KL og Komponent iværksatte i 2022 en undersøgelse, hvor de sammen med 47 kommuner satte fokus på de såkaldt særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde. Se her hvor mange sager de enkelte kommuner har.
Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk
Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger kraftigt og en af antagelserne har været, at de dyre enkeltsager er en af de medvirkende drivere.
KL og Komponent i 2022 iværksatte et projekt, hvor man ville skabe øget viden om særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde ved at gennemgå 683 sager i 47 kommuner, der kostede mere end 2 mio. kr. årligt.
OPS-indsigt har på basis af dokumenter fra projektet i en række artikler beskrevet, dels hvor mange milliarder de her enkeltsager alene koster de 47 kommuner, dels spurgt brancheorganisationerne om deres syn på de særligt dyre enkeltsager.
Hvis de 47 undersøgte kommuner er repræsentative for hele landet omfatter de dyre enkeltsager cirka 1.700 borgere på socialområdet og tilsammen udløser det udgifter på 4,5 til 5,5 milliarder kroner.
Der er store forskelle på, hvor hårdt de enkelte kommuner er ramt af de dyre enkeltsager. Mens Odense målt pr. 18-66 årig kun har omkring halvt så mange sager som gennemsnittet, så har Hørsholm dobbelt så mange.
Vi har for overskuelighedens skyld udarbejdet nedenstående kort, hvor du kan se fordelingen af de 683 sager i et befolkningsperspektiv.
Kortet viser bl.a., hvilke kommuner der har en overrepræsentation af særligt dyre enkeltsager, hvis man holder antallet af enkeltsager op i mod deres andel af befolkningsgruppen 18 – 66 år. Det drejer sig bl.a. om kommuner som, Brøndby, Frederikssund, Ringsted, Guldborgsund og Hjørring.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at andelen af særligt dyre enkeltsager ift andel af befolkningsgruppen ikke siger noget om de enkelte kommuners evner til at styre økonomien på det specialiserede socialområde. Kortet angiver mere en indikation af hvilke kommuner, der kan have særlige udfordringer.