Skip to main content

I 2017 besluttede et flertal i Folketinget at give kommunerne en økonomisk gulerod på 425 mio. kr. i håb om, at det ville gøre det muligt for ældre på kommunale plejecentre igen at opleve duften af frikadeller. Selvom de mange millioner er brugt ude i kommunerne for længe siden, ser det ud til, at mange kommuners plejehjem fortsat modtager hele eller dele af måltidet fra et stort produktionskøkken. 

I et svar fra den nuværende Social- og Ældreminister Astrid Krag (S) om netop spørgsmålet til, hvor mange plejehjem der producerer maden selv, skriver ministeren:

”KL har ikke specifikke opgørelser over, hvor mange af landets plejehjem, der tilbereder mad til beboerne på plejehjemmet, og hvor mange der får maden leveret udefra, tilberedt i et centralt køkken.”

Næste alle private plejehjem producerer selv maden

Spørgsmålet om produktion af mad på de enkelte plejehjem er rejst af ældreordfører Mette Abildgaard (C) og bliver bl.a. interessant fordi, hverken KL eller Social- og Ældreministeriet tilsyneladende lige kan spytte nogle tal ud og det til trods for at forbruget af de mange køkken-millioner har haft stor bevågenhed.

Spørgsmålet har fået ministeren til at sætte en undersøgelse i gang, hvor ministeriet bl.a. har gennemgået plejehjemsoversigten. Her kan man så læse, hvorvidt den enkelte kommune får lavet maden til de ældre på selve plejehjemmet eller har organiseret sig med en ”take away ordning” fra et andet produktionskøkken. 

En af de interessante ting som undersøgelsen viser, er at over 95 pct. af de private plejehjem (selvejende og friplejehjem) får lavet maden til de ældre på selve plejehjemmet. Det står i nogen grad i kontrast til de kommunale plejehjem, hvor kun omkring 61 pct. får lavet maden på plejehjemmet.

Ældre Sagen ser mange fordele

Men hvad tænker man i Ældre Sagen, hvor man i 2019 slog en anbefaling op på hjemmesiden  og her kan man blandt andet stadig læse, at ”maden på plejehjem skal tilberedes tæt på beboerne, så de kan dufte maden…”

Betyder det så, at der er noget grueligt galt ude i kommunerne, når kun 6 ud af 10 kommunale plejehjem selv producere maden?

”Vi ser mange fordele i at maden bliver produceret lokalt, så man kan få duftene ud og måske også give lidt mere valgfrihed og tættere dialog med borgerne om hvad der er ønsket, men det betyder ikke, at vi som organisation er i mod, at man nogle steder har valgt at producere dele af maden – fx sovsen – centralt”, siger seniorkonsulent Nina Bruun, da OPS-Indsigt henvender sig til Ældre Sagen.

Hos Ældre Sagen acceptere man altså den produktionsmæssige virkelighed ude i kommunerne til et vist punkt, for bemærk at Nina Bruun peger på, at dele af maden kan produceres centralt. Ældre Sagen vil altså ikke umiddelbart klappe i hænderne, hvis køkkenerne er nedlagt ude lokalt og ikke anvendes i forbindelse med anretning og tilberedning af madvare, der fx skal steges og dermed give en frisk duft af mad.Måltidsrammerne er væsentlige

Debatten om produktion af mad til ældre lokalt eller centralt er dog mere nuanceret end som så, set fra Nina Bruns stol.

”Der er ikke noget, der kan stå alene, det ernæringsrigtige skal naturligvis være på plads, ligesom det skal være indbydende, men vi kan ikke skrive om mad og måltider uden at tale om rammerne for måltidet,” siger Nina Bruun.

Her understreger hun væsentligheden af, at det enkelte plejehjem og personalet skaber nogle hyggelige måltidsrammer, som understøtter måltidsoplevelsen for den ældre, så de rent faktisk spiser.

”Grundlæggende er det således, at mad først bliver til ernæring, når det kommer ned i maven, heri ligger den forudsætning, at maden er indbydende, ernæringsrigtig sammensat og velsmagende,” siger Nina Bruun til OPS-Indsigt.

Hendes pointe er ganske enkelt, at man kan gøre nok så meget ved maden, men hvis vi ikke spiser maden, så kommer vi jo ingen vegne.  Nina Bruun understreger her, at smag duft og udseende betyder rigtig meget og er vigtige faktorer ift, at få de ældre plejehjemsbeboere, som ofte er svækkede til at spise.

Beboerne var ellevilde

Det er næsten alle private plejehjem (95 pct.), der ifølge undersøgelsen selv står for hele madproduktionen, men hvilken forskel gør det?

”Der er en kæmpe forskel på om man har eget køkken eller får det ude fra. Vi kan jo bare tage Ida Mariehjemmet som vi overtog i december og som indtil da havde fået maden fra et fælles produktionskøkken i Odense. Borgerne var ellevilde, da vi åbnede køkkenet på Ida Marie og selv begyndte at lave mad,” siger Malene Størup, der er direktør for Fonden Mariehjemmene, som er en af de virksomheder, der driver friplejehjem.

Mariehjemmene har siden lavet en beboertilfredshedsundersøgelse på plejehjemmet Ida Marie og her fik maden topscorer i følge Malene Størup.

”Det at det enkelte plejehjem har deres eget køkken underbygger graden den selv- og medbestemmelse,” siger Malene Størup og tilføjer ”Det er noget, som vi lægger enormt vægt på i Mariehjemmene, for det handler om mere end blot produktionen. Her skal vi også tænke duft, nærhed, oplevelse og fleksibel valgfrihed.”

Beboerne skal nemlig ifølge Malene Størup være med til at bestemme, hvad der skal være på menuen og opleve valgfriheden i mellem, hvad man vil have.

På Ellen Mariehjemmet i Gilleleje har selv- og medbestemmelsen udviklet sig i en sådan grad, at kokken har en hel tavle med oplysninger om, hvordan beboerne ønsker deres æg kogt til morgenmaden.

Ambition om take away til børnefamilier

”Vi arbejder bevidst ud fra en betragtning om, at borgerne ofte er et sted i deres liv, hvor de skal kompenseres og have hjælp til alt muligt for at komme igennem dagen, så derfor blive det at kunne vælge, hvad man vil spise til et af dagens højdepunkter,” siger Malene Størup.

Men er det ikke ressourcespild med alle de køkkener – kunne det ikke gøres lige så godt og mere effektivt i nogle centrale køkkener?

”Hos os er det en helt bevidst holdning, at der skal være et køkken på hvert plejehjem og det er jo noget af det vi drøfter med vores partner NREP, når vi skal bygge et nyt plejehjem. Vi er jo også optaget af, at huslejen for beboerne ikke bliver for høj og her er en af de helt store udgiftsposter jo køkkenet,” siger Malene Størup til OPS-Indsigt.

Hun er godt opmærksom på, at der kan være noget overskudskapacitet, men den er hun ikke så bekymret for, ikke skal blive brugt.

”Vores ambition med de her køkkener er også, at vi vil åbne plejehjemmene op udadtil i forhold til nærområdet og på sigt give mulighed for, at fx børnefamilier kan hente deres aftensmad hos os,” siger hun.

Organisatorisk robusthed

Medens det kun er omkring 5 pct. af de private plejehjem, der ikke producerer al maden på selve plejehjemmet, er det næsten 40 pct. af de kommunale plejehjem, så hvorfor gør de lige de det og hvad er det, de får ud af det?

Det startede som en spareøvelse, ”men vi har draget fordel af flere af de puljer, som der har været mulighed for blandt andet ældre- og værdighedspuljen og det har medvirket til, at udvikle vores organisation,” siger Lise Teller til OPS-Indsigt.

Hun er køkkenchef for Køkken Ballerup, der er den kommunale køkkenhed i Ballerup Kommune og et eksempel på, hvorledes en kommune anvender stordriftsfordelene ved et centralt produktionskøkken.

”Det smarte ved Køkken Ballerup er, at alle medarbejdere er ansat i Køkken Ballerup, men skifter rundt mellem de seks lokale køkkener og det centrale produktionskøkken, der hvor behovet er. Det gør rigtig meget i forhold til stabilitet, ferieplanlægning m.v., hvor vi ikke bliver så pressede som, hvis det var et lille køkken,” siger Lise Teller. 

Det vil sige, at den måde man har organiseret sig på, har givet en organisatorisk robusthed

Maden og kvaliteten er kommet i fokus

”Ved den måde vi har organiseret os på i Køkken Ballerup, er maden kommet mere i fokus. Vi har bl.a. en klinisk diætist og en måltidskonsulent, som kommer ud på de enkelte plejehjem og er i dialog med, dem om, hvad er det som rør sig og hvad der er behovet,” siger Lise Teller.

Det vil sige, man har opnået et fagligt løft og mulighed for bedre at kunne udnytte ressourcerne.

”Man kan ikke i et lille køkken både have en måltidskonsulent og klinisk diætist. Det kan vi, når vi har organiseret os som vi har,” forklarer Lise Teller.

Hovedkøkkenet bliver brugt til at lave de store ting. Det vil sige, der hvor det giver mening at producere det i hovedkøkkenet, som fx en gryderet eller jordbærgrød, ”men lige så snart vi skal stege et produkt som frisk fisk eller en flæskesteg, sker det ude lokalt, for vi kigger meget på kvalitet og nærhed,” siger Lise Teller.

På den led ligger man i Køkken Ballerup på linje med Ældre Sagen i forhold til anvendelsen af storkøkkener.

Det fremgår ikke af ministeriets undersøgelse, i hvor mange kommuner maden bliver henholdsvist helt eller delvist produceret i et storkøkken. – Undersøgelsen kan findes her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply