Det skal være nemt og hurtigt for tilrejsende ukrainere at finde job i Danmark. Derfor er Regeringen, arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner er nu gået sammen om Partnerskab om ukrainere i job. Der er gode viljer over hele linjen for at give de ukrainske flygtninge fra den brutale krig et meningsfuldt ophold i Danmark – og gerne med et job. Virksomheder, kommuner og borgere står i kø for at hjælpe. “Men vi mangler at få sat det i system, hvordan vi får koblet de ukrainere sammen med de virksomheder på den mest funktionelle måde. Med det tværkommunale møde i dag har vi indledt arbejdet for at få løst den udfordring, siger viceadm. direktør i DI Kim Graugaard i en pressemeddelelse.For at få en mere konkret forventningsafstemning mellem jobcentre og virksomheder havde DI og KL tidligt tirsdag morgen inviteret til on-line møde for et tværsektorielt netværk. Det består indtil videre består af 58 kommuner og flere regionale DI afdelinger. Netværket Lokale job for ukrainere skal sikre et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne om at få de ukrainske flygtninge i arbejde.”Så kan jobcentrene lave mere målrettede opkvalificerings- og kompetenceforløb, og virksomhederne må være imødekommende og fleksible i deres tilgang. Og i det omfang, der er barrierer eller problemer med regler, der står i vejen for, at ukrainerne kommer hurtigt i job, skal de løftes op på nationalt plan til Partnerskabet for ukrainere i job,” siger cheføkonom Morten Mandø til NB-beskæftigelse.Overvejer lempelse af reglerPartnerskabet holdt mandag stormøde for 150 politikere og repræsentanter for blandt andet arbejdsmarkedets parter og kommunerne. På mødet opfordrede administrerende direktør i Coor Management Services Jørgen Utzon jobcentrene til at screene ukrainerne individuelt, så virksomhederne kan gå direkte til at matche dem med job.Det er en meget stor opgave, som kun kan løftes, hvis jobcentrene frigøres fra andre opgaver. lyder det fra Morten Mandø tirsdag.”Kommunerne rækker lige nu ud til virksomhederne for dem, der gerne i arbejde. Hvis man skal screene for eksempel 20.000 voksne på meget kort tid, må der være max fleksibilitet, og andre ting vige for den kæmpe kæmpe opgave. Det kan blandt andet være nogle af de mange krav om samtaletidspunkter og aktivering.”Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at han overvejer lempelse af regler, men ville mandag ikke sige noget konkret om hvilke regler.Fredag oplyste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at der var kommet 25.000-30.000 ukrainere er kommet til Danmark. Det er hovedsageligt kvinder og børn.Kun en mindre del af dem – cirka 1500 – har fået opholdstilladelse, som er den første forudsætning for at komme i job.Derudover er det endnu uvist, hvor mange der overhovedet er klar til at påtage sig et arbejde.”Det er få virksomheder, der er kommet så langt, at de har fået ukrainere i job. Det afhænger jo af, at der i den kommende tid bliver givet nogle flere opholdstilladelser, og at papirgangene med skattekort, bankkonti og den slags kommer til at glide fornuftigt,” siger vicedirektør i DI Steen Nielsen, der deltog i det tværkommunale netværksmøde tirsdag.
Kommuner og virksomheder laver lokale netværk om ukrainere
Et online-møde med 58 kommuner og Dansk Industri en tidlig morgen var det første i initiativet 'Lokale job for ukrainere.' Det er vigtigt med forventningsafstemning, for man mangler at få sat det i system, lyder det fra parterne.
(Arkiv) Jobcentrene skal have 'max fleksibilitet,' hvis de skal opfylde et ønske fra erhvervslivet om, at jobcentre skal screene ukrainere individuelt, før de sendes i job, siger cheføkonom i KL Morten Mandøe., Foto: KL
