Mandag falder der dom i Højesteret i en sag, der kan vise sig at have en langt større indflydelse på borgerens frie valg af hjemmepleje og trække meget stærkere i andre retninger end dem rød og blå blok hver især kunne drømme om.
Hvad enten man, som Lars Løkke Rasmussen har lagt grundstenen til frit valg af hjemmepleje eller som Astrid Krag de seneste år har ført en storstilet kampagne mod private velfærdsleverandører med beskyldninger om urimelig proft på velfærd, så kan mandagens dom vise sig at være en kæp i hjulet, uagtet om man vil den ene eller anden retning.
Omkring 40 pct af de godt 150.000 mennesker, der ifølge Danmarks Statistik er visiteret til hjemmepleje, har valgt en privat leverandør. Det er disse mennesker og deres mulighed for et frit valg i fremtiden, der på mange måder afgøres mandag.
Der er tale om den såkaldte Brønderslevsag, hvor Brønderslev Kommune sidste år ved Vestre Landsret blev dømt for at have underbetalt en privat plejeleverandør i årevis.
En helt særlig kommunal regnestok
Brønderslevsagen er en mere kompleks sag end som så. Retsudskriftet fra Vestre Landsret var på godt 85 sider og med al respekt for vores retssystem, så bærer det flere steder præg af, at retsvæsnet ikke har dybere forvaltnings- eller velfærdsmæssig kendskab.
Grundlæggende handler striden om, at kommunerne skal udregne deres udgifter ved drift af deres egen kommunale hjemmepleje og ud fra det udmønte en timepris, som private leverandører så kan godkendes til at levere pleje efter.
Hvor svært kan det egentligt være?
Manden på gaden forstår det ikke og de fleste medier orker ikke dykke ned i materien og skrive om det, så det kan forstås af hr og fru Danmark.
Men det er nu ikke så mærkeligt, for kommuner er ikke simple husholdningsregnskaber, der kan overskues på et par sider. Års lag på lag lovgivning og lokal fortolkning og forvaltningsmæssig praksis gør det ganske enkelt svært gennemskueligt, hvordan kommunerne kommer frem til deres timepriser.
Blandt private leverandører taler man endda om en helt særlig kommunal regnestok, som har en evne til ikke at medtage alle udgifter, når timepriserne skal beregnes.
Det har ført til flere retssager, hvor Brønderslevsagen blot er en ud af flere, hvor sagsanlæggene for længst har oversteget 100 millioner kroner.
En gamechanger, der står stille
Dommen i Vester Landsret blev sidste sommer kaldt ”En gamechanger” af både Dansk Industri og økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh, men siden brancheorganisationen KA Pleje ankede dommen er mange i branchen gået fra at have armene over hovedet til at stille sig afventende.
I KL venter man på dommen, fordi den vil have indflydelse på den nye vejledning til udregning af de kommunale priser, som organisationen af Folketinget er sat til at udarbejde og som burde være landet før sommerferien.
En række kommuner hævede i tiden efter dommen fra Vestre Landsret deres priser, men siden er det gået lidt i stå. Spørger man i dag ude i kommunerne er svaret nogenlunde enslydende:
” Vi venter på KL og dommen fra Højesteret,” lød det for nyligt fra Gladsaxe Kommune, der har Danmarks laveste Frit-Valgs-Priser, da OPS-Indsigt henvendte sig.
Bekymret for afsmittende effekter
En rundspørge blandt de private leverandører og organisationer i branchen indikerer, at man på mange måder holder vejret.
Der er stor anerkendelse af det træk, brancheorganisationen KA Pleje har trukket, men ingen har lyst til at udtale sig til citat. Der spores nemlig samtidig en dyb bekymring for, at det kan gå fra slemt og uigennemskueligt til meget værre, hvis dommen i Højesteret omstøder resultatet fra Vestre Landsret.
De første dages glæde fra juli 2021, hvor dommen ved Vestre Landsret, såede håb om forandring, er afløst af tvivl og bekymring.
Bekymringen går ikke kun på afregningspriserne i forhold til frit valg af hjemmepleje, men i lige så høj grad på den afsmittende effekt en Højesteretsdom potentielt kan have i forhold til beregningen af takster på de andre velfærdsområder. Eksempelvis børne- og socialområderne, hvor man også oplever udfordringer med kommunernes for nogle at se eksotiske beregningsmetoder.
Stor bekymring uanset dommens udfald
Man kan sige det sådan, at hvis dommen fra Vestre Landsret stadfæstes og man samtidig antager, at underbetalingen i Brønderslev Kommune er et udtryk for en generel tendens, og omregner det til alle 98 kommuner, så vil kommunerne samlet stå med krav i størrelsesordenen 700 millioner kroner i efterbetaling af de private. Det perspektiv giver naturligt en vis afventende tavshed i kommunerne, når vi fra OPS-Indsigt henvender os.
Omvendt hvis dommen fra Vester landsret omstødes, så forventer flere plejeleverandører, at selv den mindste effekt af dommen vil forsvinde og de lave priser, som vi har set, vil blive fastholdt med udgangspunkt i en højesteretsdom.
Det er den type scenarier, som er mest skræmmende i branchen, for de lave priser på hjemmeplejeområdet har i forvejen fået flere leverandører, som eksempelvis Altiden til at trække sig fra kommuner som Aarhus, Ringsted og Greve.
Flere i branchen forudser, at en omstødelse af Landsrettens dom vil give en øget sneboldeffekt med det resultat, at borgerens frie valg af leverandør lukker og slukker, fordi fornuftige leverandører ikke kan få det til at hænge sammen og derfor trækker sig.
Selv hvis dommen i Højesteret falder ud således, at den private leverandør vinder over Brønderslev Kommune, så er man stærkt bekymret for de afledte effekter. Domme i denne del af retssystemet har det nemlig med ikke at være enkle og her er der en stærk bekymring for, om Højesteret har aflæst og forstået den kompleksitet, der i forvejen er på velfærdsområderne.
Et af skrækscenarierne som vi møder, når vi spørger ud i branchen, er risikoen for, at Højesteret udtaler sig meget konkret på en sådan måde, at kompleksiteten blot forøges.
I værste fald er man bekymret for at havne i forværret situation, hvor branchen bliver kastet ud i en ørkenvandring, der vil kræve en lovændring for, at det blot er nogenlunde realistisk at opretholde det frie valg af leverandør.
Brønderslevsagen er med andre ord gået fra at være en ren ”Gamechanger”, til at blive betragtet af mange i branchen som en ”Pandoras æske.” Særligt efter at sagen er havnet i Højesteret, er der en stigende bekymring for at alverdens ulykker kan ramme det private velfærdsmarked, men som en leverandør udtrykte det, ”vi har stadig lov til at håbe”.
