheden.
”Vi er sat i verden for at lappe hullerne på den velfærdsmotorvej, som det kommunale står for,” siger han.
Udfordringen består også i, om politikerne har modet
De vejhuller, som Brian Rosenberg nævner, kan vikarvirksomhederne ikke fortsætte med at lappe, hvis de bliver for store.
Ser vi frem til 2030, så vil vi have ca. 110.000 flere ældre over 80 år end vi har her i 2023 ifølge Danmarks Statistik, samtidig kommer vi i følge beregninger fra KL på tværs af den offentlige og private sektor til at mangle 90.000 i arbejdsstyrken.
Det skal ses i perspektiv af, at velfærdssektoren vil stå og mangle de cirka 44.000 medarbejdere, hvis vi holder fast i den nuværende servicestandard og skal sige velkommen til de 110.000 ekstra over 80 år.
Det er nogle af de bagvedliggende årsager til, at formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), flere gange har opfordret til, at politikerne på Christiansborg går i gang med at justere forventningerne.
“Hvis regeringen står på nationalt tv og fortæller om alverdens ting, der kan lade sig gøre, og danskerne så ude i den virkelige verden oplever det stik modsatte, så er man ude at prikke til noget, som er er farligt. Pludseligt hopper kæden af, og opbakningen til at betale til velfærdssamfundet forsvinder,” sagde Martin Damm til NB-Økonomi lige før Kommunal Økonomisk Forum i januar.
Den betragtning er Brian Rosenberg fra CareLink enig i.
”Hvis flere skal have det samme, og der ikke kommer flere penge og medarbejdere, har vi en udfordring. Udfordringen består også i, om vi har politikere, der har modet til at sige, at nu kan I ikke få det, I kunne få i går. Det er et mod, der skal til, og det skal nogle politikere tage ansvar for,” siger Brian Rosenberg. Hos Danske Regioner presser man tilsvarende på, for at politikerne på Christiansborg tager stilling. Regionerne efterspørger blandt andet klare retningslinjer for, hvordan der skal prioriteres fremover og har derfor sendt et brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) med input til den kommende strukturkommission, skriver ritzau.”Det er ikke længere nok, at vi bare fortsætter med at gøre de ting, som vi gør i dag. Vi er nødt til at gøre tingene fundamentalt anderledes, siger Anders Kühnau, formand i Danske Regioner.
