Hjemtagning af borgere er ikke noget quick fix for kommunernes økonomi på det specialiserede socialområde. Det er ifølge NB-Social budskabet fra Kasper Riedl, der er direktør og indehaver af RIEDL&Co, som er et konsulentfirma med specialiseret viden om indkøb på det socialfaglige område. Derudover har han arbejdet med området for forskellige kommuner gennem en årrække.Flere kommuner overvejer eller er i gang med at hjemtage borgere til egne tilbud internt i kommunen eller i egen bolig på det specialiserede socialområde i forbindelse med en spareplan. Senest har vi på OPS-Indsigt fortælle om Aarhus Kommunes sparekatalog på det specialiserede socialområde, hvor kommunen lægger op til endnu en gang hjemtagning og genforhandling af kontrakter ud fra en betragtning om, at kommunen kan gøre det bedre og billiger selv.
“Det er en klassisk kommunal manøvre,” siger Riedl og fortsætter: “Man har ofte den tro, at det bliver billigere og bedre, men det, der ofte fylder ved hjemtagning, er jo ønsket om, at det bliver billigere.”Kommunerne bliver dog ifølge Riedl tit overrasket, da kommunernes beregninger ved hjemtagning ofte er fejlbehæftede. “Den kommunale virkelighed er, at man ofte tror, man får mere for pengene hos sig selv. Det er ofte ikke rigtigt,” siger Riedl. Kræver en faglig vurderingIfølge Riedl er hjemtagning ikke noget quick fix, fordi det ofte bringer en stor myndighedsmæssig opgave med sig. Man kan ikke bare skifte en borgers foranstaltning – altså hjemtage til et kommunalt tilbud, da det kræver en faglig vurdering og en ofte ny afgørelse.
Derfor mener Riedl, at manøvren er fejlbehæftet:”Det er lidt fejlbehæftet både på den økonomiske del, og så er det potentielt også fejlbehæftet og ulovligt på den faglige del.”Dermed ikke sagt, at man ikke kan vinde noget på manøvren økonomisk. Det kræver bare, at den er fagligt funderet.”Man kan aldrig gøre det (hjemtage, red.) med udgangspunkt i økonomi. Man kan gøre det med udgangspunkt i faglighed. Og så kan det være, man kan vinde noget på det økonomisk,” siger Riedl.Der er selvfølgelig forskel på, hvilket tilbud en borger modtager. Men hvis en borger er placeret på et botilbud efter §§ 107 eller 108 i serviceloven, kan man ikke bare hjemtage dem. Og da slet ikke for at spare penge. “Når du bor på et §108-tilbud, så bor du i dit eget hjem,” siger Kasper Riedl.Men der kan være andre indsatser, det kunne være en kontaktpersonsordning, hvor man fagligt vurdere, indsatsen ikke giver mening for borgeren, og at kommunen har et bedre tilbud internt. Det skal bare være fagligt funderet.”Man skal jo stadig vurderes indenfor målgruppen og lave en konkret individuel vurdering.”Kan godt sænke sit serviceniveauMen at hjemtagninger ikke er et quick fix, betyder ikke, at det ikke er muligt at sænke sit serviceniveau politisk i en kommune.For kommunernes overvejelser om at placere borgere i kommunens eget tilbud eller i egen bolig med støtte kan godt lade sig gøre fremadrettet. “Så lægger man et lidt andet serviceniveausnit. Så siger kommunen måske: Når der kommer borgere fremadrettede, så skal vi være endnu mere opmærksomme på at arbejde med recovery og støtte i hjemmet,” siger Kasper Riedl.Men igen understreger han, at det bør handle om faglighed – ikke økonomi. Når det handler om faglighed, og man har styr på sine socialfaglige indkøb, mener Riedl det også har positive implikationer for økonomien.”Udfordringen er ofte, at kommunen ikke helt ved, hvad den betaler, eller hvad indholdet er, og så længe det er uklart, så er det også vanskeligt at træffe de gode beslutninger. I dette tilfælde om hjemtagning.”
