Skip to main content

For over et år siden – nærmere bestemt inden udgangen af 2021 – skulle en stor forundersøgelse af den omdiskuterede Kattegatforbindelse have været færdig. Men færdiggørelsen blev udskudt, og i september 2021 udskudt endnu en gang til foråret 2022. Og nu udskydes udgivelsen af rapporten så igen. Det skriver TV2 ØST. Den seneste forsinkelse af forundersøgelsen skyldes ifølge Vejdirektoratet, at man ikke er færdig med alle de beregninger, den skal indeholde. Det fortæller Ulrik Larsen, der er projektchef i Vejdirektoratet. “Det korte af det lange er, at vi ikke er helt færdige med de beregninger, der skal laves. Vi skal have sikret, at de sidste beregninger passer,” siger Ulrik Larsen til TV2 ØST.Sidste beregninger manglerDet er Vejdirektoratet, Sund og Bælt og Trafikstyrelsen, der tilsammen udarbejder forundersøgelsen af det 40 kilometer lange bro-projekt, Kattegatforbindelsen. Der er tale om et potentielt et af de allerstørste offentlige-private samarbejder som lige nu er på vej mod en støbeske, der kan gå hen og blive Danmarks-historiens største broprojekt. Det er ifølge projektchefen et omfattende arbejde, der skal til forud. – Vi sidder og sammenfatter den rapport, der skal præsentere hele projektet. Den bygger på flere teknisk tunge rapporter, der indeholder klimaberegninger, trafiktal og samfundsøkonomiske gevinster ved projektet, siger Ulrik Larsen til TV2 ØST.I september 2021 skyldtes forsinkelsen af forundersøgelsen også, at man skulle genberegne trafiktallene. Det var på baggrund af aftalen om Infrastrukturplan 2035, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 2021. Når forundersøgelsen ligger færdig, indeholder den forslag til linjeføring, altså hvor broen og dertilhørende jernbane og motorvejsforbindelse kan ligge, samt konsekvenserne for naturen, miljøet og støjniveauet i de påvirkede områder, trafiktal, gevinster for erhvervsliv samt bud på, hvordan projektet kan finansieres, skriver TV2 ØST. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply