Direktionen i Hvidovre Kommune har til brug for de politiske forhandlinger om budgettet for 2023 udarbejdet et administrativt budgetforslag. Her foreslår man en kommunalisering af ni selvejende dagtilbud samt tre selvejende klubber, med henblik på at spare underkanten af 330.000 kr. i 2023 på administration og små 800.000 de efterfølgende år.
” Et Krav om kommunalisering vil være et anslag mod de selvejende dagtilbuds nuværende organisationsform. Desuden vil det nuværende fællesskab, som de selvejende tilbud har med deres ”paraplyorganisation” forsvinde ved en kommunalisering,” fremgår det af budgetforslaget.
Budgetforslaget er interessant, da Hvidovre Kommune i 2018 fik fastsat landets laveste administrationsprocent på 1,5 pct, hvilket er 0,6 pct under det som er fastsat i lovgivningen. Faktisk mente man dengang fra kommunens side, at administrationen kunne gøres meget billigere, endda til 1,08 procent.
Det lykkedes ikke i 2018, men noget kunne tyde på, at de i den kommunale forvaltning fortsat sigter i den retning. Læser man budgetforslaget kan man nemlig læse, at forvaltningen antager, det fra 2024 kun vil koste 650.000 kr. at administrere de 12 institutioner mod i dag 1,4 millioner kroner.
Kommunaliseringsgevinsten – en sejlivet myte
”Jeg er bekymret,” siger Annette Louise Foltmann til OPS-Indsigt. Hun er direktør for administrationsselskabet Spia, som bl.a. fungere som ”paraply” for flere af de berørte selvejende i Hvidovre Kommune.
Hun mener, at flere kommunale forvaltninger har en forestilling om, at de selvejende institutioner er meget dyre for kommunen og at de kommunale dagtilbud er væsentlige billigere. ”Men det er en sejlivet myte, der ikke har hold i virkeligheden og derfor er flere selvejende daginstitutioner truet af lukning eller kommunalisering,” skriver hun i et indlæg i Altinget.
Administrationsbidraget er for hende at se blevet et oplagt besparelsesobjekt for mange kommuners økonomiforvaltninger, ”og det betyder en langsom – men sikker – økonomisk kvælning af de selvejende daginstitutioner,” skriver hun.
Forestillingen om at kunne spare mere ved at hjemtage opgaven er i sig selv interessant, for i forvejen ligger de 2.1 pct i administrationsbidrag langt under de omkostninger, kommunerne i almindelighed bruger på administration. Således er administrationsbidraget i de regionale KKR-aftaler typisk fastsat til mellem 5 og 6 procent af omsætningen.
Intet taler for at kommunen kan gøre det billigere
Af Kommunens høringsmateriale fremgår det, at de berørte institutioner havde en frist på en lille uge til at skrive deres høringssvar i, men i begyndelsen var materialet ikke synlig på kommunes hjemmeside, derfor rettede OPS-Indsigt henvendelse og fik svar netop som fristen var udløbet.
SelvejeDanmark peger i deres høringssvar på, at der er intet der tyder på, at administrationsomkostningerne i Hvidovre Kommune skulle være lavere end de tilsvarende omkostninger i de selvejende tilbud.
”Tværtimod er der en del der peger på, at det modsatte skulle være tilfældet, og det er i det lys helt uforklarligt, hvorfor direktionen lægger op til en yderligere besparelse gennem en kommunalisering,” skriver SelvejeDanmark.
Organisationen underbygger sin argumentation ved at henlede opmærksomheden på, at Hvidovre Kommunes udgifter til ”central ledelse og administration” i perioden 2020 til 2022 er steget med knap 30.000.000 kr. i følge Indenrigs- og Boligministeriets nøgletal.
Samtidig kan vi ved at indekserer nøgletallene fra 2020 og frem og herefter sammenligne dem med nært beliggende kommuner se, at Hvidovre Kommune som den eneste af fem har en udgiftsstigning på næste 10 pct. på to år, hvor de øvrige kommuner formår at reducerer deres administrationsudgifter til under indeks 100.
Frederiksberg og Rødovre kommuner har eksempelvis de seneste 2 år reduceret omkostningerne til central ledelse og administration med henholdsvis 5 og 3 millioner kroner, hvor Hvidovre er gået den anden vej.
Udvalgsformanden er tavs
Annette Louise Foltmann peger på, at en kommunalisering af de mange institutioner i en tid med massiv mangel på pædagogiske ledere og pædagogisk personale, er risky business, der kan få konsekvenser for den service som borgerne kan få.
I hendes perspektiv er budgetforslaget reelt en nedlæggelse af institutionerne, der opfatter forslaget som en fjendtlig overtagelse, og med det følger der potentielle konsekvenser i form af opsigelser og en smuldrende institutionskultur, som kan blive svær og omkostnningsfuld at genopbygge for kommunen.
OPS-Indsigt har henvendt sig til formanden for Børne- og uddannelsesudvalget, Sara Benzon (F) med henblik på en kommentar og bl.a få svar på om man politisk har tænkt sig at følge direktionens forslag og kommunaliserer alle de selvejende i kommunen, men det har ikke været muligt inden redaktionens slutning.
