Regeringsgrundlag: Unødig kommunal regulering afskaffes

Velfærdsstaten skal blive til et velfærdssamfund. Det vil i følge regeringen betyde mindre kontrol og bureaukrati og mere kommunal frihed. Der skal indføres få målsætninger, og alt andet unødig kommunal regulering skal afskaffes. Det fremgår ifølge NB-Økonomi af SVM-regeringens grundlag ‘Ansvar for Danmark‘. SVM-regeringen skriver i Ansvar for Danmark, at man vil “fastlægge få, centrale opgaver og mål for institutionerne på velfærdsområderne og undersøge, hvordan disse kan kobles til institutionernes økonomi, herunder fremme et større socialt ansvar. Til gengæld afskaffes al unødig statslig og kommunal regulering, ligesom der gennemføres en sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.”  Ambitionen er at lave en gennemgribende frisættelse af den offentlig sektor. “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på”, står der som den aller første sætning under afsnittet “Frisættelse” i det nye regeringsgrundlag, som er en aftale mellem de tre nye regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (SVM). Frie valg og rettigheder må ikke skabe bureaukratiDet er interessant, at regeringen anerkender i regeringsgrundlaget, at det blandt andet kan gå ud over borgernes rettigheder at afbureaukratisere. Det frie valg skal også kun være under forudsætning af, at det ikke genererer ny bureaukrati. “Hvis det reelt skal lykkes at skabe en mere grundlæggende forandring, så vil det kræve et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og et millimeterdemokrati, som har ført til omfattende regulering og kontrol, der dræner medarbejdernes engagement og tager tid fra kerneopgaven. Det er ikke uden risici, men alternativet er, at velfærdssamfundet sander til og ikke kan leve op til det, vi gerne vil,” står der i regeringsgrundlaget. Der er dermed sat hegnspæle op for, at det er afbureaukratiseringen, der skal styre velfærden og ikke alene rettigheder og frie valg, som tidligere har tynget kommunerne med lovbelagt merbureaukrati. Et eksempel på, at at det fri valg ikke må rykke de hegnspæle er beskrevet som følgende: “Regeringen vil: Styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation. Det skal ske på en måde, der ikke medfører øget bureaukrati.”Noget tyder dermed på, at regeringen har lyttet til det kommunale bagland, der længe har pointeret, at både frit valg og rettigheder skaber bureaukrati. S-regeringen var ellers før valget ikke indstillet på at gå ind i den diskussion, selvom den anerkendte, at noget skulle laves fundamentalt om i for eksempel ældreplejen. Men den fungerende social- og ældreminister Astrid Krag (S), ville ikke anerkende, at det dermed kunne gå ud over både rettigheder og det frie valg, hvis det skulle gennemføres. Men nu står begge dele sort på hvidt i det nye regeringsgrundlag. Frikommuner ikke nævnt Frikommuner er ikke umiddelbart nævnt i afsnittet om frisættelse i regeringsgrundlaget, men det er tydeligt, at frisættelse skal gælde hele velfærdsdelen i kommunerne. Det vil blandt andet sige hele børne-, skole- og ældreområdet, som frikommuneforsøgene dækker over. De vil dog starte med ældreområdet. Kommunerne har tidligere haft svært ved at få velfærdspersonale til at gå op i tid, blandt andet fordi, at kommunerne havde svært ved at udfylde de timer, hvor personalet ikke havde opgaver. Hvis regeringen lykkes med at fjerne bureaukrati, så kan de timer blive sværere at udfylde, men her er regeringen klar i spyttet med, hvad de mener, at velfærdsmedarbejderne også kan lave:  “Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde,” står der.