Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) mener ikke, at hverken hensynet til de alment byggede plejehjem eller plejehjem bygget efter friplejeboligloven skal definere om vi skal have en tredje model for at bygge plejehjem. Det stod klart på et samråd om den såkaldte Herlev-model i denne uge.
Lige nu arbejder flere ministerier nemlig på, hvorvidt det er muligt at gøre Herlev-modellen lovlig.
”Hvis det viser sig at være en ide, vil vi vende tilbage til partierne i udvalget,” sagde han på samrådsmødet, som var indkaldt på foranledning af Venstres boligordfører Heidi Bank.
Han bekræftede derfor, hvad hans forgænger Kaare Dybvad allerede havde tilkendegivet, nemlig at man gerne vil se på om Herlev-Modellen kan lovliggøres.
Det er dog fortsat uklart, hvor langt man er med arbejdet. Af en aktindsigt som OPS-Indsigt har fået fremgår det, at der ikke har været dialog med kommunen om sagen i flere måneder.Læs alt om friplejehjem og Herlev-model på vores temaside
Kommuner beder ofte ministerier om at vurdere en sag
Ministeren var indkaldt til samråd med Folketingets boligudvalg for at redegøre for, hvordan det kunne være, at Herlev Kommune i august 2021 godkendte, at kommunen arbejdede videre med en hybrid plejehjemsmodel på trods af, at flere ministerier havde tilkendegivet at modellen manglede lovhjemmel.
”Jeg vil indledningsvist bemærke, at det ofte sker, at et ministerium modtager forslag til nye initiativer med anmodning om at vurdere det ift gældende regler,” sagde Christian Rabjerg Madsen på samrådet. Han fandt det derfor på ingen måde bemærkelsesværdigt, at Herlev Kommune havde henvendt sig, for at få afklaret om Herlev-Modellen var gangbar.
Han gjorde desuden opmærksom på, at man i en sag som denne skulle skelne mellem to processer. De regel-fortolkende og de regel-skabende processer. Her konstaterede han at begge havde fundet anvendelse i den pågældende sag.
Dels havde man hjulpet Herlev Kommune med at fortolke reglerne, dels havde man opstartet en regelskabende proces for at se på om Herlev-Modellen rent faktisk var en god ide.
Kortslutning af markedet for friplejeboliger
Heidi Bank udtrykte bekymring for, at en Herlev-Model ville kortslutte friplejeboligmarkedet.
”Jeg mener ikke det er korrekt, at vi gør op med modellen for friplejeboliger eller rammer plejeboliger opført efter almenboligloven – Det betyder, at de eksisterende muligheder vil være urørte med en Herlev-Model. Den model der skitseres, er en hybrid, hvor man tager elementer fra både den almene model og fra friplejemodellen,” sagde Christian Rabjerg Madsen.
Han pegede desuden på nødvendigheden af flere modeller for at kunne få sat skub i de mange plejehjemsbyggerier, som vi har behov for, når man kiggede på den demografiske udvikling.
Han sagde ikke direkte, så der var mere at vælge i mellem for kommunerne, men det kunne godt fortolkes sådan.
Venstres Jane Heitmann havde det voldsomt svært med, at en kommune selvom den havde fået klarhed over, at flere ministerier havde hældt Herlev-Modellen ned ad brættet alligevel fortsatte projektet.
”Jeg bliver forarget helt ind i knoglerne, når jeg ser en kommune, som med åbne øjne kører over for rødt. Inden man vedtager beslutninger, sikrer man sig altså, at der er lovhjemmel,” sagde hun.
Og spurgte drillende: ”Skal kommunerne bare vedtage det, de har lyst til, og så kommer regeringen og holder hånden under dem bagefter?
Det mente ministeren var i den polemiske ende og afviste samtidig, at det var sådan det forholdt sig.
”Det er en meget lidt rammende beskrivelse af det forløb, der har været her,” sagde han, hvorefter han gennemgik sagen skridt for skridt, herunder bla., at kommunen allerede den 29. juni 2021 af flere ministerier var blevet gjort opmærksom på, at modellen ikke var mulig inden for gældende lovgivning.
Flere gange understregede ministeren på samrådet, at det flere gange var blevet kommunikeret klart og tydeligt, at modellen ikke var lovlig. Han hæftede sig desuden ved, at borgmester Thomas Gyldal Pedersen, bl.a. til OPS-Indsigt havde udtalt, at man ikke ville gennemføre modellen med mindre den var lovlig.
Brev til kommunen blev kortet ned af embedsværket
På samrådet hæftede, Heidi Bank, sig igen og igen ved forskellen på to breve, som ministeriet havde udarbejdet, der skulle advare Herlev Kommune om den manglende lovhjemmel, hvoraf kun det ene var afsendt og det andet endt som udkast.
I udkastet stod der bl.a. meget klart:
”Indenrigs- og Boligministeriet finder ikke, at der er hjemmelsgrundlag for modellen, ligesom at en muliggørelse vil kræve en større lovændring.”
Men i det brev som Herlev Kommune fik dagen før kommunalbestyrelsen skulle træffe beslutning om modellen, fik man et væsentligt mindre brev, hvor formuleringerne var anderledes.
Her stod der bl.a.:
”Såfremt I i Herlev Kommune sammen med PensionDanmark vurderer, at den nuværende lovgivning ikke muliggør jeres model for etablering af plejeboliger, men at den foreslåede model kan være til gavn for boligsektoren og for plejeboligområdet, ser jeg gerne nærmere på, hvordan modellen kan muliggøres gennem lovændringer i samarbejde med mine kollegaer i de berørte ministerier.”
Her bed Hedi Bank sig fast i, at den daværende minister Kaare Dybvad i det endelige brev næsten lod det være op til Herlev Kommune at vurdere, om det var lovligt.
Det afviste Christian Rabjerg Madsen med henvisning til, at man i det afsendte brev henviste til det tidligere brev af den 29. juni, hvoraf det tydeligt fremgik, at modellen ikke kunne gennemføres inden for gældende lov.
Embedsapparatet lavede med andre ord en kortere version, men budskabet var det samme ifølge ministeren.
Samrådet blev afholdt den 21 juni 2022 – Du kan finde hele TV-optagelsen her.
