Den årlige tilfredshedsundersøgelse af kommunernes evne til at samarbejde med erhvervslivet udkom i denne uge. Der er tale om Dansk Industris måling af den lokale erhvervsvenlighed anno 2022.
Tretten gange har Dansk Industri gennemført undersøgelsen, som er baseret på en tilfredshedsmåling blandt de lokale virksomheder samt en række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i den enkelte kommune.
Læs også: Erhvervsvenlighed – Jylland er bedst, men på Sjælland rykker de mest
Det interessante er, at man i undersøgelsen sammenligner erhvervsvenligheden på tværs af kommunerne selvom en del af undersøgelsen er en måling af den lokale tilfredshed, hvad der kan være svær at drage sammenligninger ud af.
Her bliver det særligt interessant, hvordan kommunerne modtager målingen. For medens undersøgelsen de første år ikke rigtig bed på kommunerne, så kan man aktuelt konstatere, at bl.a. en kommune som Egedal, der ligger som nummer 50 ud af 93 har udsendt en pressemeddelelse om deres placering.
Flere års målrettet indsats
Formanden for Kultur-, Fritid-, og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup begejstret for resultatet.
”Det, vi ser nu, er resultatet af flere års målrettet indsats. Fra politisk side har vi prioriteret og styrket vores erhvervsindsats. Vi har det seneste år igen halveret dækningsafgiften, og i 2023 udfases den helt. Endvidere har vi hele tiden fokus på dialog med virksomhederne, og vi kan se i undersøgelsen, at virksomhederne vurderer dialogen med kommunen rigtig flot,” siger hun.
Og der er en grund til begejstringen for Egedal Kommune har over de seneste år taget nogle kvantespring op ad listen fra nr. nr. 92 i 2018 til nu nr. 50. Dermed placere Egedal Kommune sig som nummer to blandt landets højdespringere.
Kommunerne bruger målingen som benchmark
Læser man videre i pressemeddelelsen kan man iagttage, at kommunen benchmarker og brander sig op mod andre kommuner efter placeringen i undersøgelsen, for her skriver man videre.
”Placeringen betyder endvidere, at kommunen ligger godt placeret i forhold til gennemsnitsplaceringens af de øvrige hovedstadskommuner.”
Og det er præcis dette benchemark eller positive kappestrid, man ønsker i Dansk Industri.
”Det vi kan se, på basis af de her tretten års målinger er, at kommunerne har en øget opmærksomhed på det lokale erhvervsklima og de rykker sig. Det vi gerne vil opnå, er den positive kappestrid, hvor man år for år prøver at gøre det bedre for virksomhederne” siger Jakob Scharff branchedirektør i Dansk Industri til OPS-Indsigt.
De sociale medier bar i begyndelsen af ugen præg af, at man gerne ville eksponerer kommunenernes standpunkt.
I Høje-Taastrup takker Udbuds- og Indkøbschef Lars Dyreborg-Gunslev medarbejderne på LinkedIn, fordi kommunen er rykket 47 pladser op, og ind i top-10 i kategorien kommunens “udbudsproces over for private leverandører”.
Det skal her bemærkes, at Høje-Taastrup samlet set gik tilbage fra en placering som nummer 20 i 2021 til nu nummer 30. Men fremgang på et af de ti parametre DI måler på, bliver også bemærket positivt og betyder tilsyneladende så meget, at det eksponeres på LinkedIn (Se i øvrigt vores gennemgang af målingen i anden artikel)
Egedal og Høje-Taastrup Kommuner er ikke den eneste kommune, der anvender målingen som benchmark. OPS-Indsigt har talt med seks kommuner, der alle bekræfter, at man på en eller anden vis inddrager målingen i det fortløbende forbedrings arbejde og her spiller nabokommuernes resultat en rolle .
Kritisk overfor metoden
Lars Lindskov der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti og formand for Erhvervsudvalget i Roskilde har tidligere udtalt sig kritisk overfor Dansk Industris måling til NB-Økonomi.
Han mente dengang, at der var en alt for stort en vægtning af industrien og, at man ikke kan putte den samme skabelon ned over alle kommuner. Blandt andet er der i Roskilde Kommune ikke et politisk ønske om at få flere store industrivirksomheder og derfor bliver målingen skæv måtte man forstå.
Den præmis køber Jakob Scharff ikke.
”Det er lidt en myte, at der indgår en overvægt af gamle industrivirksomheder i målingen. Målingen er foretaget ud fra et repræsentativt udsnit af virksomheder på tværs af brancher og ikke kun blandt DI`s medlemmer,” siger Jakob Scharff.
Han understreger, at kommunerne aktivt kan rykke deres placering ved træffe nogle helt konkrete målbare beslutninger, for hvad er det for opgaver kommunen fx skal løse in house og hvilke vil den have udført i samarbejde med den private sektor. Herudover kan man rykke på nogle af de kvantitative parametre som sagsbehandlingstider, byggesagsgebyrer på erhvervssager, reduktion i dækningsafgiften osv.
Et spørgsmål om politisk medvind
I målingen fra 2022 ligger Roskilde som nr. 57 og det er en kraftig forbedring på hele 25 pladser.
”Uanset hvad man mener om disse erhvervsklimaundersøgelser, så mener jeg, at vi fra borgerlig side kan tage en stor del af æren for fremgangen i DIs undersøgelse,” siger han til OPS-Indsigt og nævner en række indsatsområder man politisk har haft fokus på og som han mener har været medvirkede til, at Roskilde Kommune har rykket sig.
Eksempelvis; fjernelse af byggesagsgebyrer på erhvervssager, reduktion i dækningsafgiften, en øget inddragelse af private virksomheder i opgaveløsningen og markedsprøvning af opgaver.
Men han tror ikke på, at den nyvundne placering holder efter det nye budgetforlig, er indgået mellem S, SF, EL og en løsgænger, hvor Erhvervsudvalgets midler stort set fjernes, ”og så genindføres der byggesagsgebyrer i millionklassen for at trække penge ud af erhvervslivet,” siger Lars Lindskov.
Dermed peger han også på, at Dansk Industris måling kan have en betydning for erhvervsvenlighedens udvikling i komuerne, men det kræver politisk medvind.
