Folkemødet er igen smeltediglen for meninger og debatter med muligheden for at udfordre den daglige ekkodal i det offentligt-private samarbejde.
Her oplever man helt fysisk de konkrete møder mellem kunder, konkurrenter, interesseorganisationer, forvaltning, medier og det politiske niveau. Efter sidste års forkølede udgave kan man roligt konkluder, at Folkemødet er tilbage i storform. Godt 35.000 besøgende om fredagen ifølge politiet.
De sociale medier, LinkedIn og Twitter render da også over af posts og tweets om gode debatter, hvor nogle af de gennemgående temaer var grøn omstilling, velfærd, prioriteringen og dilemmaerne indbygget i de komplekse udfordringer vi står midt i.
Fremtidsrealismen var i år desuden langt mere skarptskåret på en række debatter og illustrerer på den led, at OPS-Danmark har læring med fra corona. Vi kan ikke lige gå tilbage til 2019 og alene fokuserer debatterne på de mere mulighedsskabende og innovative løsningsmodeller, vi skal også tage fat på de mere komplicerede udfordringer.Vi kan fortsat være uenige, men hverken den offentlige eller private sektor kan håndtere fremtiden alene, var budskaberne i flere debatter. Blandt andet i en debat om friplejehjem arrangeret af konsulenthuset GernerSondergaard, hvor fakta og fordomme blev påvist og forsøgt aflivet blandt de aktive fremmødte. (Læs mere om friplejehjem )
Velfærd på vej mod kollaps
Vi har behov for en række prioriteringer og beslutninger fra gulv til loft for uanset udfordringernes karakter, klima, demografisk tsunami, manglende hænder, pandemi eller krig i Europa, så skal vi ud af refleksionsrummet, lød det flere gange i forskellige debatter om velfærd.
Det var, som en folkemødedeltager beskriver det på LinkedIn, en lidt deprimerende indledning til en debat om fremtidens velfærd, at man skulle, hører om de sorte skyer i horisonten, hvor modsatrettede kræfter, kæmper om modellen for fremtidens velfærd.
Kræfter der som wicked-problems ikke løses med innovative ideer, som eksempelvis selvstyrende teams, der er udråbt til løsningen på det kollaps vi fx har i vente på ældreområdet, hvis vi ikke gør noget ved det.
Men det er ikke kun ældreområdet, der ser ind i udfordringer. Det gør hele velfærdssamfundet.
Mere velfærd trods sorte skyer i horisonten
Som direktøren for Incita, Christina Grøntved skriver på LinkedIn: ”Ja der er ikke noget enkelt svar, så var det nok allerede implementeret.”Virkeligheden er ganske enkelt en anden end ved debatterne på Folkemødet i 2019. Det er nu tydeligt, at om små 7 år har vi 160.000 flere over 80 år, hvilket vil øge efterspørgslen på plejehjem i en hidtil uset grad og meget tyder på at vi bygger for lidt.
Dette kombineret med, at vi har over 50.000 flere børn mellem 0-5 år, hvis forældre også gerne vil have et dagtilbud, skaber en form for hungersnød, når det kommer til de varme hænder i velfærdssektoren, for omkring 50.000 af dem som i dag er beskæftiget i omsorgssektoren forventes at gå på pension inden 2030.
Det var disse sorte skyer, nogle fandt deprimerende på de mange debatter om fremtidens velfærd, der var rundt på Folkemødet, mens atter andre som Pia Kjærsgaard holdt fat i, at det nok skulle gå og mente, at vi sagtens kunne tillade os at forvente bedre og mere velfærd, lød det på et event arrangeret af Lindskov Communications.
Vi skubber mangler rundt
På et spørgsmål om, hvornår kommunerne begynder, at prioritere mere skarpt blandt de tilgængelige ressourcer var svaret fra kommunaldirektøren i Ballerup, Eik Møller, at det kom nok desværre først lige før vi er ved at køre ind i muren.
Han pegede på, at vi havde en tendens til at skubbe udfordringerne rundt.
”Vi skubber mangel rundt – mangel på medarbejdere på velfærdsområderne, mangel på unge som har lyst til at tage velfærdsuddannelser, mangel på teknologikompetencer, som kan kompensere for arbejdskraftmanglen. Og så skal vi i det offentlige altså være modigere og turde gøre ting på nye måder,” sagde Eik Møller på et event om fremtidens velfærd arrangeret af OPS-Indsigt.
Vi mangler også politikere som tør sige ærligt, hvor stort problemet er, konstaterede FOA`s næstformand Thomas Enghausen.
”Vi mangler også tillid mellem det offentlige og private på velfærdsområde. Tænk engang hvis man regulerede et parforhold så nidkært, som man regulerer samspillet med private aktører på velfærdsområderne! Det ville jo brænde sammen,” sagde Morten Jung og pegede på det store behov for regelforenkling.
Debat med humor og kant
Men der var også plads til store grin og humor, som da borgmesteren fra Nordfyns Kommune Morten Andersen pegede på, at snevejr var en del af årsagen til kommunens flotte placering som nummer to blandt de ti kommuner, der det seneste år har skruet mest op for konkurrenceudsættelsen.
I DI`s telt afholdt man en venskabelig dyst i form af en velfærdsquiz. Udgangspunktet var det danske velfærdssamfund, som hvert år bruger mere end 530 mia. kr. på bl.a. dagtilbud, plejehjem, skoler, sygehuse, hjemmehjælp, administration og meget mere, men hvad ved vi egentligt om denne velfærd?
I velfærdsquizzen blev politikere, virksomheder og aktører fra det offentlige quizzet i paratviden om vores fælles velfærdsdanmark. Her vandt FOA og Centeret for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) over DI og Konservative Folkeparti
Hos Dansk Erhverv sendte man et hold politikere fra Christiansborg i erhvervspraktik som bagere for at træne dem i bedre samarbejde hen over midten til gavn for erhvervslivet. – Og som en deltager udtrykte det. ”Man må håbe de er bedre til politik end til fletbrød.”
Lørdag vendte mange så næsen hjem – hvad der også blev afspejlet på de sociale medier med tak for et godt folkemøde, som nu er tilbage i storform.
Lad os ikke glemme den gode stemning, respekten for uenighed og energien vi brugte på, at forstå modparten, når vi det næste år skal samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor.
