KL kan ikke genkende billedet af, at kommunal parkering er en indtjeningskilde. Det fortæller Birgit S. Hansen (S), der er formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
– Vi bruger betalingsparkering som et redskab til at regulere trafikken, så for os er der intet nyt under solen, siger Birgit S. Hansen (S).
Bilejernes organisation FDM offentliggjorde mandag en undersøgelse, som viste, at kommunerne i 2021 hentede knap én milliard kroner – 994.788.475 kroner – fra betalingsparkering og parkeringsafgifter brutto.
Det er rekord og godt 100 millioner kroner højere end i 2020.
– Det er voldsomt mange penge, bilisterne betaler til kommunerne for parkering, siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, i pressemeddelelsen.
FDM anklager samtidig kommunerne for at bruge parkeringsindtægterne som en indtægtskilde, hvilket er i strid med loven. Det afviser Birgit S. Hansen (S).
– Det, synes jeg, er et voldsomt postulat at komme med, siger hun.
Birgit S. Hansen understreger, at man ikke kan sammenligne tallene med 2020, der jo var et coronaår.
– Der var nogle helt særlige omstændigheder, blandt andet at der var fravær af p-kontrol i nogle perioder, siger hun.
Tallene viser rigtigt nok, at der skete et fald i indtægter fra afgifter fra 2019 til coronaåret 2020. Det er det eneste år, hvor tallet falder. Det stiger igen i 2021.
Men indtjeningerne fra betalingsparkering var næsten de samme i 2019 som i 2020, og det tal stiger med næsten 60 millioner i 2021. Det begrunder Birgit S. Hansen (S) med en stigning i antallet af biler.
– Trafikvæksten medfører stigende trængsel samt parkerings-, luft- og støjproblemer i mange kommuner. Og her er betalingsparkering et effektivt adfærdsregulerende instrument, fortæller hun.
Hun understreger, at FDM ikke har taget højde for inflation, og at der er et loft på overskuddet fra betalingsparkeringen.
Hvis en kommune tjener mere end 320 kroner per indbygger på betalingsparkering, skal overskuddet afleveres til staten. Det gjorde man i 2021 i to kommuner.
/ritzau/
