I løbet af den sidste tid er Nina Smith flere steder blevet citeret for at sige, at kommunerne ikke alene kan løse problemerne med de langvarigt arbejdsløse. Virksomheder og civilsamfundet må involveres i strategiske samarbejder for at løfte opgaven, mener Reformkommissionens formand, der til daglig er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
For selvom jobcentrene har ‘kæmpesucces’ med at vende ledige i døren, der kun har arbejdsløshed som problem, så ‘bliver der ved med at være cirka 200.000, der kører rundt i alskens ordninger, og det er menneskeligt virkelig forfærdeligt nogen gange,’ lyder det fra Nina Smith.”Problemet er, at systemet ikke virker i forhold til dem, der kommer ind med andre problemer, end at de er ledige, og vi kan ikke behandle dem på samme måde, for de skal have en hel anden tilgang, hvis vi skal få nedbragt det antal,” lyder det fra Nina Smith i et interview med NB-Beskæftigelse.”Det er også et meget dyrt system med meget bureaukrati, og derfor er der brug for at prøve at tænke over, hvad vi kan gøre ved det.”Nina Smith vil endnu ikke fortælle om alle detaljer om en ny model, der vil blive lagt frem i kommissionens kommende rapport, men det er tydeligt, at der skal ske noget andet end i dag for den gruppe unge og voksne, der har flere problemer end arbejdsløshed, og hvor mange af dem har hængt fast i systemet længe.Kommuner som inspirationMedlemmerne af Reformkommissionen har ikke siddet omkring et bord et sted i København og fundet på nye løsninger. De har tværtimod rejst kommunerne tynde i de sidste to år for at finde ud af, hvad der foregår i mødet mellem sagsbehandlere og de arbejdsløse. Og for at se på, hvordan kommuner allerede i dag samarbejder med virksomheder og civilsamfund. Professorerne og eksperterne har med andre ord været på feltarbejde der, hvor beskæftigelsesindsatserne foregår.”Vores tilgang er at se, hvad er det man gør. Hvordan kan man for eksempel få de samtaler, der skal holdes, til at få et meget bedre indhold og rettes mod job, så man kan få de her mennesker, der kommer i jobcentret ud i rigtige job – og ikke 37 timer, for mange af dem kan ikke arbejde i 37 timer, men måske ti timer eller lignende. Og hvordan kan vi blive meget bedre til at få virksomhederne til at spille sammen med jobcentrene og rent faktisk finde de jobs. Så vi prøver at kigge på, hvad er det, der foregår derude,” fortæller Nina Smith.”Vi har været rundt og snakket med rigtig mange, både brugere og kommuner og organisationer, der har med de her mennesker at gøre. Og vi har fået haft virkelig meget godt input fra en arbejdsgruppe bestående af netop repræsentanter fra jobcentre, organisationer, brugere og flere. Jeg tror mere og mere på, at man er nødt til at prøve at se på de processer, der foregår i jobcentrene. Vi prøver i kommissionen at forstå, hvad der foregår sådan lidt bottom-up.”Nina Smith understreger, at det er politikerne, der bestemmer den overordnede retning for beskæftigelsesindsatserne, og om der skal spares eller gives flere penge til området.Men efter de mange besøg rundt om i landet er én ting blevet klart for kommissionsmedlemmerne: At man ikke kan lægge den samme skabelon ned over mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som man bruger til de ledige, der er på vej fra det ene til det næste job. “Helt overordnet så er vi nødt til at erkende, at de fleste af disse borgere har meget komplekse problemer. Det gælder lige fra unge, som har været anbragte, til de mere voksne. som ikke kan komme ud i 37 timers job og være fuldt produktive. Det gælder også om at få unge i erhvervspraktik eller fritidsjob ude i virksomhederne,” siger Nina Smith.”Det kræver, at man bruger meget mere tid på at samarbejde meget mere systematisk med virksomheder, og for eksempel også med almennyttige boligorganisationer. Og pointen er, at der er begyndt at ske alle mulige slags ting. Det har for eksempel været en stor inspiration at se, at der er 55 samarbejder om boligsociale helhedsplaner, hvor man gør den her slags ting, og det tror vi på er noget af vejen frem.”For dyrt for kommunerneReformkommissionen mener, at mange flere virksomheder og civilsamfundsorganisationer skal involveres. Dels fordi de er gode til at skabe værdifulde fællesskaber, men også fordi kommunerne ikke har råd til at løfte det hele selv.”For hvis vi tror, at det offentlige kan løse alle de her ting 100 procent selv, så bliver det så uhyrlig dyrt, at det vil vi aldrig få skatteyderne til at være med til at betale,” siger Nina Smith.Hun henviser til et interview med KL’s formand Martin Damm, der for få dage siden sagde, at kommunerne i årtier frem vil være presset på økonomien.”Og sådan er det jo, og derfor er man nødt til at tænke i andre veje, som hvordan kan man bruge kommunens ressourcer til at geare de ressourcer, der også er i civilsamfund og i virksomhederne. Og virksomhederne er nødt til at tage det ansvar, for ellers får de også et højt skattetryk og højere omkostninger i fremtiden. Der er også arbejdskraft i det her. Og her slår jeg åbne døre ind, for jeg oplever, at Dansk Industri , Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og arbejdsgiverne i det hele taget er de ret villige til at være med, for de kan godt se det her,” siger Nina Smith.
Kommuner skal selv vælge en vejSelvom kommissionen er begejstret for de mange ideer og aktiviteter, der allerede er i gang i kommuner, på virksomheder og i organisationer, kommer Reformkommissionen ikke til i detaljer at foreslå, hvad de enkelte kommuner skal lave, fortæller Nina Smith.”Det, det handler om, er i meget høj grad at få alle 98 kommuner til at vælge deres vej, hvor man prøver at gøre de her ting mest muligt,” understreger hun.”For noget, jeg har lært, det er, at man ikke skal pådutte kommunerne, at de skal bruge Aabenraa-modellen eller et eller andet, for det vil man absolut ikke. Jeg synes også, jeg har lært, at kommuner er ikke særlig godt til at lære af hinanden. Derfor vil vi prøve at skitsere nogle overordnede veje og visioner og så prøver at komme med inspirerende cases, men man skal gøre sig umage med det her, og der er masser i det.”Svært at regne påNormalt følger der beregninger med nye forslag, der skal vise, hvordan det giver en bedre økonomi at følge anbefalingerne. Men der kommer Reformkommissionens anbefalinger om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet til at adskille sig.”Vi vil regne på det så meget, man kan, men lige præcis den del her er jo ikke typisk kommissionsarbejde. Jeg være ærlig at sige, at jeg har aldrig prøvet at lave noget, der ligner det her. Det er meget sværere end noget andet, jeg har været med til i kommissioner. For det her kan ikke løses top-down, hvor man lige foreslår at ændre en lov, eller en ydelse, eller en organisationsstruktur. Meget af det handler om holdninger og kultur, og selvfølgelig ledelse.” “Det kan være så fristende at komme med nye top-down forslag til love eller strukturændringer, men det er vi meget forsigtige med. Risikoen er jo at der bare kommer nye regler til, nyt bureaukrati, uden at der reelt sker ændringer i den måde borgerne oplever systemet på og de resultater der skabes,” siger Nina Smith.”Vi skal forsøge at blive bedre til at måle på relevante resultater og output mål. Vi har historisk set mest kigget på input, det vil sige hvor mange ressourcer blev der brugt; senere er styringen af processer blevet det centrale, og der er virkelig mange procesmål, som skal opfyldes i jobcentrene. Men grundlæggende er jobcentrenes opgave jo at prøve at få borgere ud i rigtige jobs. Det er nok en god ide at få mere fokus på den del, når man vil måle og styre jobcentrene. “
Alle forslag fra Reformkommissionen vil dog blive regnet igennem af Finansministeriet og andre ressortministerier. Det vil gøre det enklere for politikerne at bruge forslagene umiddelbart, hvis de er interesserede i det. I den aftale, Folketingets partier lavede om helhedsindsatser i foråret, stod der blandt andet, at denne gruppe skulle måles på, om de kom tættere på arbejdet eller – som noget nyt – tættere på at håndtere deres eget liv. Indgår det sidste også I jeres overvejelser?“Yes,” lyder det fra Nina Smith.”Jeg synes, det, der blev vedtaget i juni med helhedsplanen, var et fint skridt, og vi kigger på, hvordan man kan arbejde videre med det. Men det at have nogle lønnede timer er en god ting for mange mennesker, simpelthen fordi man kommer ind i arbejdsfællesskaber og får kolleger og relationer. Men selvfølgelig er der grænser. Jeg bliver selv meget træt, hvis man hører om mennesker, der skal afprøves i en time om ugen. Der er måske også brug for mere at have plads til mere sund fornuft.”Så når du siger til Mandag Morgen, at socialpolitikken skal være mere beskæftigelsesrettet og beskæftigelsespolitikken mere social, så er det det, du mener?“Ja.” Kritik af jobcentre Nina Smiths erklæringer om, at jobcentrene ikke kan løfte opgaven selv, kom netop, som Venstre i et valgoplæg havde foreslået at lukke jobcentrene. Til et spørgsmål om timingen og Venstres udspil siger hun: “Jeg er jo meget enig i, at vi har et kæmpe problem med den måde, vores jobcentre fungerer på. Både i form af, at det er et meget, meget omkostningsfuldt system, vi er kommet til at lave, men det er også et system, hvor stort set alle er utilfredse. Det er måske ikke så sært, for vi skal jo sikre os, at mange af dem, der kommer til jobcentret, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er også synligt, at det er svært at få dem, der har komplekse problemer – dem, vi kalder ‘mennesker på kanten af arbejdsmarkedet’ – at få dem i job. Det lykkes vi ikke rigtig med.”Og til forslaget om at nedlægge jobcentrene siger Nina Smith: “Det har jeg ikke nogen kommentarer til. I kommissionen koncentrerer vi os om at forstå og analysere og komme med anbefalinger om de opgaver og processer, som jobcentrene løser,” siger hun. Reformkommissionens rapport om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet skulle udkomme i september, men hvis der kommer valg snart, bliver fristen udsat.