I Gladsaxe venter man på KL og Højesteret

Del artiklen:
I Gladsaxe Kommune køre alle hjemmehjælperne i dagtimer på cykel. Kommunens biler er forbeholdt sygeplejerskerne fremgår det af et notat om kommunens prisberegninger.
I Gladsaxe Kommune køre alle hjemmehjælperne i dagtimer på cykel. Kommunens biler er forbeholdt sygeplejerskerne fremgår det af et notat om kommunens prisberegninger. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I Gladsaxe Kommune anvender man sin egen model til beregning af priserne for frit valg af hjemmepleje, men er den gangbar og hvorfor har det været svært for et byrådsmedlem, at få de svar han efterspørger? Hos en brancheorganisation er budskabet klart: ”Vis os hvordan I har gjort.”

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Gladsaxe kommune anvender ikke en ATA eller BTP-beregning ifm. med beregningen af timepriser på frit-valgs-området, sådan som man gør i rigtig mange kommuner

I stedet anvender Gladsaxe Kommune en model, hvor man tager udgangspunkt i alle direkte lønudgifter i hjemmeplejen og alle planlagte timer fordelt på medarbejderkategorier. For at opnå de endelige timepriser tillægges efterfølgende hjemmeplejens udgifter til biler, øvrige henførbare udgifter samt et overhead på 6 pct.

Modellen beregner 3 timepriser til afregning af for henholdsvis dagtimer, for ulempetimer og for nattimer.

Modellen, som kan findes her, har givet en del debat i byrådet og spørgsmål til forvaltningen fra byrådsmedlem Henrik Sørensen (C), hvilket har resulteret i en række svardokumenter, som OPS-Indsigt har adgang til.

Når debatten i Gladsaxe Kommune er interessant, handler det om, at kommunen i 2021 havde Danmarks laveste timepris i dagtimerne, som man i 2022 så har hævet fra 326 til 366 kr. i timen. 

Afstanden mellem afregningsprisen for en times hjemmepleje i Gladsaxe Kommune og landets højeste pris i Viborg er på 220 kr. for den samme ydelse.

Læs også:
Voldsom variation i kommunernes frit-valgs-priser

Gladsaxemodellen kan bruges, men..

Spørgsmålet som svæver i luften, er om ”Gladsaxemodellen” gangbar i forhold til at beregne timepriserne. For at afklare dette har Gladsaxe Kommune haft revisionsselskabet PWC til at gennemgå modellen.

Revisionsselskabet kommer i deres notat frem til, at modellen regner rigtigt. ”Der er dog enkelte elementer/forudsætninger i modellen, som er baseret på ledelsens vurderinger, men ikke er nærmere dokumenteret,” skriver man.

Det drejer sig om fem elementer, herunder en skønsmæssig angivelse af overheadomkostninger på 6 pct. 

”Vi har ikke haft mulighed for at vurdere, hvorvidt det anvendte skøn er korrekt,” skriver revisionsselskabet og anbefaler, at det bliver dokumenteret, da man ikke er sikker på, at det vil holde i en klagesag. Den bemærkning er jo sådan set interessant i og med, at der den 7. november falder dom i Højesteret i den såkaldte Brønderslevsag.

Læs også:
Nedtælling til Højesteretsdom som kan ændre alt for privat hjemmepleje

Endelig skriver PWC; ” Det bør ligeledes begrundes, hvorfor det ikke er muligt fuldt ud at beregne afregningsprisen for de private leverandører efter en omkostningskalkulation ved anvendelse af fordelingsnøgler.”

Men alt i alt vurderer PWC, at over 90% af de samlede udgifter, der udgør beregningsgrundlaget vurderes til at være veldokumenterede.

OPS-Indsigt har i en anden artikel spurgt professor i økonomi ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, hvordan han vurdere kommunens model.

Læs også:
Professor: To måder at beregne frit-valgs-priser på

Per Nikolaj Bukh understreger, at han ikke har haft mulighed for at gennemgå alle de talmæssige forudsætninger for dokumentet, men siger til OPS-Indsigt: ”Egentligt synes jeg, at man metodisk har gjort det ret solidt og det kommer der så en ret lav timepris ud af og her må man så se på, om den er sandsynlig.”

Uklarhed giver flere spørgsmål

På OPS-Indsigt har vi gennemgået alle de tilgængelige dokumenter og forsøgt, at finde ud af hvor sandsynligt det er, at man kan drive en hjemmepleje for så lave priser.

Spørger vi markedet, så er det ikke muligt. En tidligere leverandør til Gladsaxe Kommune (Cura Pleje) har netop trukket sig fra kommunen med basis i priserne og hos brancheorganisationen KA Pleje er man da også i tvivl.

Her siger politisk chef Renè Nord Hansen til OPS-Indsigt:

”Hvis priserne i Gladsaxe er så skarpe, som de fremstår, så vis os hvor og hvordan I har gjort det. – Det vil være megainteressant læring for hele området.”

Hermed peger han på den uklarhed, man sidder tilbage med, når man læser dokumenterne. For på den ene side skriver Gladsaxe Kommune meget tydeligt, at man ikke anvender ATA-tidsberegninger og på den anden side så skriver man i flere budgetbilag om ATA-tid, angiveligt presset af Henrik Sørensens spørgsmål og det skaber let nogen forvirring, når man læser dokumenterne.

”Hvis jeg havde lavet det her notat, så have jeg nok gjort mig den ulejlighed og fundet vejledningen frem og lige skrevet ind, hvad det er man forstår ved ATA-tid. Her kunne man have gjort sig selv den tjeneste at tage udgangspunkt i det politikeren spørger til, nemlig ATA-tiden og så svare på en måde som kunne give politikeren noget han kunne benchmarke med, men det vælger man ikke at gøre,” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.

Et fingerpeg i retning af en anden timepris

OPS-Indsigt har forsøgt på basis af de tal som kommunen oplyser i diverse dokumenter at frembringe en ATA-tid, men netop dokumenternes kompleksitet og det, at man i Gladsaxe Kommune ikke operere med ATA-tid gør, at en beregnet ATA-tid på det grundlag er forbundet med stor usikkerhed.

Kommunen oplyser selv i budgetbilag 69, at en SOSU hjælper på en fremmødt 8 timers arbejdsdag, vil være i direkte borgerkontakt i ca. 6-6,5 timer.

Her giver en meget lavpraktisk beregningsmodel en ATA-tid på mellem 48 og 52 pct, hvis man tager udgangspunkt i de fremmødte timer, hvor hjælperen er sammen med borgeren og holder det op mod et årsværk. Indregner man herefter en årsløn for en SOSU hjælper, vil en timepris uden overheadomkostninger ligge et sted mellem 410 og 440 kr. – Men man skal her huske, at der er tale om stor usikkerhed, fordi vi ikke har alle de talmæssige faktorer.

Hjemmeplejens biler står stille om dagen

OPS-Indsigt har samtidig stillet Gladsaxe Kommune flere spørgsmål.

Det fremgår bl.a. af kommunens notat, at hjemmeplejen ikke har udgifter i dagtimerne til de 35 biler, som kommunen har indkøbt til hjemmeplejen og det virker bemærkelsesværdigt, at kun hjemmesygeplejersker kører biler i dagtimerne. (se tabel)

null

Det fremgår ligeledes, af et dokument, at kommunen har indregnet hjælperens transporttid i den direkte brugertid (ATA-tiden) og det strider mod vejledningen i hvorledes man beregner en brugertidsprocent/ATA-tid.

Gladsaxe Kommune kommer i den sammenhæng med to interessante svar.

” Ja det er korrekt da de i stedet anvender cykler, som vurderes til at være det mest effektive og miljømæssigt bæredygtige transportmiddel i en kommune med Gladsaxes karakteristika,” skriver man i en mail.

Med hensyn til ATA-tiden og den kendsgerning at man indregner medarbejdernes transport i den direkte brugertid, bliver vi henvist til, at man ikke anvender ATA-tid, men samtidig får vi følgende svar:

”Det kan desuden oplyses, at Gladsaxe Kommune afventer en ny og opdateret vejledning vedr. beregning af fritvalgspriser, som KL arbejder på og forventer at færdiggøre efter afsigelsen af en højesteretsdom i den sag som verserer mellem KA pleje og Brønderslev kommune, som efter rettens plan skal falde den 7. november 2022.”

Man venter altså i Gladsaxe Kommune på, at KL udarbejder en vejledning og denne vejledning er så afhængig af Højesteret. Det kan synes som en besynderligt svar, men Gladsaxe Kommune ligger på linje med en række andre kommuner.
Vi har på OPS-Indsigt ringet rundt til ti kommuner og her er svaret nogenlunde samstemmende, at man lige nu venter på domsafsigelsen i Højesteret.

Læs også:
Danmarks laveste frit-valgs-pris er steget, men fortsat urealistisk lav, mener byrådsmedlem