Der stilles der lige nu mange spørgsmål ved den såkaldte Herlev-Model, der i ugens begyndelse tonede frem på lystavlen, men det må konstateres, at der er en bred variation i både spørgsmål og bekymringsniveau blandt aktørerne.
OPS–Indsigt har modtaget reaktioner lige fra det er uhørt, et billede på et rødt skrækscenarie, hvor al privat pleje forsvinder til, at vi må lige vente og se tiden an
Modellen er, som den ser ud nu ikke lovlig. Det fremgår af aktindsigter, som OPS-Indsigt har trukket, der viser, at Herlev Kommune har fortsat et alternativt OPP-projekt, som Indenrigs- og boligministeriet flere gang har gjort opmærksom på ikke er lovlig.
Det skal her bemærkes, at OPS-Indsigt skrev første gang om modellen i september 2021 og lige siden har der været en summen i branchen om, hvorvidt modellen var lovlig.
Men hvorfor så overhovedet bekymre sig, hvis ministeriet allerede har hældt den ned ad brættet?
Jo en af grundende hænger sammen med, at man ude i Herlev Kommune lige nu venter på, at enten ministerium eller Folketing godkender modellen og det kan vise sig, at blive en gamechanger i forhold til private plejevirksomheders andel af plejehjemsmarkedet mener nogen. Omvendt er andre som sagt mere afventende og knapt så bekymrede.
Tre aktører – Tre meldinger
Hos plejevirksomheden Attendo, der driver tre plejehjem i privat regi og har et friplejehjem på vej i Helsingør, ser man med større bekymring på, om Herlev-modellen vil ende med at blive godkendt.
”Det vil jo cementere monopolet i nogle kommuner. Det er det mest bekymrende,” siger direktør Søren Andersen, til Berlingske
Hos OK-Fonden er man knap også skeptisk. Fonden driver 15 selvejende plejehjem, heraf flere som friplejehjem og har et nyt på vej i Slagelse. Her hæfter den administrerende direktør Ulrik Ahrendt-Jensen sig i Berlingske ved processen omkring Herlev-modellen og de udfordringer vi står over for på ældreområdet.
”Hvis lovgivningen skal justeres, så skal det jo være på baggrund af en saglig, faglig drøftelse, hvor alle parter er involveret i processen. Vi taler om en historisk udfordring, som skal løses i samarbejde med hinanden. Det her skal ikke bare være en hovsa-lovgivning, fordi Herlev ønsker det. Det skal være, fordi det er det bedste for Danmark,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
I Fonden Mariehjemmene er man ikke så bekymret. Her har man de seneste år udvidet organisationen ved at bygge flere friplejehjem, så man i dag er oppe på at have 6 selvejende friplejehjem ud af de 8, der hører under paraplyorganisationen og der er flere på vej i henholdsvis, Sorø, Helsinge og Kolding.
”For mig at se skal der bygges så mange plejehjem, at Mariehjemmene og formentligt ikke alle på markedet tilsammen har ressourcer nok til, at vi kan nå at få bygget og sat i drift i det tempo, der er behov for,” siger Malene Størup til OPS Indsigt.
Hun peger dermed på det som står stjerneklart for alle i branchen. Plejehjemsbyggerierne går lige nu alt for langsomt. Med et behov for et sted mellem 200 – 300 plejehjem i 2030 afhængig af størrelse og et tempo, hvor kommunerne kun har omkring 25 plejehjem i plantankerne (kommunale og friplejehjem), når man læser deres budgetaftaler, så er udfordringen til at få øje på. Særligt når vi ved at produktionstiden for et plejehjem er et sted mellem to og tre år og vi kan konstatere, at de private aktører som vi lige har nævnt, kun har en god håndfuld på vej.
Erhvervsorganisationer har forskellige niveauer for bekymring
Blandt erhvervsorganisationerne er der også lidt blandede udmeldinger omkring Herlev-Modellen, men gennemgående er man ikke begejstret.
”Det giver sig selv, at uanset hvilken model man arbejder med, så skal det naturligvis være indenfor lovgivningens rammer” siger Branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Han understreger, at Dansk Industri gentagende gange har peget på, at der er behov for, at der bliver investeret i flere plejeboliger og det er på høje tid, at de bliver bygget. ”Her er det jo en klar politik for Dansk Industri, at vi gerne vil have mangfoldighed i velfærdstilbuddene i Danmark, så vi vil rigtig gerne have, at der er både private, selvejende og kommunale tilbud og det håber vi meget kommer til at tegne billedet for de løsninger som kommunerne kaster sig over, ” siger Jakob Scharff
I Dansk Erhverv udtrykker man en stærkere bekymring for Herlev-modellen.
”Jeg frygter, at både de private leverandører og interesseorganisationerne bliver skubbet ud af markedet. Vi er derfor optaget af, at vi får en åben dialog om, hvad der er bedst for det danske velfærdssamfund,” siger administrerende direktør Brian Mikkelsen til Berlingske.
I både Danske Industri og i Dansk Erhverv følger de administrerende direktører sagen om Herlev-modellen fra to positioner dels som topledere af de to største erhvervsorganisationer dels som bestyrelsesmedlemmer i PensionDanmark.
”Jeg er meget bekymret for, hvis den kommunale velfærd lukker sig om sig selv. Og det er denne sag et udtryk for,” siger Brian Mikkelsen.
Samtidig peger han på, at man naturligvis skal være åbne for flere løsninger, og udviklingspotentialet i det samspillet mellem det offentlige og private kan skabe, men Brian Mikkelsen er klart kritisk overfor, at dialogen om Herlev-modellen er foregået i et lukket rum, og ingen har talt højt om, at lovgivningen ikke var på plads.
Aktør: Vi skal tænke samarbejdet i ældreplejen anderledes
Malene Størup er, som nævnt, ikke voldsomt bekymret for Herlev-modellen, ”for det vi ser, er at kommunerne egentlig godt vil arbejde sammen med os om de store udfordringer, der fx er på rekrutteringsområdet,” siger hun til OPS-Indsigt. Hun rejser samtidig et par nuancerede spørgsmål, som Herlev-modellen giver anledning til.
”Et eller andet sted er det lettere at tiltrække personale til et område, hvor der er nogle forskellige valgmuligheder mellem forskellige arbejdsgivere som medarbejder, end hvor det hele bare er den samme organisering, der dominerer billedet,” siger Malene Størup.
Her peger hun på udfordringen ved, at man gør det mindre spændende med en model som den fra Herlev Kommune at gøre det mindre spændende for medarbejderne at blive inden for kommunegrænsen, hvis modellen bliver godkendt
Konkurrencen mellem den private og kommunale leverandør på eksempelvis forskellig ledelsesstruktur, personlige udviklingsmuligheder, metoder osv., kan give medarbejderne et ekstra incitament for at blive på området og ikke mindst gøre det attraktivt, at blive inden foren afgrænset geografi som en kommune.
”Det at der er flere typer af aktører, kan give både dynamik, bevægelighed og fastholdelse til den samlede ældrepleje inden for kommunens grænser,” siger Malene Størup og fortsætter;
”Vi står i en situation, hvor vi skal tænke samarbejdet i ældreplejen helt anderledes på tværs af offentlig-privat og måske med vores forskellige virksomhedsprofiler alligevel have noget fælles, som fælles vikarkorps og deling af specialiserede medarbejdere, så vi udnytter deres kompetencer optimalt og samtidig giver dem et godt og udfordrende fagligt miljø.”
