Sammen om den digitale udvikling. Det er titlen på regeringens nye digitaliseringsstrategi. I den er der bl.a. gode bud på hvordan vi gør verdens bedste velfærdssamfund endnu bedre.
Men hvordan ser digitaliseringsstrategien ud, set i de ikke-offentlige velfærdsleverandørers side?
I et interview med OPS-Indsigt kommer velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Yde Toftdahl med tre nedslagspunkter i forhold til regeringens digitaliseringsstrategi, som er værd at have fokus på for så vel offentlige som ikke-offentlige velfærdsvirksomheder.
Det drejer sig om øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata, datadeling på tværs af velfærdsområder og ensartede digitale tilsyn på tværs af ressortområder.
Savner en ambition om et løft af datakvaliteten
I regeringens udspil vision 5. står der, at der skal skabes øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata, som skal gøre det lettere for borgere, pårørende og sundhedspersonale at tilgå og få et bedre overblik over oplysninger.
På socialområdet skal udsatte borgere og borgere med komplekse forløb ifølge regeringens version 2 sikres mere sammenhængende sagsforløb og service. Det kræver blandt andet bedre mulighed for datadeling i sager, der går på tværs af myndigheder og sektorer.
Det lyder jo ganske fornuftigt, men i Dansk Erhverv savner man alligevel noget.
”Fælles for hele velfærdsområdet er, at vi har for få og for dårlige data og jeg savner i digitaliseringsstrategien en anbefaling om at løfte datakvaliteten på ældre- og socialområderne. Det håber jeg Astrid Krag husker at få med, så vi får en digitaliseringsparat ældrelov og samtidig får tænkt digitaliseringen ind i det specialiserede socialområde,” siger, Troels Yde Tofdahl.
Han peger på, at det hele starter med, at vi får nogle bedre data tilsvarende sundhedsvæsnet ud fra nogle ensartede kvalitetsmodeller, der er bygget op så de kan producere data. Det vil gøre det nemmere at sammenligne og måle effekt på tværs af leverandører og myndighedsområder.
Behov for ensartede kvalitetsstandarder
Grundlæggende mener han, at social- og ældreområdet halter voldsomt bag efter sundhedsområdet med hensyn til ensartet standardisering af kvaliteten.
”Det der med, at hver kommune producerer deres egne forskellige kvalitetsstandarder, det er noget hø. De skal naturligvis sætte deres eget serviceniveau, for mængde og pris, men ydelserne og deres kvalitet skal sættes på basis af nationale og transparente kvalitetsmodeller, så der kan indsamles sammenlignelige data, vi kan sætte strøm til”, siger Troels Yde Tofdahl.
Ved ensartede kvalitetsstandarder vil man nemlig kunne se, om det rent faktisk har nogen effekt, at en kommune har et højere forbrug (visitation) på en type ydelser end andre kommuner, i forhold til den samme kategori af borgerbehov.
Den benchemark er vanskelig, nærmest umulig i dag, fordi kvalitetsstandarderne er for uensartede. En anden gevinst ved ensartede kvalitetsstandarder er, at det vil lette prissætningen på ældreområdet, hvor flere undersøgelser har vist, at variationen af kommunernes prissætning er så stor, at de private velfærdsvirksomheder, har svært ved at gennemskue prisberegningsgrundlaget.
Behov for regelforenkling af ny lov
Tilsyn med så vel de private som de offentlige velfærdsvirksomheder er et centralt værktøj i sikringen af danskernes velfærd. Tilsynsindsatsen skal i følge regeringens vision 4 følge med den digitale udvikling og baseres på data, automatisering og avancerede digitale løsninger.
Der er tanken at der skal etableres et tværgående statsligt samarbejde, hvor der skal anvende fælles metoder og værktøjer i tilsynsindsatsen. Dermed sikres også en mere ensartet og effektiv offentlig kontrolindsats gennem fælles digitale løsninger og datadeling
”Jeg er rigtig glad for, at man vil tænke på tværs i forhold til digitale tilsyn, for når jeg tænker på den nye socialtilsynslov, som lige er blevet vedtaget, så er det for mig at se en meget ambitiøs anbefaling. Hvis den skal blive succes, så skal tilsynene strømlines, så der stilles ensartede krav i de enkelte tilsyn,” siger Troels Yde Tofdahl.
Han peger på, at der i den nye socialtilsynslov er en række krav om indberetning af økonomiske nøgletal, der ikke hænger sammen med bl.a. årsregnskabsloven. Her er det lidt oplevelsen, at man kræver, at virksomhederne dokumenterer det samme men på forskellige måder, som ikke matcher det begrebsapparat, man normalt bruger i økonomiske og regnskabsmæssige sammenhæng.
”Det er et eksempel på, at vi hvis regeringens tanke om digitale tilsyn på tværs skal blive til noget, så har vi allerede nu behov for en regelforenkling af den lov vi lige har lavet om socialtilsynet. Altså give den en ordentlig overhaling og få justeret begrebsapparatet, så det matcher det virksomhederne, kender i forvejen. På den måde vil alle virksomheder også dem på velfærdsområdet få gavn af tværgående digitale tilsyn, så vi får mere velfærd for pengene,” siger han.
