Mere dialog mellem offentlige og private aktører. Fælles ansvar og risikodeling for fremtidens velfærdsudfordringer, hvor vi kommer væk fra `not invented here holdningen´, var blandt de udsagn de deltagende kommuner og virksomheder oplevede ved OPS-Indsigts 3 års fødselsdagsarrangement.
Over 50 debatterende repræsentanter fra OPS-Danmark med en god blanding af politikere, kommuner, virksomheder, interesseorganisationer og rådgivere var torsdag samlet for at drøfte fremtidens velfærd under overskriften ”Velfærd – version 0.8”.
På baggrund af tre unikke pitch fra centrale aktører på velfærdsområdet rejste der sig gang på gang en sky af hænder fra deltagerne, der gav redaktøren for OPS-Indsigt- Steen Houmark rigeligt at se til, når han skulle facilitere debatten.
Hvad fanden gør vi så?
Det var en af overskrifterne i forhold til de velfærdsudfordringer vi står over for. Den direkte tilgang satte gang i debatten og gav viceborgmester i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost en masse dialog og input med hjem, skriver han på LinkedIn.Voucherordning kan give mere frit valgMartin Ågerup, som er direktør for CEPOS, var nemlig inviteret mhp at udfordre og lægge kant til både offentlige og private forforståelser af mulige løsningsmodeller på velfærdsudfordringer.
”Der er generelt ikke evidens for, at højere udgifter giver bedre velfærd,” sagde Marin Ågerup og dermed var debatten hurtigt skudt i gang i slipstrømmen på hans pitch, hvor han også satte spørgsmålstegn ved flere af modellerne for frit valg på ældreområdet.
Han konstaterede blandt andet, at de tre modeller hele tiden balancerede mellem priskonkurrence og borgerens mulighed for frit valg. Reelt var det kun den ene model, der gav meget mere frit valg. Nemlig en voucherordning, hvor visiterede borgere frit kunne vælge mellem en af de godkendte leverandører.
Det skabte respons for erfaringen er, at den mulighed anvendes allerede på madområdet uden den store succes.
Men som en af deltagerne, Sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitmann, sagde, ”Hvorfor kan man ikke bare slippe det løs og lade borgerne vælge frit, hvorfra de vil have deres mad?”
Hun henviste dermed til det relative store bureaukrati vi har inden for ældremad og som af nogle betragtes som formynderisk. Her er situationen den, at selvom borgeren selv betaler for maden, så kan borgeren ikke vælge at bruge kommunens tilskud til at få maden bragt fra eksempelvis et lokalt pizzeria medmindre denne virksomhed opfylder kommunens kvalitetsstandarder for madproduktion.
Just-eat-model for ældre mad
Bemærk her, at kommunerne laver kvalitetsstander for de ældres mad, men det er reelt ikke maden kommunen visiterer et tilskud til. Det er transporten af maden.
Det vil sig borgeren blive i nogens øjne umyndiggjort i forhold til valg af den mad borgeren skal spise og selv betale for, fordi kommunen bestemmer over hvem der må transportere ældremad. Ved en vouchermodel, ville borgeren kunne ringe efter sin mad svarede til en just-eat-model for ældre.
Det lille element i Martin Ågerups pitch satte gang i debatten om service, mennesker og processer i det velfærdssamfund som er lige om hjørnet og hvor vi kan se frem til 160.000 flere over 80 år i 2030 og et behov på flere hundrede plejehjem, som endnu ikke er på tegnebrættet
Kommunaldirektøren – unplugged
I det andet tema om indkøb, ideologi og bundlinjer fyrede kommunaldirektør, Eik Møller op under deltagerne i bedste unplugged stand up stil uden slides og med kant til den kommunale virkelighed og den måde vi løser udfordringerne på.
Omdrejningspunkterne var blandt andet clash mellem hensyn og udfordringerne på det specialiserede socialområde, hvor børne og voksenydelser er blevet indkøbsvare.
Eik Møller pegede på, at ydelserne ikke bliver mere komplicerede af at blive løst i privat regi og at virkeligheden også er, at langt de fleste sagsbehandlere ikke har fået indkøbsfunktionen ind under huden.
Det satte blandt andet skub i den gammelkendte debat om kommunernes evne til at prissætte og forstå de private leverandørers vilkår, men ”Da vi først var forbi de rituelle positioneringer, så fik vi mange gode perspektiver frem. Lad os fastholde dialogen og se efter mulighederne, ” konstaterede Eik Møller efterfølgende i et opslag på LinkedIn.
Netop dialogen på tværs har efterfølgende givet refleksion hos bl.a. direktøren for det specialiserede tilbud Startskuddet, Jakob Lomholt.
”Jeg møder i min dagligdag så mange fortællinger “om de andre” og måske er det netop der problemet er – Måske er udsagnet: Vi taler om og ikke med hinanden, centralt.” skriver han i en kommentar og peger dermed på, at den offentlige og private sektor ofte ser hinanden som modsætninger i stedet for at lære af hinandens styrker og gendigt kompensere hinandens udfordringer.
Dialog om risikodeling
En af de helt centrale pointer i Eik Møllers oplæg oplæg var, hvordan man som kommune og privat leverandør af sociale ydelser delte risikoen ved i særdeleshed de ”tunge” og vanskelige sager.
”Jeg har ikke løsningen, men jeg vil enormt gerne have den dialog, for ingen sektor kan løse udfordringerne på det specialiserede område alene” sagde Eik Møller.
”Mere dialog, fælles ansvar og risikodeling, hvor vi har respekt for hinanden, er nødvendigt. Det er det jeg tager med hjem fra i dag,” konstaterede Christina Grøntved, der er direktør for Incita.
Jagten på ”nyt nyt” frem for implementering af det nye
Direktøren for Center for offentlig-privat innovation (CO-PI), Pia Gjellerup gav den gas i et kort oplæg om innovation, som begreb og evnen til at skalere og sprede de løsninger som vi trods alt ofte finder i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor.
Hun pegede blandt andet på risikoen ved, at vi (den offentlige sektor) ofte jagter det nye i projektgrupper og når, man så har fundet det, så forsætter man med at jagte det endnu nyere.
”Det betyder, at man leder efter nyt, nyt,” sagde Pia Gjellerup og pegede dermed på udfordringen ved, at få det nye fra innovationsprojekterne implementeret, frem for at løbe videre af et uendeligt innovationsspor for at finde nye løsninger.
Det førte til, at man et øjeblik dvælede ved, at CO-PI via sit innovationsbarometer kan konstatere, at den danske offentlige sektor er meget ringere til at sprede de gode løsninger på tværs af kommunerne end i andre lande som eksempelvis Tjekkiet.
”Det er noget vi lige nu kigge meget ind, for at afdække årsagen,” sagde Pia Gjellerup.
OPS-Indsigt har i et andet ind læg beskrevet, at man kunne have den tanke, at det handlede om kulturforskelle, men selv i lande som Norge, der kulturelt og velfærdsorganisatorisk ligger tæt på Danmark er spredningen af innovation i den offentlige sektor meget større end i Danmark.
”Vi skal lære af hinandens innovation og væk fra not-invented here -holdningen,” skrev Christina Grøntved i en kommentar på LinkedIn efter debatten.
Men nogle gange forhindres innovation også bare af de systemer vi har opbygget omkring vores velfærd. Det trak politisk chefkonsulent René Nord Hansen frem KA Pleje frem i debatten.
Han påpegede, at den bedste innovation kunne foregå borgernært ude ved den enkelte borger – ”men der er brug for mere metodefrihed og større faglig tillid, hvis hverdagsinnovationen skal have luft under vingerne,” sagde han og gav et eksempel på, hvordan en simpel elektronisk ordning kunne give fleksibelt besøg om natten hos svage borgere ikke kunne indføreres fordi ”systemet” havde besluttet sig for et bestemt antal på forhånd.Se hvem der var tilmeldt her.
