Lynet ramte plejeboligsektoren i slutningen af maj, da den såkaldte Herlev-Model kom ind fra siden som et alternativ til de to eksisterende former for plejehjemsbyggerier. Modellen er kontroversiel, fordi der ikke er lovgrundlag for den. Alligevel havde Herlev Kommune valgt at sælge en grund til PensionDanmark mhp, at bygge et plejehjem efter en model der endnu ikke var lov for.
I et par uger fyldte Herlev-modellen i mange mediers spalter, men så ebbede interessen ud.
Når man ser bort fra den mediemæssige hype, hvad var så baggrunden for, at man i en af Danmarks geografiske mindste kommune, havde et ønske om at bygge noget ganske andet end et almindeligt plejehjem eller åbne op for et friplejehjem?
Regeringen arbejder på en løsningFlere abonnenter på OPS-Indsigt forstod ganske enkelt ikke, hvad det var man ville i Herlev. Var det et rødt angreb på valgfrihed, der i form af en trojansk hest på sigt ville æde sig ind på det voksende marked for friplejeboliger?
Det og mange andre spørgsmål strømmede ind på redaktionen i begyndelsen af sommeren. Derfor aftalte vi med Herlev Kommunes borgmester Thomas Gyldal Petersen, at han skulle komme til samtale om netop Herlev-modellen den 27. september til efterårets OPS-Event, der havde friplejehjem som tema.
Vi bringer her et udsnit, af de mange spørgsmål og svar som Thomas Gyldal Petersen mødte i Politikkens Hus. Her var et af de springende spørgsmål, om Herlev-modellen var ved at blive godkendt?
”Det er den ikke, men jeg ved, at regeringen arbejder på om der kan findes en løsning. Vi mener jo ikke det er så indviklet, som det er beskrevet i Berlingske. Faktisk mener vi, at man kunne komme ganske let om ved at ændre en smule af serviceloven, men en løsning vil formentlig blive fundet i Indenrigs- og Boligministeriet,” svarede Thomas Gyldal Petersen.
Med andre ord en lovliggørelse af Herlev-modellen er fortsat noget der arbejdes med, og i Herlev har både kommunen og PensionDanmark indtil nu ro på bolden og tid til at vente, måtte man forstå på borgmesteren.
Kvatersløft, samdrift og tryghed
OPS-Indsigt har søgt aktindsigt i hele baggrunden for kommunens ønske om denne alternative plejehjemsmodel. Her står det klart, at man har haft en ambition om mere end blot at bygge et plejehjem. Der er tale om et samlet ny kvarter, som er beliggende ved Gl. Hjortespringskole og Kildegårdsskolen.
Området er tænkt opbygget så det kommer til at indeholde omkring 200 plejeboliger og 30 midlertidige boliger til kommunens ældre. Desuden vil der blive opført næsten 10.000 kvadratmeter livsstilsboliger, som fordeles på godt 100 lejligheder målrettet både familier og bofællesskaber for personer over 50, samt et mindre butiksområde.
Men hvorfor ikke få en friplejeleverandør til, at bygge det nye plejehjem, hvorfor en hel ny model?
”Det handler ikke om, at vi er imod friplejemodellen. Det vil jeg lige understrege,” svarede Thomas Gyldal Petersen og fortsatte;
”Herlev Kommune står i den situation, at vi har to nedslidte plejehjem, som det ikke kan betale sig at bygge om og ved at flytte beboere og personalet i den kommunale organisation hen på et nyt plejehjem, opnår vi flere ting, som vi ikke ellers kunne have opnået. Bl.a kommer det nye plejehjem til at ligge tæt på, vores tredje plejehjem, så vi kan opnå nogle samdriftsfordele i en tid, hvor vi alle mangler hænder.”
Men hvorfor så ikke få en af de lokale almennyttige boligselskaber til at bygge plejehjem på en mere traditionel måde, så kunne man opnå det samme?
”Det gør vi ikke, fordi vi gerne vil have en kvartersløsning, hvor vi bygger for både familier, ældre og butiksliv og den opgave tror vi på, at PensionDanmark kan håndtere,” sagde Thomas Gyldal Petersen.Plads til alle leverandørformerMen kan du se, at det godt kunne tolkes som et angreb af både de almene boligselskaber og friplejeboligleverandørerne? Blev Thomas Gyldal Petersen spurgt.
”Det kan jeg sagtens se, men jeg forstår det ganske enkelt ikke. Vi får jo brug for så mange plejehjem i hele Danmark, at der bliver mere end rigeligt med opgaver til alle, hvad enten man er almen eller friplejehjem. Og det er vigtigt for mig at sige, at der ikke er noget ideologisk i det her.” lød svaret.Thomas Gyldal Petersen påpegede flere gange, at det var en fælles samfundsopgave på tværs af aktørerne at få bygge så mange plejehjem som det er muligt, set i perspektiv af at ældrebefolkningen vokser.Risiko for at veksler anlægsudgifter til serviceudgifter
Efter samtalen med Thomas Gyldal Petersen satte professor Ole Helby Petersen perspektiv på både Herlev-modellen men også andre former for plejehjemsbyggeri og konstaterede bl.a., at man ikke nødvendigvis kunne vide om Herlev-modellen var den bedste eller billigste.
”Der findes mange forskellige private leverandører af plejehjem i Danmark: selvejende plejehjem, udliciterede plejehjem og friplejehjem. Både for samfundsøkonomien og det private marked er det afgørende, at der skabes en transparent konkurrence, så opgaven med at bygge og drive et plejehjem gives til den leverandør, som kan gøre det bedst, sagde Ole Helby Petersen.
Han pegede i den sammenhæng på, at man skulle være særlig opmærksom på, at blot fordi man sparede på kommunernes anlægsramme ved en friplejemodel, så kunne det godt medføre omkostninger over på servicerammen.
”Det man særlig skal være opmærksom, er risikoen for at veksler anlægsudgifter til serviceudgifter. Nye boliger koster jo typisk mere end de gamle, men da lejeren ofte kun betaler en mindre del af den samlede leje, kommer resten af pengene fra kommunen som boligtilskud og den udgift ligger et andet sted end på kommunernes anlægsramme,” forklarede Ole Helby Petersen.
