Ældreplejen risikerer at brænde sammen i et katastrofalt mismatch mellem en voksende ældrebefolkning og en stadig dalende mængde velfærdsmedarbejdere. Det tilkendegiver OK-Fondens direktør, Ulrik Ahrendt-Jensen i en artikel i Politiken.
Katastrofen kan dog afværges, mener han. Betingelsen er bare, at alle arbejder sammen på tværs af ideologier, sektorer, offentlige og private ejerskaber og interesser – og så er det altafgørende, at man holder op med at stjæle hinandens medarbejdere:
”Vi oplever, at vore ansatte i fuld alvor får tilbudt velkomstbonusser på 5.000-10.000 kroner, hvis de vil være så venlige at sige op hos os og skifte til et andet plejehjem eller hjemmepleje,” siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Bonusbetalinger og weekendfri er ikke vejen
Ulrik Ahrendt-Jensen peger dermed lige ned i den melding, man kunne læse i Børsen i begyndelsen af februar. Her fremgik det, at flere kommuner foruden Lyngby-Taarbæk nu var begyndt at tilbyde lønbonus på op til 15.000 kroner og løn under uddannelsen i kampen om at tiltrække tilstrækkeligt med pædagoger og social- og sundhedsassistenter.
”Jeg er helt klar over, at det er med til at øge konkurrencen mellem kommunerne. Hvis nogen vælger os på grund af denne ansættelsesbonus, vælger de jo andre fra. Det kan betyde, at andre kommuner gør noget af det samme, og så har vores tiltag ikke længere nogen effekt,” sagde borgmester Sofia Osmani (K) til avisen. Og det kan hun have ret i.
Vi har nemlig set noget tilsvarende på markedet for almen praktiserende læger. Her har vi haft en himmelflugt på timepriserne for lægevikarer til vandkanten i Region Sjælland. det er bl.a. sket efter at regionen har meldt sig på markedet som storindkøber af lægevikarer, fordi de ikke har formået at ansætte læger i deres nærklinikker. Faktisk tegner denne udvikling til at have virket modsat ifølge den lokale PLO-formand.
”Det bider næsten sig selv i halen, for det er jo klart, at hvis man kan tjene rigtig mange penge på at være ansat i en nærklinik via et vikarfirma, så er det sandsynligt, at de fleste vil vælge den højre løn som vikar frem for den lavere indtjening, man kan få som fastansat,” sagde Camilla Høegh-Guldberg til OPS-Indsigt i februar.
Direktør: Vi får ikke flere ved at stjæle fra hinanden
Med andre ord: Det man gør i kommuner som Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner, hvor man i lighed med Region Sjælland skruer prisen op på fagpersonale, er kun kortvarigt og lokalt med til at forbedre situationen på for varme hænder. Det skal her bemærkes, at i Region Sjælland mangler man fortsat læger trods høje vikarpriser.
Ulrik Ahrendt-Jensen oplever desuden, at konkurrenter (offentlige som private) ikke kun forsøger sig med bonusbetalinger, nej de lokker med vagtplaner uden weekendvagter og andre goder, der er svære at konkurrere med, når man driver et plejehjem 24-7.
”Vi har sågar set eksempler på, at man headhunter nyuddannet plejepersonale direkte ude på uddannelsesstederne,” siger han.
Hans pointe er, at vi jo hverken får flere eller færre medarbejdere i ældreplejen ved at stjæle hinandens medarbejdere. Det vi til gengæld kan se frem til, er bølge af ældre over 80 i størrelsesordenen 160.000 flere om små otte år.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan vi halter bagefter mht at få planlagt og bygget tilstrækkelige mængder af plejehjem. Nu bevæger vi os ind i den anden del af udfordringen.
FOA har tidligere slået alarm
Selv om vi skulle formå at bygge tilstrækkeligt med plejehjem, så har vi fortsat en udfordring med at få fat i hænderne. Dem der skal tage sig af de ældre på plejehjemmene.
FOA har allerede i efteråret 2021 været ude og slå alarm i et opråb, hvor man konstaterer, at manglen på hænder kan true de ældres velfærd. Det skal blandt andet ses i perspektiv af, at hver tredje social- og sundhedsansat i dag er over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig viser FOA’s egne fremskrivninger, at kommunerne frem mod 2030 skal tiltrække mere end 42.000 ansatte inden for sosu-området for at holde trit med udviklingen.
“Det er en regulær bombe under velfærden, hvis udviklingen fortsætter, ender det med, at vi skal have ”bedste” med på arbejde, fordi der ikke er folk derude til at hjælpe hende,” sagde Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA i efteråret 2021.
I Helsingør mangler der aktuelt 50 ansatte – primært sosu-hjælpere og -assistenter. Det har konsekvenser for de ældre.
”Det her er ikke en spareøvelse. Vi har sat penge af til at ansætte disse medarbejdere, men de er bare ikke derude. Og det er historien i rigtig mange kommuner. Og vi er endda så heldige, at vi har Sverige så tæt på, at vi kan rekruttere en del svenske medarbejdere”, siger Bendikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør.
Hun understreger altså, at man kommunalpolitisk ikke er i færd med at reducere i hjælpen, men at hjælpen bliver reduceret, fordi de nødvendige hænder ganske enkelt ikke er der.
Dem på deltid og dem på kanten
Konsekvensen af mangel på hænder i kommunerne er, at ældre borgere flere steder nu, men også i fremtiden må indstille sig på uger med færre badedage og mindre personlig pleje, ligesom rengøringen kan blive flyttet eller i enkelte tilfælde helt aflyses.
Og vi har allerede set enkelte eksempler på, at kommunerne ifølge dem selv har været tvunget til at gå i nødberedskab. Det skete lige op til jul, hvor syv kommuner ifølge DR så sig nødsagede til at drosle hjælpen ned i en periode på grund af bl.a. coronasygdom, men også grundet rekrutteringsvanskeligheder
Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at de deltidsansatte kan være med til at lette manglen på arbejdskraft. Det siger hun i en anden artikel bragt her på OPS-Indsigt.Sofie Holme Andersen bakkes op af FOA, som i en rundspørge i efteråret 2021 afdækkede, at 18 procent af de adspurgte FOA-medlemmer ønskede at gå op i tid. Hvis de fik opfyldt det ønske, vil det svare til mere end 2.100 stillinger på ældreområdet. Det skal her bemærkes, at De offentlige arbejdsgivere er markant dårligere til at imødekomme deltidsansattes ønske om at komme på fuld tid end de private arbejdsgivere. Det viser nye beregninger baseret på den store arbejdskraftundersøgelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag.
2100 flere besatte stillinger vil givet hjælpe lige nu, men det er ikke den eneste mulighed.
Ulrik Ahrendt-Jensen foreslår blandt andet, at vi skal tage fat i det mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, herunder den store gruppe af unge mellem 15 – 24, der ikke er kommer videre efter folkeskolen.
”Der er skønsmæssigt over 100.000 mennesker, der står sådan lige på kanten af arbejdsmarkedet i dag. Dem skal vi have fat på«, siger Ulrik Ahrendt-Jensen.
Men hvad kan vi gøre mere, for næppe alle de 100.000 vil gå ind i ældreplejen og spørgsmålet er også om vi kan få den bedst mulige velfærd ad anden vej?
Det er en del af vores fokus på et arrangement, som OPS-Indsigt afholder i anledningen af vores tre års fødselsdag den 21. april.
